Har fået den største regning
»Samtidig gik vi aldrig laengere ned end Nationalbankens -0,6 pct. Andre var nede i -1,1 og -1,2 pct. Så når jeg kigger på vores udlåns- og indlånsrenter i dag, er vi konkurrencedygtige,« siger Gert Jonassen.
Bank uden negative renter
Han understreger, at han holder nøje øje med konkurrenternes rentesatser, for han »ønsker ikke at tabe forretning på ikke at vaere konkurrencedygtig.«
En af de mindste banker i Danmark er Stadil Sparekasse. Den har kun haevet udlånsrenten med 0,75 procentpoint, men har omvendt ikke haevet renten på indlån.
»At vi ikke har haevet renten på kundernes indlån, skyldes, at vi som et af ganske få pengeinstitutter aldrig har haft negative renter for privatkunder. Vi har selv betalt de udgifter, som negative renter har påført os,« siger Janus Vestergaard, adm. direktør i Stadil Sparekasse.
Ifølge Arbejdernes Landsbank er det kun naturligt, at banken har øget renten på udlån med 2,35 procentpoint, mens indlånsrenten kun er steget med 0,6 procentpoint.
»Vi holdt jo naermest op med at tjene penge, da der var negative renter, og en bank lever af at tage imod indlån og løbe en risiko ved at låne det ud. Rentemarginalen
skal daekke risikoen for tab og daekke alle lønomkostninger. Det skete ikke i perioden med negative renter. Jeg tror, at vi var det pengeinstitut med den dårligste indtjening pr. omkostningskrone,« siger Gert Jonassen.
Han går endda så vidt som at fastslå, at arbejderbanken var »for konkurrencedygtig« i perioden med negative renter. Det materialiserede sig bl.a. ved, at banken i perioder modtog indlån for 3 mia. kr. pr. kvartal.
»Det var rent underskud. Det kan man ikke blive ved med. Det har vi hentet ind nu, hvor vi igen har positive renter,« siger Gert Jonassen.
Jyllands-Posten har forsøgt at få bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, og de små bankers brancheorganisation, Lokale Pengeinstitutter, til at svare på, hvorfor der er forskel på, hvor meget store og små banker har haevet renten, siden Nationalbanken begyndte sine renteforhøjelser. Begge organisationer oplyser, at de ikke kan kommentere på medlemmernes priser.
De rentesatser, som sammenlignes, er for bankernes brede ind- og udlånsprodukter såsom lønkonti og budgetkonti. Renteforhøjelser på specielle opsparingsprodukter med saerlige vilkår og bindingsperioder er dermed ikke medtaget.