Nu rammes virksomhederne af rentestigninger på 10 mia. kr.

Virksomhedernes renteudgifter stiger med 43 pct. i år, hvilket er det højeste niveau siden 2015. Det kommer til at gøre ondt, fordi andre faste udgifter også stiger.

Dansk erhvervsliv står over for en markant ekstraregning i år. Den skyldes de markante rentestigninger, som kommer til at føje 10 mia. kr. til virksomhedernes renteudgifter.

Det viser nye beregninger fra landets største erhvervsorganisation, DI.

»Det er i den grad noget, der vil kunne maerkes. Virksomhederne har nu i en laengere periode vaeret ramt af prisstigninger på varer, og nu bliver de så også ramt af, at prisen på kapital stiger,« siger Morten Granzau Nielsen, vicedirektør og chef for DI’s politisk økonomiske afdeling.

Virksomhedernes renteudgifter stiger ifølge DI fra 23 til i alt 33 mia. kr. i år, hvilket er det højeste niveau siden 2015. Beregningerne er baseret på tal fra Nationalbanken og Danske Banks renteprognose.

De stigende renteudgifter rammer virksomhederne, samtidig med at de også må betale vaesentligt mere for råvarer og servicer.

»Det er noget naer en perfekt storm, når omkostningerne stiger, og efterspørgslen viger på en og samme tid,« siger Morten Granzau Nielsen.

Brancheforeningen for de små og mellemstore virksomheder kalder også timingen for de stigende renter for uheldig.

»Mange virksomheder har vaeret udsat for materialepriser, som er stukket af. Nogle har endda oplevet vanvittige prisstigninger. Det er ikke altid muligt at baere prisstigninger videre over i salgspriserne, og mange virksomheders daekningsbidrag er under pres i forvejen,« siger Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark.

Ikke mere at give af

Han vurderer, at virksomhedernes faste udgifter i forvejen er steget så meget, at det allerede gør ondt, før rentestigningerne rammer.

»For mange virksomheder er der ganske enkelt ikke mere at give af,« siger Martin Kyed.

SMVdanmark frygter derfor, at det kan komme til at ramme aktiviteten og investeringslysten hos mange små og mellemstore virksomheder, at de bliver ramt af en rentehammer.

Udover landbruget bliver isaer bygge- og anlaegssektoren presset af de stigende renter. Boligmarkedet er nemlig ramt af faldende priser, ligesom nybyggeriet naermest er stoppet helt op.

»Samtidig har kommuner og stat budgetteret med 4,1 pct. lavere anlaegsudgifter i 2023 end sidste år, hvilket rammer de små og mellemstore virksomheder i byggeog anlaegssektoren hårdt, fordi der bliver mindre at lave over hele linjen,« siger Martin Kyed.

DI holder i øjeblikket øje med, om bankerne på sigt går skridtet videre end ”blot” at haeve renten.

»Det er blevet dyrere at låne, men samtidig er der også blevet strammet op på adgangen til at få lån. Vi er ikke bekymrede endnu, men vi holder øje med opbremsningen og om, hvorvidt der bliver foretaget en reel vurdering af hver enkelt virksomhed, så det ikke bare er en hel branche, man ikke vil låne ud til,« siger Morten Granzau Nielsen, der vurderer, at de stigende renteudgifter kan vaere med til at få antallet af konkurser til at stige.

»Det kan vaere dråben, der får baegeret til at flyde over,« siger han.

En bankekspert kalder det helt naturligt, at bankerne har haevet renten og øget rentemarginalen, i takt med at Nationalbanken siden juli 2022 har haevet den toneangivende rente fire gange.

»Ind- og udlån er bankernes kerneforretning, som de i flere år har tjent for lidt på. Nu vil de gerne tjene flere penge på deres kerneforretning, og det kommer til udtryk i stigende renter. Det er helt naturligt,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Han afviser, at bankerne tjener for mange penge og siger, at det står virksomhederne frit for at forsøge at forhandle renterne ned.

»Nu har bankerne sendt standardbreve ud om rentestigninger. Men naeste gang en virksomhed skal til møde med banken, handler det om at forhandle sig frem til lavere renter bl.a. ved at spille flere banker ud mod hinanden,« siger Lars Krull.