Venstrefløjens skarpe profil er også populaer hos det tyske højre

Den omdiskuterede stjernepolitiker Sahra Wagenknecht kan vaere på vej med et nyt parti, der forener venstre og højre under populistiske paroler.

Den tilbagelaenede Berlin-forstad Schöneberg med gallerier, veganske caféer og forretninger, der saelger brugskunst og vinylplader, ligner ikke just arnestedet for en kommende revolution i tysk politik. Men på markedspladsen ved Crellestrasse er man på denne råkolde januaraften måske af en anden opfattelse.

Der er samlet ca. 300 lokale foran et podium, hvorfra skiftende talere kritiserer den siddende tyske regering for alt fra dens økonomiske politik til våbenleverancerne til Ukraine.

»Varme. Brød. Fred,« står en af mødets paroler prentet med blokbogstaver på et stort stykke pap. Det kan minde lidt om de russiske bolsjevikkers berømte krav om »Fred, Jord og Brød« – selv om det er svaert at se parallellerne mellem det kaotiske og forsultne Skt. Petersborg i 1917 og nutidens paene Berlin.

Anledningen til mødet i Schöneberg er et lokalvalg i hovedstaden, der skal gå om i februar, fordi det ordinaere valg i efteråret 2021 udviklede sig til kaos. Men selv om de lokale kandidater fra venstrepartiet Die Linke gør deres bedste for at indprente de fremmødte vigtigheden af det forestående valg, så er det klart, at tilhørerne helt overvejende venter på aftenens hovedtaler.

»Sahra er fornuftens stemme,« står der på et skilt, og jublen er stor, da Die Linkes største folkelige billetsaelger, Sahra Wagenknecht, indtager podiet og kaster sig ud i et frontalangreb på trafiklysregeringen, der har styret Tyskland de seneste 13 måneder: »De smider kun brødkrummer ud til os,« lyder det fra den 53-årige politiker, der har spillet en markant rolle på den tyske venstrefløj siden 1990’erne.

»Det går på en eller anden facon i den forkerte retning,« konstaterer Wagenknecht fra podiet.

Den fornemmelse er der mange tyskere, som deler: En meningsmåling kort før jul fra tv-stationen RTL viste, at tiltroen til landets regering på et år er faldet fra 56 pct. til 34 pct. – og at opbakningen til andre politiske institutioner lige fra Forbundsdagen til lokale myndigheder også hastigt er på vej ned ad bakke.

Ukraine skiller vandene

Det er i den voksende dam af utilfredse og rastløse vaelgere, at Sahra Wagenknecht fisker, og denne vinteraften i Berlin giver hun prøver på sit repertoire.

Saerligt skarp er hendes kritik af De Grønnes spydspids, udenrigsminister Annalena Baerbock, og den socialdemokratiske sundhedsminister, Karl Lauterbach. Det er politikere, som repraesenterer nogle af de synspunkter, Wagenknecht har opponeret kraftigt mod de senere år: Våbenhjaelpen til Ukraine og de omfattende tyske restriktioner under pandemien.

»Vi fordømmer alle krige, uanset om de udgår fra Rusland eller USA,« siger Wagenknecht, men det er tydeligt, at idéen om forhandlinger med Moskva er mere populaer blandt tilhørerne her i Schöneberg end konkret kritik af Kremls fremfaerd.

Selv om Tysklands militaere støtte til Ukraine stadig har solid opbakning fra omkring to tredjedele af de tyske vaelgere, finder man tvivlere og modstandere, saerligt på venstrefløjen og højrefløjen, men også i regeringspartierne.

»Krigen har på kort tid forandret meget. Der er sket en stor omvaeltning i den tyske politiske kultur,« siger Detlef Siegfried, professor i tysk historie ved Københavns Universitet.

Både de tre partier i trafiklyskoalitionen – SPD, De Grønne og FDP – og den borgerlige opposition i CDU/CSU står bag den sikkerhedspolitiske vending – Zeitenwende – som kansler Olaf Scholz udstak allerede i krigens første uger.

Det skulle i teorien give masser af spillerum til Die Linke, men partiet er praeget af fløjkrige og har ikke formået at kapitalisere på utilfredsheden, der langt hen ad vejen er blevet samlet op af højrefløjspartiet AfD.

»Venstrepartiet skulle vaere i stand til at traekke mange vaelgere, men det gør det bare ikke. I stedet er det AfD, der profiterer på

Die Linkes svaghed. AfD fremstår som de eneste konsekvente krigsmodstandere,« siger Detlef Siegfried.

»Konservative socialister«

Det har pustet til uroen internt i Die Linke, hvor Wagenknechts mere fundamentalistiske fløj, der nogle gange betegnes som »konservative socialister«, vil have øget fokus bl.a. på sociale spørgsmål og en stram indvandringspolitik med bud til arbejdervaelgere. Partiledelsen satser i højere grad på identitetspolitiske budskaber, der er populaere blandt middelklassevaelgere i storbyerne.

Konflikten har sat gang i forlydender om, at Wagenknecht pønser på at bryde ud og danne sit eget parti.

Det kunne potentielt blive et hit. Ifølge en meningsmåling foretaget sent sidste år for magasinet Stern kunne naesten hver femte tyske vaelger potentielt forestille sig at stemme på et nyt parti med hende som leder. Ifølge denne måling var begejstringen for en sådan idé endda større blandt AfD-støtter end hos venstreorienterede vaelgere.

Detlef Siegfried tvivler dog umiddelbart på, at Wagenknecht er klar til at skabe et nyt parti fra bunden.

»Hun er en fantastisk taler, men jeg er ikke sikker på, at hun er en fantastisk organisator,« siger han.

Denne aften i Schöneberg maeler Sahra Wagenknecht da heller ikke et ord om et nyt partiprojekt, men opildner sine tilhaengere til at forblive aktive.

»Vi har brug for mere tryk fra gaden. Det er der for lidt af i Tyskland,« siger hun.