“1984“er en klassisk kamp om historien. Her får den fysisk form
I 1949 skrev George Orwell den dystopiske roman “1984”. I Odense Teaters 2023-opsaetning bliver historiens fokus på fortiden igen skraemmende aktuelt.
SKUESPIL
1984
ODENSE TEATER
Tekst: Julie Maj Jakobsen efter George Orwells roman Iscenesaettelse: Camille Sieling Langdal
Scenografi: Peter Schultz Varighed: 2 timer og 25 min Spiller i Odeon til den 25. feb.
George Orwells “1984” er fortaellingen om Winston Smith (Niels Skovgaard Andersen), der arbejder i Ministeriet for Sandhed, hvor han omskriver gamle artikler og bøger. For »den, der kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden. Og den, der kontrollerer fortiden, kontrollerer fremtiden«.
I Camille Sieling Langdals iscenesaettelse af Julie Maj Jakobsens velfungerende dramatisering for Odense Teater har historien både bevaret klassikerens form og fået en gennemført fornemmelse af nutidig relevans. Den konkrete omskrivning af fortiden, som Winston foretager, virker højaktuel i lyset af nutidens debatter om historien – og ikke mindst den ofte markante afstandtagen fra samme.
Winston og Cecilie Gerbergs rebelske Julia, der helt ureglementeret indleder et forhold, befinder sig i en verden, hvor had og krig er hverdag, og hvor »krigens egentlige formål er at holde samfundets strukturer intakte«. Den fuldendte overvågning udføres via teleskaerme, der i iscenesaettelsen personificeres af Rosemarie Mosbaek som en perfekt, allestedsnaervaerende robotdukke, der traeder frem og deler sine budskaber og ordrer med folket – på arbejdspladsen såvel som i deres private hjem.
Peter Schultz’ gennemsigtige, triste, farveløse scenografi bliver et saerdeles vellykket, medfortaellende element i iscenesaettelsen.
Enkle skillevaegge, der primaert består af glas, opstillet i labyrintiske formationer, gør det umuligt for personerne på scenen at skjule sig. Alt er synligt, selv i halvmørke, hvor glassets spejleffekt fremhaever og mangedobler alle bevaegelser.
En tydelig manifestation af overvågningssamfundet. Kun en enkelt, kvadratisk kasse forrest på scenen har maelkehvide vaegge, der gør det muligt at mødes i skjul. En velgennemtaenkt version af romanens lejlighed oven på butikken, hvor Winston og Julia har deres rendezvouser.
Trods stor tekstmaengde har Sieling Langdal skabt en vellykket iscenesaettelse, der kun taber energien en smule sidst i anden akt. Skuespilpraestationerne er upåklagelige, og isaer scenografien rammer spot on stemningen fra Orwells roman – godt hjulpet på vej med forskellige stemninger skabt af Turpin Napoleon Djurhuus’ alsidige lysdesign og Johannes Smeds diskrete, men virkningsfulde lydbillede.