LARS ROHDE
Født den 21. marts 1954.
Gift med Betina Hagerup, direktør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bor på Østerbro i København. Har tidligere vaeret gift med Merete Pantmann, som han har to døtre med.
Cand. oecon., Aarhus Universitet, 1980.
Forskningsrådsstipendiat 1980-81.
Økonom i Arbejdernes Landsbank 1981-82.
Økonom i Danmarks Nationalbank 1982-84.
Økonom i Laegernes Pensionskasse 1985-88.
Direktør i Laegernes Pensionskasse 1988-89.
Fondsdirektør i Realkredit Danmark 1989-92.
Medlem af direktionen i Realkredit Danmark 1992-97.
Viceadm. direktør i Realkredit Danmark 1997-98.
Direktør for Arbejdsmarkedets Tillaegspension (ATP) 1998-2013.
Nationalbankdirektør, kgl. udnaevnt formand for direktionen 2013-2023. Bestyrelsesposter m.v.
Medlem af bestyrelsen for Realkreditrådet 1992-98. danskernes privatøkonomi og bankernes helbred.
Kort efter sin ankomst i banken advarede han første gang mod risikoen for nye boligbobler, fordi han ikke mente, at markedet var selvregulerende.
Boligen som skatteobjekt
I 2014 anbefalede Nationalbanken og Det Systemiske Risikoråd – som Lars Rohde var formand for – første gang at ophaeve fastfrysningen af ejendomsvaerdiskatten og indføre yderligere stramninger af kreditpolitikken i de store institutter for at modvirke boligbobler.
Der gik siden hen ikke mange pressemøder, uden at nationalbankdirektøren anbefalede landets politikere at stramme enten boligskatten eller danskernes adgang til afdragsfrie lån.
»Hvis vi ser på kriser i Danmark, så har de ofte enten deres udspring på boligmarkedet eller er blevet forstaerket af boligmarkedet. Hvis vi ser finanskrisen i Danmark, så var vi langsommere til at komme tilbage. Vi fik et voldsomt fald i privatforbruget, som så trak hele økonomien med ned. Vi har en staerk kobling mellem den generelle økonomi og boligmarkedet,« siger Lars Rohde.
Noget fik han ud af alle sine anbefalinger. Der har vaeret flere mindre stramninger i adgangen til visse lånetyper.
I 2017 vedtog Folketinget en ny boligskat, som fremover vil stige, hvis priserne stiger. Den er dog siden udskudt flere gange, og det er tvivlsomt, om den implementeres til deadline naeste år.
Idéen om den synes ifølge Lars Rohde heller endnu ikke at have forplantet sig i boligmarkedet.
Huspriserne er siden starten af 2012 steget naesten 56 pct. til midten af 2022 ifølge Danmarks Statistik. Lejligheder er steget 95 pct., mens danskernes disponible indkomster kun er steget med 35 pct.
Har vi fået stabiliseret den del af økonomien?
»Nej, og det har der vaeret to grunde til. Dels de meget lempelige krav, både til afdrag og udbetaling. Den anden faktor er, at vi har haft et skattesystem, som er destabiliserende for priserne på boligmarkedet. Det var en af de første ting, vi i mine første år i banken var meget hidsige efter. Til vores store overraskelse fik vi boligskatteaftalen i 2017, men desvaerre er implementeringen forsinket,« siger Lars Rohde.
»Det er vigtigt at fastholde boligskatteaftalen. Det er vores måde at sige på, at vi håber virkelig, at den bliver implementeret, for det vil vaere et vaesentligt bidrag til at skabe stabilitet. Sådan som boligpriserne har udviklet sig, så kan man godt have en mistanke om, at markedet ikke tror på, at det lykkes. Og det er bekymrende,« fortsaetter Lars Rohde.
Forholdet til Christiansborg har vaeret et andet kardinalpunkt for Lars Rohde.
Eftersom Nationalbankens renter udelukkende kan bruges til at holde kronen i sit spaend mod euroen, så kan den ikke selv lukke luft ud af eller tilføre luft til økonomien.
Kontracyklisk finanspolitik
Det er Folketingets opgave at føre en kontracyklisk finanspolitik, så man undgår overophedning på arbejds- og boligmarkedet.
Selvom han overordnet
mener, at de danske politikere har ført en ansvarlig politik, så har det vaeret meget svaert at råbe dem op, når det gjaldt om at stramme op på bl.a. boligmarkedet, vurderer Lars Rohde.
»Når det går opad, så må vi ikke forstyrre festen. Og når det går nedad, så må vi ikke skubbe nogen i ryggen, der er ved at falde. Så det er åbenbart aldrig muligt at lave indgreb,« siger han.
Han synes, at politikerne har misset nogle chancer for at få lavet nogle sundere strukturer på boligmarkedet.
»Da vi havde nulrenter, havde det vaeret et fint tidspunkt at saenke vaerdien af rentefradraget. Da markedet var på vej op, ville det også have vaeret et fint tidspunkt at begraense adgangen til afdragsfrie lån. Nu skal der vel gå noget tid.«
Selvom huspriserne spås af bl.a. Nordea at falde med 1520 pct. fra toppen, er Lars Rohde ikke nervøs for en gentagelse af finanskrisen.
Denne gang er bankerne nemlig meget bedre kapitaliserede, bl.a. som følge af raekke indgreb siden, og med en strammere kreditpolitik.
»I min optik må kreditinstitutter gerne vaere kedelige. Og det er de heldigvis også blevet,« siger Lars Rohde.
Ser Lars Rohde tilbage, var angrebet på kronen i januar 2015 nok nogle de mest intense øjeblikke i hans tid i Nationalbanken.
I starten af det år brød den schweiziske centralbank overraskende francens stabile bånd med euroen, og landets valuta skød i vejret.
Der gik ikke lang tid, før internationale investorer begyndte at spekulere i, at kronen ville vaere den naeste. Snart begyndte danske pensionskasser og investeringsforeninger også at købe kroner for at sikre vaerdien af deres investeringer i europaeiske papirer.
Deres køb øgede presset på kronen og gjorde spekulanterne endnu mere stålsatte. Nationalbanken var den eneste, som trykkede den anden vej.
Mere tid med familien
I løbet af et par hektiske uger saenkede man den toneangivende rente hele fire gange til -0,75 pct. og holdt op med at saelge statsobligationer for også at tvinge renten på disse papirer ned.
Nationalbanken måtte alligevel saelge kroner for naesten 275 mia. kr. i løbet af godt to uger for at holde den danske valuta i sit bånd til euroen.
Lars Rohde blev en hyppig gaest på internationale finansmedier som Bloomberg og Reuters, hvor han i direkte termer forklarede investorerne, at han nok skulle vinde.
»Kronekrisen i januar 2015 var ret dramatisk. Vi bevaegede os hen, hvor vi ikke havde vaeret før med rentenedsaettelserne,« siger Lars Rohde.
Den 68-årige Lars Rohde har ingen planer, når han forlader banken på onsdag – i hvert fald ikke nogen, han ville dele med journalisten.
I stedet ser han frem til at bruge mere tid med familien og ikke mindst børnebørnene. For turen rundt i den økonomiske malstrøm de seneste 10 år er tit blevet taget på bekostning af dem, medgiver han.
»Jeg har haft snuden i plovfuren, fra jeg var 19 år, så jeg har det egentlig meget fint med at tage den med ro. At jeg nu for første gang i mit liv får noget frihed og lidt mere tid,« siger Lars Rohde og takker af. 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0