Da Hansen tog et skridt tilbage, spillede Danmark bedre end nogensinde
Ved at hive Mikkel Hansen ud af rampelyset fik håndboldherrerne aendret deres udtryk og revolutioneret deres spil til noget af det mest sevaerdige nogensinde.
Det er ikke ulovligt at vaere heldig, men det er så sandelig heller ikke ulovligt at opsøge heldet.
Det gjorde Nikolaj Jacobsen tidligere på måneden, da en af hans nøglespillere pludselig blev skadet før Danmarks VM-åbningskamp. Landstraeneren kunne have erstattet den laegskadede Rasmus Lauge med en anden klassisk playmaker.
Det gjorde han bare ikke. Nikolaj Jacobsen tog i stedet en chance ved at give Mikkel Hansen en ny rolle i angrebsspillet. En handling, der ikke blot kastede en tung pokal af sig søndag aften, men som også kan forlaenge både Hansens landsholdskarriere og Danmarks guldalder.
I hele sin landsholdskarriere har Mikkel Hansen spillet venstre back. Det er fra håndboldens kongeposition, at han har ført Danmark til tops ved OL, VM og EM og selv er blevet udtaget til turneringens hold i 10 af 18 slutrunder. Det er fra den position, at han er blevet dansk topscorer i syv af otte finaler.
Lige siden Mikkel Hansens første slutrunde for 15 år siden – OL i Beijing i 2008 – har vi set ham som den målscorende hovedperson med licens til af afgøre de fleste og ikke mindst vigtigste angreb. Når presset var størst, skulle Mikkel Hansen skyde. Uanset tid, rum og distance. Alt andet gav ikke mening.
Behov for nyfortolkning
Men under det netop afsluttede VM viste det sig, at noget andet gav mening for håndboldherrerne.
Ikke fordi at Mikkel Hansen siden EM i fjor er blevet en dårligere spiller eller sågar mindre vigtig for landsholdet, men fordi Nikolaj Jacobsen fandt ud af, at det allerstaerkeste danske spil kraevede en nyfortolkning af sin 35-årige stjernes rolle.
Derfor blev Mikkel Hansen i sin 19. slutrunde fjernet fra sin stamplads som venstre back og i stedet skubbet få meter ind på banens midte på playmakerpositionen. Det aendrede alt for Danmark. Ja, det er store ord, men handlingen revolutionerede spillet og gav gennem de ni VM-kampe noget af det bedste og mest sevaerdige håndbold, der nogensinde er set fra et internationalt herrelandshold.
Mens Mikkel Hansen scorede faerre mål, scorede Danmark flere. Faktisk flere end nogensinde i Nikolaj Jacobsens tid som landstraener, ligesom tempoet, flowet og dynamikken i spillet blev taget til nye højder.
Formålet var simpelt. Ved groft sagt at hive Mikkel Hansen ud af rampelyset og ind i skyggen kunne Nikolaj Jacobsen få plads til slutrundedebutanten Simon Pytlick på venstre back. Ligesom sin kollega på den modsatte back, Mathias Gidsel, er Pytlick eksplosiv, gennembrudsstaerk og angrebsivrig.
Dermed var der skabt en dansk trio, der gav fodboldmaessige minder om tre
PSG-frontløbere. Mikkel Hansen indtog rollen som Lionel Messi med overblik, spilforståelse og geniale afleveringer, mens Mathias Gidsel og Simon Pytlick på hver sin kant agerede Neymar og Kylian Mbappé med høj fart, smarte finter og direkte udfordringer.
Hvor det tidligere var Mikkel Hansen, der skulle bringes i en god situation for at kunne score, var det nu ham, der skulle bringe Simon Pytlick og Mathias Gidsel i de favorable positioner.
En holdbar udgave
De første 30 minutter af finalen mod Frankrig viste måske det bedste billede af den nye situation på det danske landshold. Mikkel Hansen skød ikke en eneste gang i første halvleg. Selv konstaterede han efter guldtriumfen, at han måske kunne have afsluttet en gang eller to, men han følte ikke behovet for det. Trods en vaeskesamling i knaeet spillede han halvdelen af finalen, og selv om han ikke selv løb med overskrifterne, afslørede flere kampsituationer, hvorfor 2.0-udgaven af Mikkel Hansen er kommet for at blive.
For det første er det tydeligt, at Mikkel Hansen er bedst, når han deltager i et tempofyldt angrebsspil, som er både Gidsels og Pytlicks varemaerke. Hansen evner at spille på et langsomt hold, det beviste han gennem 10 år i PSG i Paris, men modsat både PSG og Hansens nuvaerende klubhold, Aalborg, spiller Danmark i høj fart, og det bekommer ham vel.
For det andet demonstrerede Mikkel Hansen i playmakerrollen, at han er en af verdens bedste til at placere sig rigtigt på banen – og til at udnytte det. Hver gang Gidsel eller Pytlick vandt en duel, men ikke var frie nok til selv at score, stod Mikkel Hansen klar på det rigtige sted til at modtage bolden og via sin hurtige spilopfattelse og afleveringsteknik sende kuglen videre til naeste mand uden at blive tacklet. For dermed at udnytte overtallet.
For det tredje undgår Mikkel Hansen som playmaker at komme i karambolage med forsvaret. Sjaeldent er han og hans nedslidte højre knae i direkte kontakt med modstanderne, sjaeldent roder han rundt på halgulvet efter en hård tackling. Den tilbagetrukne rolle giver ham stadig plads til skud fra distancen, men den fritager ham for slåskampene, og det er noget, landstraeneren kan lide.
Fordi faerre slåskampe med stor sandsynlighed betyder, at Mikkel Hansens landsholdskarriere forlaenges. Dermed kan landstraeneren bevare sin nye drømmetrio, og det er langtfra uvaesentligt, hvis Danmark også de kommende år gerne vil hyldes på Rådhuspladsen.