Myanmar er fanget i en indre kamp og et internationalt dødvande

For to år siden fjernede militaeret Aung San Suu Kyis demokratisk valgte regering i Myanmar. Efter massiv folkelig modstand holdes militaeret i dag oppe af militaerstøtte fra Rusland og Kina. Vesten har indført sanktioner uden effekt og traeder vande i sk

Den 1. februar er toårsdagen for militaerkuppet i Myanmar. Kuppet har kastet landet ud i en borgerkrigslignende konflikt. Mange tusinde civile er blevet draebt, faengslerne er fyldt med politiske fanger, og over en million er internt fordrevne. Økonomien har mistet en tredjedel af sin vaerdi, og millioner af burmesere er sendt tilbage i absolut fattigdom.

Trods militaerstøtte fra isaer Rusland, men også fra Kina, er det ikke lykkedes militaeret at få kontrol over landet. En stor del af de offentligt ansatte naegter fortsat at arbejde under juntaen, og den prodemokratiske modstand har dannet flere hundreder vaebnede forsvarsgrupper (People’s Defence Forces, PDF), der har taget kampen op mod militaeret. Nogle af grupperne samarbejder med de etniske mindretalshaere, som modsaetter sig militaerstyret. Andre opererer selvstaendigt eller under ledelse af skyggeregeringen, National Unity Government (NUG), der blev dannet tilbage i april 2021 af folkevalgte fra Aung San Suu Kyis party, NLD, men som også har repraesentanter fra etniske mindretal og civilsamfundet.

Militaerets overlevelse er på spil, politisk og på slagmarken. I det lys har militaeret optrappet brutaliteten over for civilbefolkningen med anholdelser, henrettelser, luftbombardementer på civile mål, nedbraending af tusinder af landsbyer og overgreb på kvinder og børn.

Den folkelige tilslutning til den politiske opposition er vokset og går på tvaers af religiøse, etniske og lokale tilhørsforhold. Etniske mindretal har i årtier kaempet mod et centralt styret militaerregime, men efter kuppet har størstedelen af bamarerne, som udgør to tredjedel af Myanmars befolkning, også vendt militaeret ryggen. Det er ellers denne gruppe, militaeret historisk har påberåbt sig at repraesentere, og det har rystet militaeret, at det har mødt hårdest modstand i sit ”eget” bagland. I dag er en raekke af de bamar-befolkede landområder uden for militaerets kontrol.

Det er også lykkedes den politiske opposition at samle en bred vifte af enkeltpersoner og grupperinger – fra civilsamfundet, politiske partier, etniske organisationer osv. – i dialog om et fremtidigt føderalt demokrati. Det er et vigtigt politisk skridt, men der er fortsat store udfordringer med at konsolidere en samlet opposition. Myanmars lange historie med etniske splittelser og majoritetsbefolkningens dominans i national politik skaber fortsat mistillid og uenigheder. Det, der binder oppositionen sammen, er vreden over militaerets brutalitet og ønsket om endegyldigt at få militaeret fjernet fra politik, men mange civile har samtidig et noget diffust indtryk af oppositionen.

En anden udfordring er, at to tredjedele af de etniske vaebnede grupper, der kontrollerer betydelige områder, ikke har tilsluttet sig den faelles modstand, men forholdt sig neutrale over for militaeret. Oppositionens chance for at vaelte militaeret vil vaere afhaengig af, at flere af de største etniske haere bakker op på slagmarken. Det vil kraeve konkrete indrømmelser fra skyggeregeringen, NUG, i form af aftaler om udvidet selvstyre til disse grupper, hvis det skal lykkes at få deres opbakning.

Militaeret har igangsat forberedelserne til at afholde valg i august, som led i dets forsøg på at legitimere og normalisere dets magt. Gennem aendringer af valgloven og systematiske angreb på oppositionen vil militaeret sikre sig, at dets eget parti, USDP, vinder, og at dets leder, Min Aung Hlaing, bliver praesident.

En vigtig del af militaerets drejebog er at udelukke Aung San Suu Kyi og hendes partis parlamentsmedlemmer, som vandt en jordskredssejr ved valget i 2020. Den 77-årige Suu Kyi befinder sig i en isolationscelle i hovedstaden, Naypyitaw, vaek fra offentlighedens søgelys.

Militaere domstole har idømt hende 33 års faengsel baseret på en stribe opdigtede sigtelser. Mange parlamentsmedlemmer er i eksil, tortureret til døde eller i faengsel. Gennemføres valget, bliver det derfor en demokratisk skaendsel og vil højst sandsynligt kun blive afholdt i områder under militaerets kontrol.

Mens NUG, civilsamfundsorganisationer og en raekke af de etniske vaebnede organisationer kraftigt modsaetter sig valget, så forsøger militaeret at bejle til de etniske partier og andre småpartier, som har forholdt sig neutrale siden kuppet. Får militaeret held med dette, og gennemføres valget, er der en risiko for at flere asiatiske lande, herunder Kina og Indien samt Rusland, enten vil støtte eller forholde sig neutrale til udfaldet og dermed bidrage til en blåstempling af styret.

Seniorforsker, Dansk Institut for International Studier (DIIS)

Senioranalytiker, DIIS, tidl. ambassadør i Vietnam, Laos og Myanmar

Uanset udfaldet af den politiske og vaebnede kamp bliver det meget vanskeligt at holde sammen på Myanmar. Ønsket om udvidet selvstyre blandt mange af de etniske minoriteter vokser.

Det internationale samfund er splittet om Myanmar. Kina og Rusland har givet militaeret en livline, der omfatter både diplomatisk beskyttelse, militaere leverancer og økonomisk hjaelp. Samtidig fastholder de ”forstående” naboer Thailand og Indien det økonomiske samarbejde med militaeret.

Omvendt har vestlige sanktioner ikke ført til adfaerdsaendringer hos militaeret. I FN’s Sikkerhedsråd blokerer Kina og Rusland for Vestens ønsker om hårdere sanktioner og våbenembargo. FN har fejlet i forhold til at få skub i en dialog mellem parterne og er sammen med de fleste vestlige lande krøbet i ly bag den forhandlingsplan, som sammenslutningen af sydøstasiatiske lande, Asean, udarbejdede for snart to år siden. Militaerjuntaen har aldrig respekteret planen, som har pacificeret Vesten og givet Kina, Rusland og Indien plads til at samarbejde med militaerjuntaen.

Mens der internationalt er fokus på Ukraine, traeder Vesten vande i forhold til Myanmar. Konflikten synes på vej ind i en afgørende fase, og det er derfor vigtigt, at Vesten, herunder Danmark, optrapper kontakten til NUG og de etniske grupper. Både for at støtte de pro-demokratiske kraefter i Myanmar diplomatisk og finansielt og for at synliggøre et alternativ til Kina, Rusland og andre landes understøttelse af militaeret.

2023 kan blive et afgørende år for Myanmars fremtid. Mens militaeret er overbevist om, at situationen kan stabiliseres gennem et valg, så er oppositionen under pres for at vise resultater for at opretholde modstanden. Det må forventes, at de kommende måneder bliver ekstraordinaert voldelige. Optrapning af bombninger af militaerets flybaser og sabotager af valgforberedelserne peger i den retning. Uanset udfaldet af den politiske og vaebnede kamp bliver det meget vanskeligt at holde sammen på Myanmar. Ønsket om udvidet selvstyre blandt mange af de etniske minoriteter vokser. Formår en fremtidig civil eller militaer regering ikke at tage hensyn til dette, er der en reel risiko for en yderligere opsplitning af landet.