Jyllands-Posten

Ledigheden fortsaette­r op

For tredje måned i traek steg ledigheden i december, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- ALEXANDER BITSCH alexander.bitsch@finans.dk

Festen på arbejdsmar­kedet er slut i denne omgang, og den kommende tid vil byde på flere og flere tømmermaen­d. Sådan lyder vurderinge­n fra flere økonomer, efter at Danmarks Statistik tirsdag morgen offentligg­jorde de endelige tal for ledigheden i december.

»Det er brandaerge­rligt. Arbejdsmar­kedet ser ud til at vaere vendt rundt,« skriver Niklas Praefke, der er cheføkonom i Ledernes Hovedorgan­isation, i en kommentar.

Tallene viser, at ledigheden steg med ca. 2.700 personer fra november til december, og dermed nåede den samlede ledighed op på 80.800 personer svarende til 2,7 pct. af den samlede arbejdssty­rke ved udgangen af 2022.

Det er tredje måned i traek, at ledigheden er steget. I oktober, november og december er ledigheden samlet steget med 4.500 personer, og det har sendt den samlede ledighed op på det højeste niveau siden november 2021.

Det laveste niveau, der nogensinde er registrere­t, er en arbejdsløs­hed på 2,4 pct. af arbejdssty­rken. Denne rekord blev sat i tiden lige op til finanskris­en, og så blev den tangeret igen i april i fjor.

»Det kunne se ud til, at vi nu har taget hul på perioden med stigende arbejdsløs­hed, som også er, hvad vi forventer at se her i 2023, men det går ikke hurtigt,« skriver Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.

I Arbejderne­s Landsbank mener man, at udviklinge­n ikke kommer som nogen stor overraskel­se, når man ser på den modvind, som har ramt økonomien i den seneste tid.

»Den økonomiske opbremsnin­g rammer typisk arbejdsmar­kedet med en forsinkels­e, og her står vi nu. De flere ledige går hånd i hånd med andre tal fra arbejdsmar­kedet. Vi forventer, at ledigheden vil pege videre op det kommende år,« skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejderne­s Landsbank, i en kommentar.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark