Lars Rebien har ret: Udbygning af grøn energi er en bunden samfundsopgave
Dansk klima- og energipolitik bør i det lys styres af, hvad der er bedst for samfundet, ikke hvad der er bedst for dem, som står til at tjene mange penge på havvind.
Danmark står midt i en buldrende energi- og klimakrise, og i den situation er der brug for en fordomsfri tilgang til den grønne omstilling. En debat uden hellige køer, forudindtagede holdninger og mentale blokeringer, der afholder os fra at vaelge de bedste løsninger for Danmark. Derfor er det glaedeligt, at formanden for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien, i Finans 22/1 forholder sig kritisk til klimadebatten. Han noterer sig med rette, at havvind ikke løser vores kortsigtede udfordringer med at sikre grøn omstilling og vikle os ud af energikrisen.
Langt de fleste politikere, erhvervsledere og interesseorganisationer kan efterhånden skrive under på, at det ikke giver mening at fortsaette med business as usual. Og hvis man tager baeredygtighed, energiforsyning, 2030- og 2050mål alvorligt, er der ingen vej uden om landbaseret vedvarende energi i de første mange år.
For selvfølgelig kan man ikke løse en akut krise med havvindmøller, der historisk har taget mindst ni år at etablere, eller med energiøer med endnu laengere aftraek. Det siger sig selv.
Idéen om den første energiø i Nordsøen er efterhånden et par år gammel, og i bedste fald står den faerdig i 2033. Til sammenligning kan man etablere solcelleparker på et til to år, hvis godkendelsesprocesser mv. kører, som de skal. Og det tager under fem år at etablere landvindmøller.
Derfor er det også åbenlyst, at vi skal rykke udbygningen af vedvarende energi ind på land – nu. Vi kan ikke vente på en god vandbaseret løsning i morgen, selv om store spillere står på spring for at få lov til at høste havvind og indtage hovedroller i det, der kan blive det naeste store erhvervseventyr i Danmark. Der er stadig arbejde at gøre for at sikre staten mod økonomiske risici, herunder ikke mindst en sikkerhedspolitisk afklaring, hvor der potentielt venter en stor regning for at passe på sårbar, kritisk infrastruktur langt ude på havet. Vand eller land?
Kraka har i de seneste to år gennemført en raekke analyser af projektet om Energiøen i Nordsøen.
Og senest har vi haft fokus på landbaserede vedvarende energiløsninger, der giver betydeligt billigere strøm. Omkostningerne ved strøm fra energiøen i Nordsøen bliver således mere end 60 pct. højere end strøm fra landvindmøller. Og strømmen kommer altså først fra 2033 eller senere.
Man skal selvfølgelig vaere fair i sammenligningen: Det er et helt reelt problem, at der er betydelige gener for naboer til vindmøller og solcelleanlaeg på land. Men debatten er aldeles forskruet. Dels er de reelle arealer, som kraeves til landbaseret grøn energi, ganske beskedne, hvor debatten naermest giver indtryk af, at halvdelen af kongeriget skal tapetseres med vindmøller og solceller. Og dels må man trods alt tåle lidt, hvis man bor et sted, hvor øjet rammer en vindmølle, når nu der er brug for hurtig udrykning, og det gaelder klodens overlevelse.
Med de meget store forskelle i produktionsomkostningerne på strøm fra havvind og landvind er der til gengaeld et betydeligt rum for at kompensere både naboer og kommuner, måtte det komme til en sådan situation. Vores beregninger viser, at hver enkelt landvindmølle giver mulighed for årligt at kompensere naboer og kommuner med 1,7 mio. kr. Også landmaend, som står over for en kommende CO2-afgift, kan måske have glaede af en ny indtjeningskilde i den ny afgiftsverden. Vedvarende energi på land kan blive en vindersag på flere måder, hvis man kompenserer på en klog måde.
Med høje produktionsomkostninger følger naturligvis også høje priser på den strøm, virksomhederne og forbrugerne skal betale.
Derfor er risikoen ved et meget ensporet fokus på havvind højere elpriser, der kan få skadelige effekter på danskernes privatøkonomi, vaekst og beskaeftigelse. Dansk klimaog energipolitik bør i det lys styres af, hvad der er bedst for samfundet, ikke hvad der er bedst for CIP og Ørsted, som står til at tjene mange penge på havvind.
Havvind og nye, innovative koncepter for energiøer kommer formentlig på sigt til at spille en stor rolle i Danmarks og hele verdens grønne omstilling. Det er vi ikke modstandere af, tvaertimod. Men de løsninger kommer os altså først til undsaetning om mange år. Og mange spørgsmål skal afklares her, hvor kernespørgsmålet om mulig sikring mod at blive et sabotagemål – som Rebien korrekt fremhaever – på det seneste med eksplosioner af gasledninger ud for Bornholm er kommet til.
Direktør, taenketanken Kraka
Ph.d., seniorøkonom, Kraka Advisory
Politikerne skal derfor passe på, at de ikke kommer til at saette kikkerten for det blinde øje, når de spejder efter redningsplanker, der fører os sikkert gennem energikrise og den grønne omstilling. Vi medgiver, at havvindmøller kan synes som en bekvem løsning. Politisk grandiose, som de er. Og vi anerkender, at erhvervslivet legitimt summer som bier om en honningkrukke om projekterne, ikke mindst når der er statslige penge og risikodeling på spil.
Men det er også en dyr og langtrukken løsning for danskerne, der kraever, at politikerne åbner en debat om alternativer. De gode, akutte og langt billigere og sikkerhedspolitisk sikre løsninger findes nemlig på land. Og når ”møllehysteriet” i debatten bliver skiftet ud med kolde fakta om, hvor lidt areal der reelt skal bruges for at komme i mål med rigelige maengder af grøn strøm, vil beslutningerne forhåbentlig gå i den retning, Lars Rebien efterlyser. Det hilser vi velkommen i Kraka.
Kraka har på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden de seneste år arbejdet på en raekke analyser, der undersøger de samfundsøkonomiske konsekvenser ved den grønne omstilling.