Havneudvidelsen giver plads til flere havemøbler
Vent med at tage stilling til havneudvidelsen til efter naeste kommunalvalg. Så kan valget fungere som den folkeafstemning, vi ikke får.
Selvstaendig
Sådan ser den ud – havneudvidelsen perspektiveret fra en 65-årig indfødt aarhusianer med saltvand i årerne – og helt uden saerlig ekspertise på hverken forretning eller miljø. Bare med det store og baerende aarhusianske dna, som byen hviler på.
Men laese kan jeg, og vi er nu kommet ind i det endelige opløb af for og imod havneudvidelsen.
Laeser man de forskellige indlaeg, bliver konflikten tydelig og enkel.
Det drejer sig om havnens forretning over for miljøet.
Havnens selv, dens lejere og disses forretninger over for det menneskelige miljø i form af udsigt og adgang til bugten og det biologiske hav, luft og vandmiljø.
Argumenterne er meget forskelligt funderet:
Nej-siden er kommet med en raekke videnskabeligt dokumenterede konsekvenser for miljøet.
Professorer og forskere laegger navn til dokumenterede ødelaeggelser for miljøet. De påpeger skader, som er irreversible, og jeg forstår måske bedst, hvor mangelfuld miljøsiden er oplyst fra havnens side, ved at hele driften af havnen og de mange flere skibes anløb med støj og bundforurening og luftforurening ikke har sit eget regnestykke endsige er naevnt som noget, vi skal forholde os til.
For ikke at tale om de mange flere lastbiler på Aarhusbugten og deres udledning efter en udvidelse.
Ja-siden er ved de seneste indlaeg endelig kommet ud af busken og siger åbent, at miljøet må vige for deres forretning. Således har de inddirekte erkendt, at forsøgene på at lave greenwashing med diverse betalte og dokumenteret mangelfulde undersøgelser af havneudvidelsens konsekvenser på miljøet er slået fejl.
Så nu må vi alle forstå, at forretning går foran miljø, BASTA! (Hør lyden af hånden, der bliver slået ned i skrivebordet på chefkontoret).
CEO’en hos Jysk siger det direkte i et indlaeg i Jyllands-Posten den 26 januar.
Samme CEO prøver også at fortaelle om fortraedelighederne med pladsmanglen på Aarhusbugten. Han oplyser, havnen har måttet flytte containere midlertidigt til Kalundborg, og det koster jo miljø.
Det kunne Jysk dog leve med, da det var havemøbler, der kunne vente, til saesonen begynder for havemøbler … Men jeg laeser noget andet, nemlig at Aarhusbugten skal cementeres yderligere, så vi kan have flere havemøbler og lignende stående på lager til rette saeson.
Det er i sandhed forretning før miljø.
Jysk, hvis logistikcenter ligger i kaempehaller mellem Tørring og Billund, oplyser, at Aarhus Havn er deres havn, og truer med at skulle benytte Hamborg Havn, hvis ikke vi udvider Aarhus Havn.
Det er ingen trussel for mig. Samme CEO nyder udsigten til containerskibene fra sin lejlighed på Ø.
Godt for ham bag tykke lydisolerede vinduer og klimaanlaeg, der renser hans indendørsklima. Med bugtudsigt fra øverste etage.
Resten af Aarhus kan lugte dieselen i luften, hører støjen fra generatorerne og ikke nyde udsigten til et containerskib.
Men heller ikke se Aarhusbugten fra et fortovsperspektiv.
Samme dag, den 26 jan., i JP Aarhus anprises kommunen laenge og rigeligt af fire havnelobbyister, hvoraf tre bor i København. At rose er også en strategi for at komme i mål, og det behøver jeg ikke at kommentere yderligere.
Men det skraemmer mig dog lige, at de også roser kommunen for at lade nejsigerne have et arrangement på rådhuset. Havde nejsigerne ikke adgang til byens rådhus, hvis det stod til lobbyisterne og Aarhus Havn (som i øvrigt valgte ikke at deltage)?
Nåh ja, så lige fornaermelsen om en unavngiven kvaerulant og noget om nogen, der tror, at Jorden er flad.
Havneudvidelsen er så alvorlig en beslutning for de naeste generationer, at sådan noget håbløst retorisk kulturaevl er ganske upassende og ganske uvaerdigt.
For år tilbage begyndte talen om
Så nu må vi alle forstå, at forretning går foran miljø, BASTA!
landstrøm til krydstogtskibe. Først skulle Aarhus betale for landstrømmen, så skulle udgiften deles, men så blev havnen presset til selv at tage initiativ og komme til lommerne med landstrøm. Der var vist også fint overskud i deres regnskaber.
Men der er endnu ikke landstrøm, og det, der er projekteret, forstår jeg, er alt for lidt. Skibe ude på bugten får nok heller ikke en lang ledning ind til land, så ingen løsning …
Hvis havnen havde vaeret lige så forudseende på behovet for landstrøm, som de haevder, de er på verdens udvikling og byens og havnens behov/gavn for udvidelse af havnen, havde vi haft landstrøm nu, og vi havde troet på, at miljøet et eller andet sted faktisk betyder noget for havnen.
Landstrøm var lakmusprøven for havnen, og havnen bestod den ikke.
PFAS er naeste miljøgyser, da erhvervsskibes bundmaling indeholder PFAS.
Jeg prøver bare at vaere lidt forudseende.
Gods, som Aarhus Havn ikke kan håndtere, finder helt sikkert en anden vej frem til forbrugerne.
Vent med at tage stilling til havneudvidelsen til efter naeste kommunalvalg.
Så kan valget fungere som den folkeafstemning, vi ikke får, selv om beslutningen er så stor, at vi alle burde stemme om det.