Kronens vogter fortryder, at boligmarkedet slap så billigt
De seneste 10 år har vaeret turbulente for afgående nationalbankdirektør Lars Rohde. Men han har vaeret efter boligmarkedet fra starten.
På onsdag overlader Lars Rohde roret i Danmarks Nationalbank efter 10 år i hjertet af den økonomiske malstrøm.
Han fik jobbet i skyggen af finanskrisen og den europaeiske gaeldskrise, der udstillede lande og banker med dårlige finanser. Så fulgte år med lavvaekst, sammenligninger med Japans tabte årtier og perioder med deflation.
Det bragte de første negative renter på banen, som mange troede ville rive bankernes forretningsmodel midt over.
Enorme opkøb i obligationsmarkederne fra mange centralbanker pressede Nationalbanken, som ikke kunne gøre det samme.
Så fulgte et voldsomt angreb på kronen i 2015 af internationale spekulanter og hjemlige pensionskasser. Det udløste endnu mere negative renter, som satte ild på boligmarkedet og genoplivede frygten for boligbobler.
Handelskrigen mellem Kina og USA i 2018 udstak en retning mod en mere usikker verden. Og så kom pandemien og doblede op på det og truede med at laegge hele den vestlige verdens økonomi i ruiner.
I stedet skabte den voldsomme boligprisstigninger og lagde kimen til den højeste inflation siden 1980’erne som ingen herhjemme – heller ikke Nationalbanken – forudså ville blive problem.
Hyppige rentestigninger det seneste år i hele verden har nu udløst de største fald i boligpriserne herhjemme siden finanskrisen.
Igennem alle disse ekstremer var Lars Rohde ofte den konstant, som alle så mod i håb om at få analyse og retning. Og han naegtede at lade noget vaere usagt.
»Jeg synes ikke, vi har ligget på den lade side,« siger Lars Rohde.
»Et af kritikpunkterne i Rangvid-rapporten, som kom ud, efter jeg var kommet herind, var, at Nationalbanken ikke havde vaeret tydelig i sine anbefalinger før finanskrisen. Jeg besluttede mig for, at hvis banken mente noget, så skulle det ikke findes i en fodnote på side 36,« siger han.
Gik ned i løn
Lars Rohde tog efter sigende en halvering af sin løncheck for at indtage Nationalbankens hjørnekontor med udsigt til Christiansborg. Så meget ville han have jobbet.
Da han tiltrådte i starten af 2013, var han kendt som manden, der som topchef gjorde ATP til en af Europas største pensionskasser, og som styrede den helskindet igennem finanskrisen.
Han var ifølge davaerende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) »meget egnet« til at vaere sheriffen, som skulle sikre landets finansielle stabilitet og holde kronens kurs mod euroen.
Lars Rohde havde fra starten øjnene stift rettet mod boligmarkedet, som havde vaeret kardinalpunktet i den danske version af finanskrisen, der rev taeppet vaek under både økonomien og den finansielle sektor.
Han så boligmarkedet som en potentiel bombe under både
Jeg har haft snuden i plovfuren, fra jeg var 19 år, så jeg har det egentlig meget fint med at tage den med ro. LARS ROHDE, AFGÅENDE NATIONALBANKDIREKTØR
mener, at de danske politikere har ført en ansvarlig politik, så har det vaeret meget svaert at råbe dem op, når det gjaldt om at stramme op på bl.a. boligmarkedet, vurderer Lars Rohde.
»Når det går opad, så må vi ikke forstyrre festen. Og når det går nedad, så må vi ikke skubbe nogen i ryggen, der er ved at falde. Så det er åbenbart aldrig muligt at lave indgreb,« siger han.
Han synes, at politikerne har misset nogle chancer for at få lavet nogle sundere strukturer på boligmarkedet.
»Da vi havde nulrenter, havde det vaeret et fint tidspunkt at saenke vaerdien af rentefradraget. Da markedet var på vej op, ville det også have vaeret et fint tidspunkt at begraense adgangen til afdragsfrie lån. Nu skal der vel gå noget tid.«
Selvom huspriserne spås af bl.a. Nordea at falde med 1520 pct. fra toppen, er Lars Rohde ikke nervøs for en gentagelse af finanskrisen.
Denne gang er bankerne nemlig meget bedre kapitaliserede, bl.a. som følge af raekke indgreb siden, og med en strammere kreditpolitik.
»I min optik må kreditinstitutter gerne vaere kedelige. Og det er de heldigvis også blevet,« siger Lars Rohde.
Ser Lars Rohde tilbage, var angrebet på kronen i januar 2015 nok nogle de mest intense øjeblikke i hans tid i Nationalbanken.
I starten af det år brød den schweiziske centralbank overraskende francens stabile bånd med euroen, og landets valuta skød i vejret.
Der gik ikke lang tid, før internationale investorer begyndte at spekulere i, at kronen ville vaere den naeste. Snart begyndte danske pensionskasser og investeringsforeninger også at købe kroner for at sikre vaerdien af deres investeringer i europaeiske papirer.
Deres køb øgede presset på kronen og gjorde spekulanterne endnu mere stålsatte. Nationalbanken var den eneste, som trykkede den anden vej.
Mere tid med familien
I løbet af et par hektiske uger saenkede man den toneangivende rente hele fire gange til -0,75 pct. og holdt op med at saelge statsobligationer for også at tvinge renten på disse papirer ned.
Nationalbanken måtte alligevel saelge kroner for naesten 275 mia. kr. i løbet af godt to uger for at holde den danske valuta i sit bånd til euroen.
Lars Rohde blev en hyppig gaest på internationale finansmedier som Bloomberg og Reuters, hvor han i direkte termer forklarede investorerne, at han nok skulle vinde.
»Kronekrisen i januar 2015 var ret dramatisk. Vi bevaegede os hen, hvor vi ikke havde vaeret før med rentenedsaettelserne,« siger Lars Rohde.
Den 68-årige Lars Rohde har ingen planer, når han forlader banken på onsdag – i hvert fald ikke nogen, han ville dele med journalisten.
I stedet ser han frem til at bruge mere tid med familien og ikke mindst børnebørnene. For turen rundt i den økonomiske malstrøm de seneste 10 år er tit blevet taget på bekostning af dem, medgiver han.
»Jeg har haft snuden i plovfuren, fra jeg var 19 år, så jeg har det egentlig meget fint med at tage den med ro. At jeg nu for første gang i mit liv får noget frihed og lidt mere tid,« siger Lars Rohde og takker af. 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0