Rigtige ledere får ikke angst

7-10 pct. af danskerne har en form for angst. Men åbenbart ingen erhvervsledere.

Nu skal du høre noget maerkeligt:

En direktør, jeg kender, kunne pludselig ikke køre over Storebaeltsbroen. Han kunne ikke. Han har i årevis krydset broen. En dag maerker han hjertebanken på turen. Naeste gang sveder han også. Tredje gang er han så svimmel, at han tror, at han kører galt, han har tunnelsyn, og hans krop er spaendt som en flitsbue.

Der bliver ikke nogen fjerde gang. Han kan ikke. Men nu kan han noget andet: Finde på forklaringer på at tage Molslinjen i stedet for broen, når han skal krydse Danmark.

Det hedder panikangst. Men i erhvervslivet hedder det vist ikke noget. Man kan tale om stress, og man kan så småt også tale om misbrug, men man kan ikke tale om, at man en dag pludselig ikke kunne køre over Storebaeltsbroen.

Eller noget andet irrationelt. Som ham, der holder omkring 50 foredrag om året. En dag begynder han at registrere, at der kan opstå et saert ubehag inde i ham, inden han er faerdig med sit foredrag. Han vil ud af lokalet. Vaek.

Men man kan jo ikke bare gå, når man har fået 20.000 kroner for at inspirere erhvervsfolk til at indtaenke ESG. Så han udvikler begrundelser for at runde tidligt af. Når han kan maerke, at det er en af de dage, hvor han vil vaek, kan han for eksempel sige, at nogle tilhørere har spurgt, om der er mulighed for at stoppe klokken 20.30 i stedet for klokken 21. Så falder hans puls.

Rigtige erhvervsledere får ikke angst. De får muligvis stress, og de står muligvis frem og fortaeller om søvnløshed og tab af korttidshukommelse, op til at kroppen klappede sammen. ANDERS HEIDE MORTENSEN

Rigtige erhvervsledere får ikke angst. De får muligvis stress, og de står muligvis frem og fortaeller om søvnløshed og tab af korttidshukommelse, op til at kroppen klappede sammen.

Men de fortaeller ikke om angst, der pludselig tager plads i deres liv, for store broer eller store forsamlinger eller noget tredje helt uden logik og mening. For broer ER jo ikke farlige, eller konferencelokaler med erhvervsfolk fra Skanderborg. Det ved enhver.

Derfor er den piblende sved og følelsen af at vaere ude af kontrol så skamfuld.

Jeg kender en tredje. Hun er direktør for en brancheorganisation. Efter en periode med umenneskeligt arbejdspres skete der no