Jyllands-Posten

AGF gik målløs fra banen i testen mod FCK, men der er grund til optimisme

Der var ikke mange højdepunkt­er i testkampen mellem FCK og AGF mandag eftermidda­g. Men AGF kunne alligevel tage noget positivt med fra kampen.

- DANIEL NØRUP AGERHOLM daniel.n.agerholm@jp.dk

Der eksperimen­teres i AGF, og det klaeder holdet.

I klubbens sidste testkamp, inden turen igen går til Sydspanien­s sol og varme, forsøgte man igen med formations­skifte.

Denne gang hed modstander­en FCK, og derfor var udfordring­en på papiret også større, end da man blaeste Sønderjysk­e af banen tidligere på måneden.

Og der var også positive takter at spore i testkampen på udebane mod FCK … også selv om kampen endte 0-0.

AGF startede i noget, der lignede den staerkeste opstilling. Under denne lange vinterpaus­e har man forsøgt sig med en ny spilformat­ion frem for den velkendte 3-5-2. Nu spilles der i en 4-2-2opstillin­g, hvor den unge Thomas ”TK” Kristensen er blevet baenket.

Generelt har det set godt ud med denne opstilling, hvor AGF blandt andet i traeningsk­amp vandt overbevise­nde 4-1 over Sønderjysk­e tidligere på måneden.

Mod FCK havde holdet også godt tag i spillet det første kvarter. Men ingen af spillerne havde nøglerne til FCK’s låste forsvar, og så kunne FCK i stedet tage fat, hvor AGF slap. Tre store chancer til hjemmehold­et inden for kort tid vidnede om, at der var brug for mål hos AGF – aarhusiane­rne kan ikke holde modstander­ne fra fadet for altid. Selv om der stod 0-0 ved pausen, stod det klart, at noget manglede hos AGF. Eller måske rettere ”nogen” manglede.

Spillere ind og ud

AGF har vaeret aktive på transferma­rkedet i dette vindue, som allerede smaekker i tirsdag midnat, når klokken slår 00. Man har allerede skippet succesløse Sebastian Grønning afsted efter blot et halvt år i klubben, og Alexander Munksgaard og Anthony D’Alberto blev hjemme fra holdets første af to traeningsl­ejre for også at finde andre klubber at spille i.

Omvendt er der også kommet spillere til.

På bedste AGF-facon sneg man inden traeningsk­ampen lige en lille godbid ud til klubbens tilhaenger­e i form af tilkomsten af den 24-årige svenske højreback Felix Beijmo, som er kommet til på en lejeaftale fra Malmø FF resten af saesonen.

22-årige Peter Bjur er kommet til fra Brøndby IF og ligner en konkurrent til Eric Kahl og pladsen om venstrebac­ken, men med Bjurs skadehisto­rik og mangel på kamptraeni­ng det seneste halve år tyder noget på, at han starter på baenken og må kaempe sig ind oven på et efterår, som har kastet fire indhop fra baenken af sig.

Han har dog vist, at han kan levere på øverste hylde og var fast mand, da Brøndby vandt det danske mesterskab i 2021. Den helt store nyhed denne weekend var dog, at Mikkel Duelund, som har spillet ungdomsfod­bold i AGF, nu er vendt tilbage til Aarhus. Den 25-årige offensivsp­iller er lejet fra Dynamo Kyiv til AGF det naeste halve år, og det bliver spaendende at se, om han kan løfte holdets scoringssn­it, som i superligar­egi blot ligger på 1,1 mål pr. kamp.

Det var der i hvert fald brug i kampen mod FCK.

Skarp som en smørkniv

Ved pausen skiftede FCK flittigt ud, og det var naesten et helt nyt hold, der startede anden halvleg. Blandt andre Rasmus Falk og Hakon Haraldsson inde på midtbanen og unge Roony Bardghji på kanten. Og AGF? Uwe Rösler valgte at beholde de startende 11.

Det skulle vise sig at vaere en fin idé. I hvert fald da en dødbold endte for fødderne af Nicolai Poulsen, som var en halv skostørrel­se fra at score et sjaeldent mål, da han ramte indersiden af stolpen helt oppe ved sammenføjn­ingen.

FCK lagde herefter pres på, og det fik Uwe Rösler til reagere ude fra baenken og gav en uofficiel debut til Peter Bjur, da han blev skiftet ind i stedet for Eric Kahl.

Den tidligere Brøndbyspi­ller var endda taet på at score på sin første berøring, da han sendte et frispark mod Kamil Grabara i FCK-målet. Chancen blev dog pareret vaek, men takterne så gode ud fra den nyindkøbte venstrebac­k.

Felix Beijmo, som blev praesenter­et kort inden opgøret, kom også ind til sin uofficiell­e debut, hvilket var første og sidste gang man så noget til ham.

Kampen endte 0-0 og var praeget af fejl og miskommuni­kation. Positivt var det dog, at AGF formåede at afholde FCK’s dyre offensiv fra fadet, selv om Andreas Cornelius i første halvleg var lige så skarp som en smørkniv.

Den 4. februar starter naeste traeningsl­ejr for AGF, og her vil det blive spaendende, om man kan få inkorporer­et Mikkel Duelund på holdet, så han kan hjaelpe den udfordrede offensiv.

 ?? ?? AGF's Jesper Hansen holdt buret rent i testkampen mod FCK. Foto: Jens Dresling
AGF's Jesper Hansen holdt buret rent i testkampen mod FCK. Foto: Jens Dresling

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark