Jyllands-Posten

Ukraine skyder med skarpt mod IOC

IOC er en promotor for mord og ødelaeggel­se, mener Mykhailo Podolyak, efter at IOC har åbnet russisk OL-dør.

-

Mykhailo Podolyak, som er rådgiver for Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, laegger ikke fingre imellem i sin kritik af Den Internatio­nale Olympiske Komité (IOC), som i sidste uge åbnede døren for russisk deltagelse ved OL i 2024.

»IOC er en promotor for krig, mord og ødelaeggel­se. IOC ser med glaede Rusland ødelaegge Ukraine og tilbyder derefter Rusland en platform til at fremme folkedrab og opmuntrer deres yderligere drab,« tordnede Mykhailo Podolyak på Twitter.

»Russiske penge, der køber olympisk hykleri, lugter ikke af ukrainsk blod, vel hr. Bach,« fortsatte han med henvisning til den tyske IOCpraesid­ent Thomas Bach.

Siden februar sidste år har russere og hviderusse­re vaeret udelukket fra de fleste olympiske sportsgren­e efter Ruslands invasion i Ukraine.

Men i onsdags åbnede IOC døren for, at russere og hviderusse­re vil kunne deltage under neutralt flag ved sommerlege­ne i Paris.

»Ingen idraetsudø­ver skal forhindres i at konkurrere, baseret på hvilket pas man har. Det skal derfor undersøges yderligere, hvordan atleter kan deltage i konkurrenc­e under strenge restriktio­ner,« lød det fra IOC.

Omkring krigen i Ukraine hylder IOC følgende restriktio­ner: Atleterne optraeder under neutralt flag, der placeres ikke internatio­nale konkurrenc­er på russisk jord, og der udstedes ikke invitation­er til repraesent­anter for den russiske regering.

Ukraine meddelte som svar, at landet vil starte en kampagne, der skal have til formål at udelukke russiske atleter fra de olympiske lege i 2024. Det oplyste praesident Volodymyr Zelenskyj.

»I dag starter vi et maraton for fairplay rettet mod at rømme ledelsen af internatio­nale olympiske strukturer for hykleri såvel som at (undgå, red.) nogle forsøg på at drage repraesent­anter fra en terrorstat ind i verdensspo­rten,« sagde Volodymyr Zelenskyj.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark