Jyllands-Posten

Erdogan spiller fraekt mod Vestens sekulaere demokratie­r

Nu lykkes det Tyrkiets listige leder at lege kispus med Vesten og vore nordiske broderland­es ønske om at komme med i Nato. Ulykkeligv­is med Rasmus Paludan som lille hjaelper. Men jeg tvivler på, at USA vil lade farcen køre.

- SØREN ESPERSEN

Midt i vor fortvivlel­se og sorg over Ruslands invasion af Ukraine var der dog et lys i mørket: Vore nordiske venner Sverige og Finland meddelte, at de nu søgte optagelse i Nato. Den glade meddelelse havde vi og vore alliancepa­rtnere ventet på i knapt 75 år.

De to lande behøvede så vist ingen forundersø­gelse inden optagelsen – her var, det vidste alle, tale om to urokkelige super-demokratie­r, som også militaert kunne leve op til Natos strenge samarbejds­krav. Finland med et af Euroden allerbedst­e forsvar, Sverige lidt haltende, hvad angår militaerin­vesteringe­r, men er på dramatisk vej op.

Finland behøvede ikke laengere at spørge hverken Sovjetunio­nen eller Rusland om tilladelse. Og Sverige havde laenge vaeret på vej med en formel Nato-tilslutnin­g.

Ja, formel – for i virkelighe­den har der i årtier vaeret et vaeld af faelles militaerpo­litik – herunder øvelser og gensidig støtte. Helt tilbage i min egen tid i Søvaernet i 70’erne, midt i den iskolde krig, var jeg i et par dage med mit fartøj i Karlskrona i Blekinge, hvor danske ubådsgaste­r af svenske eksperter blev undervist i udslusning samt anden nyttig ubådsviden.

Nå, men det korte af det lange er, at Sveriges og Finlands ansøgning blev modtaget med betydelig jubel og kyshånd; landene, med Danmark først, begyndte at ratificere.

Men så var der jo lige Recep Erdogan – Tyrkiets praesident, som er udstyret med en fortraeffe­lig naese, hvor det drejer sig om at fedte for

muslimske verden, og hér vejrede han morgenluft. Han fandt ud af, at der var nogle kurdere, som spankulere­de frit rundt i Sverige. Måske med rette betegnede han disse kurdere som terroriste­r, som svenskerne bare havde at udlevere til Tyrkiet.

Nu er Sverige jo et retssamfun­d, så den svenske regering kunne henvise til, at den sag med de dér kurdere henhørte under retsvaesen­et, hvorfor regeringen desvaerre ikke kunne gøre noget.

Og så var det, at Erdogan skruede sig op. En øvelse, han har tillagt sig igennem årene, og som han mestrer til perfektion. Meningen med opskruning­en var for Erdogan – som altid – i den muslimske verden at fremstå som den store leder, som med Koranen i den venstre hånd og svaerdet i den højre nok tør tale såvel Nato som USA som EU – ja og så også Sverige midt imod.

Hans usle forehavend­e, at splitte Vestens sekulaere demokratie­r, er foreløbig gået meget godt. Og Erdogan kunne slet ikke styre sig af ren lyksalighe­d, da han fik underpas retning om, at den forkaetred­e Rasmus Paludan lige var slået et smut omkring Stockholm for at saette ild til Koranen.

Og så skulle vi til det igen … Erdogan hidkaldte den svenske ambassadør for at få en forklaring på, hvorfor den svenske regering ikke proppede Paludan i faengsel, når han sådan gik rundt og satte ild på. Erdogan er jo ikke specielt ubegavet og var således som 100 pct. klar over – som sidst – at Sverige et er retssamfun­d, hvorfor det er domstolene og retssystem­et, der afgør den slags.

Den svenske ambassadør forklarede venligt, paedagogis­k og krystalkla­rt for anden gang inden for kort tid Erdogan, hvordan det haenger sammen. Men enten var ambassadør­en, trods sin lange uddannelse, alligevel ikke dygtig nok til at forklare det. Eller, og det tror jeg egentlig mest på, så ville Erdogan ikke forstå det. Så med ansigtet lagt i de rette folder holdt han en tale til sit folk og resten af den muslimske verden og forklarede, at Sverige er et antimuslim­sk land, som i dén grad håner profeten.

Men jeg må sige, at det efter mange års intense studier i svensk politik og samfundsfo­rhold ikke just er betegnelse­n ”antimuslim­sk land”, som først falder mig i tankerne, når samtalen går på Sverige ...

Om Erdogans spil med det formål at splitte de vestlige demokratie­r lykkes, vil vi nok snart erfare. Det er for mig utaenkelig­t, at USA vil lade denne Erdogan-farce fortsaette ret meget laengere. Mest sandsynlig­t er det, at USA afventer det tyrkiske valg, der er udskrevet til den 14. maj. Givet i håbet om at Erdogan går på pension.

MF, Danmarksde­mokraterne

Med ansigtet lagt i de rette folder holdt han en tale til sit folk og resten af den muslimske verden og forklarede, at Sverige er et antimuslim­sk land, som i dén grad håner profeten.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark