Yderligere to betjente er hjemsendt efter politivold med dødelig udgang
Ud over de fem mordtiltalte betjente fra Memphis er fem myndighedspersoner nu blevet frataget deres job efter episoden, der førte til en 29-årig sort amerikaners død i forbindelse med en anholdelse. Imens raser debatten om politibrutalitet videre.
Selv om de store voldelige demonstrationer indtil videre er udeblevet i USA’s store byer, efter den 29-årige Tyre Nichols’ død i forbindelse med en politianholdelse for nylig i Memphis, Tennessee, er sagen langtfra slut endnu.
For mens politiet stadig undersøger, hvad der gik galt, da fem nu mordtiltalte betjente i en slags voldsorgie slog og taeskede Tyre Nichols til bevidstløshed, kraever politikere over hele USA atter skrappere regler over for politiet, mens højrefløjen har sat en ny og temmelig opsigtsvaekkende diskussion i gang om racisme blandt sorte i USA.
Sådan er status lige nu i sagen, der i sidste uge rystede USA, da politiet i Memphis fredag aften offentliggjorde i alt fire videoer af en times varighed, der viser, hvordan de fem betjente slår og sparker Tyre Nichols, efter at de den 7. januar stoppede ham ved et lyskryds i den sydøstlige del af Memphis.
Mandag kom det frem, at yderligere to politibetjente er blevet hjemsendt i forbindelse med sagen. En af dem er en 29-årig hvid betjent, der ifølge avisen New York Times skød efter Tyre Nichols med en slags strømpistol, da Nichols efter arrestationen tilsyneladende forsøgte at flygte fra betjentene.
På en videooptagelse fra politiets egne fastgjorte kropskameraer kan man ifølge New York Times høre, at den nu hjemsendte betjent senere sagde til sin kollega:
»En af trådpilene ramte skiderikken.« Betjentens advokat, Lee Gerald, siger, at hans klient nu »samarbejder fuldt ud med politiet« for at kaste lys over, hvad der praecist skete under den fatale arrestation af Tyre Nichols.
Også tre ambulancemedarbejdere ved det amerikanske brandvaesen er blevet hjemsendt, efter at det er kommet frem, at de ikke i tilstraekkelig grad undersøgte Tyre Nichols, da de den 7. januar blev tilkaldt af politiet for at tilse ham. Tre dage efter haendelsen, den 10. januar, døde Tyre Nichols af sine kvaestelser på et hospital.
Heftig debat
Sagen har, siden politivideoen blev offentliggjort fredag, skabt en heftig debat rundtom i USA.
I maj 2020 døde den sorte mand George Floyd i Minnesota, Minneapolis, efter at en hvid politibetjent havde fikseret ham, så han ikke kunne traekke vejret. Siden har en politireform opkaldt efter George Floyd skullet daemme op for politivolden. Reformen er dog strandet i Kongressen, men nu har USA’s praesident, Joe Biden, atter ytret ønske om at få den gennemført.
Ifølge lovpakken skal der bl.a. udstedes et føderalt forbud mod, at politiet anvender den såkaldte chokehold-taktik, hvor betjente holder stramt om den arresteredes hals, så det bliver svaerere for vedkommende at traekke vejret. Formanden for den sorte gruppe i Kongressen, Steven Horsford, erklaerede forleden, at han har bedt om et møde med praesident Joe Biden for at »presse på« for hårdt »tiltraengte reformer« af bl.a. USA’s politi.
På højrefløjen i USA lyder der imidlertid helt andre toner. Her har Republikanerne i lang tid afvist reformer af politiet. Forleden sagde den konservative sportsblogger Jason Whitlock i det såkaldte Tucker Carlson-show på Fox Tv, at haendelsen den 7. januar mest af alt lignede en haendelse, hvor »unge sorte mennesker ikke er i stand til at behandle hinanden humant«.
Udtalelsen har selv sagt vakt enorm kritik. Men den daekker ifølge avisen Washington Post over en bredere diskussion i USA om, hvorvidt reformer af politiet overhovedet virker. Flere peger bl.a. på, at politiet i Memphis under den sorte fremtraedende leder politiinspektør Cerelyn Davis har gennemført stribevis af reformer for at undgå nye racistiske politioverfald i byen.
58 pct. af den samlede politistyrke på godt 2.000 betjente er eksempelvis i dag sorte, men det har med al tydelighed ikke umiddelbart afhjulpet problemet med politibrutalitet i byen.
Specialgrupper skaber mere vold
Forleden sagde lederen af organisationen Mapping Police Violence, Samuel Sinyangwe, til Washington Post, at selv om undersøgelser viser, at farvede betjente anvender mindre vold mod sorte medborgere, er tallet blot marginalt lavere ift. deres hvide kollegaer.
»En bredere variation (mellem sorte og hvide red.) ift. retshåndhaevelsen vil bestemt ikke løse problemet,« sagde han.
Hvad der så skal løse problemet, er usikkert. Flere eksperter peger på, at saerlige specialgrupper som den såkaldte Scorpionenhed, som de fem nu mordtiltalte betjente var ansat i, generelt har tendens til at bruge mere vold, end det almindelige politi gør.
Enhedens job var paradoksalt nok at skabe mere tryghed i de mere belastede områder af Memphis. Forleden blev enheden nedlagt. I en meddelelse skrev politiet, at de »afskyelige handlinger af nogle få« havde kastet en sky af vanaere over enheden.
»Det er bydende nødvendigt, at vi i politiet i Memphis tager proaktive skridt i helingsprocessen over for alle berørte i sagen,« skrev politiet ledelse i sin meddelelse.