Erdogan spiller fraekt mod Vestens sekulaere demokratier
Nu lykkes det Tyrkiets listige leder at lege kispus med Vesten og vore nordiske broderlandes ønske om at komme med i Nato. Ulykkeligvis med Rasmus Paludan som lille hjaelper. Men jeg tvivler på, at USA vil lade farcen køre.
Midt i vor fortvivlelse og sorg over Ruslands invasion af Ukraine var der dog et lys i mørket: Vore nordiske venner Sverige og Finland meddelte, at de nu søgte optagelse i Nato. Den glade meddelelse havde vi og vore alliancepartnere ventet på i knapt 75 år.
De to lande behøvede så vist ingen forundersøgelse inden optagelsen – her var, det vidste alle, tale om to urokkelige super-demokratier, som også militaert kunne leve op til Natos strenge samarbejdskrav. Finland med et af Euroden allerbedste forsvar, Sverige lidt haltende, hvad angår militaerinvesteringer, men er på dramatisk vej op.
Finland behøvede ikke laengere at spørge hverken Sovjetunionen eller Rusland om tilladelse. Og Sverige havde laenge vaeret på vej med en formel Nato-tilslutning.
Ja, formel – for i virkeligheden har der i årtier vaeret et vaeld af faelles militaerpolitik – herunder øvelser og gensidig støtte. Helt tilbage i min egen tid i Søvaernet i 70’erne, midt i den iskolde krig, var jeg i et par dage med mit fartøj i Karlskrona i Blekinge, hvor danske ubådsgaster af svenske eksperter blev undervist i udslusning samt anden nyttig ubådsviden.
Nå, men det korte af det lange er, at Sveriges og Finlands ansøgning blev modtaget med betydelig jubel og kyshånd; landene, med Danmark først, begyndte at ratificere.
Men så var der jo lige Recep Erdogan – Tyrkiets praesident, som er udstyret med en fortraeffelig naese, hvor det drejer sig om at fedte for
muslimske verden, og hér vejrede han morgenluft. Han fandt ud af, at der var nogle kurdere, som spankulerede frit rundt i Sverige. Måske med rette betegnede han disse kurdere som terrorister, som svenskerne bare havde at udlevere til Tyrkiet.
Nu er Sverige jo et retssamfund, så den svenske regering kunne henvise til, at den sag med de dér kurdere henhørte under retsvaesenet, hvorfor regeringen desvaerre ikke kunne gøre noget.
Og så var det, at Erdogan skruede sig op. En øvelse, han har tillagt sig igennem årene, og som han mestrer til perfektion. Meningen med opskruningen var for Erdogan – som altid – i den muslimske verden at fremstå som den store leder, som med Koranen i den venstre hånd og svaerdet i den højre nok tør tale såvel Nato som USA som EU – ja og så også Sverige midt imod.
Hans usle forehavende, at splitte Vestens sekulaere demokratier, er foreløbig gået meget godt. Og Erdogan kunne slet ikke styre sig af ren lyksalighed, da han fik underpas retning om, at den forkaetrede Rasmus Paludan lige var slået et smut omkring Stockholm for at saette ild til Koranen.
Og så skulle vi til det igen … Erdogan hidkaldte den svenske ambassadør for at få en forklaring på, hvorfor den svenske regering ikke proppede Paludan i faengsel, når han sådan gik rundt og satte ild på. Erdogan er jo ikke specielt ubegavet og var således som 100 pct. klar over – som sidst – at Sverige et er retssamfund, hvorfor det er domstolene og retssystemet, der afgør den slags.
Den svenske ambassadør forklarede venligt, paedagogisk og krystalklart for anden gang inden for kort tid Erdogan, hvordan det haenger sammen. Men enten var ambassadøren, trods sin lange uddannelse, alligevel ikke dygtig nok til at forklare det. Eller, og det tror jeg egentlig mest på, så ville Erdogan ikke forstå det. Så med ansigtet lagt i de rette folder holdt han en tale til sit folk og resten af den muslimske verden og forklarede, at Sverige er et antimuslimsk land, som i dén grad håner profeten.
Men jeg må sige, at det efter mange års intense studier i svensk politik og samfundsforhold ikke just er betegnelsen ”antimuslimsk land”, som først falder mig i tankerne, når samtalen går på Sverige ...
Om Erdogans spil med det formål at splitte de vestlige demokratier lykkes, vil vi nok snart erfare. Det er for mig utaenkeligt, at USA vil lade denne Erdogan-farce fortsaette ret meget laengere. Mest sandsynligt er det, at USA afventer det tyrkiske valg, der er udskrevet til den 14. maj. Givet i håbet om at Erdogan går på pension.
MF, Danmarksdemokraterne
Med ansigtet lagt i de rette folder holdt han en tale til sit folk og resten af den muslimske verden og forklarede, at Sverige er et antimuslimsk land, som i dén grad håner profeten.