Irma lukker – 137 års dansk butikshistorie afsluttes nu

Irma, der blev skabt ud fra en lille butiksåbning i 1886, har vaeret gennem både gode og dårlige tider – også i årene som del af den danske brugsbevaegelse, hvor Coop nu har truffet afgørelse om Irmas fremtid.

Irma har som Danmarks aeldste dagligvarekaede en historie på naesten 140 år bag sig med op- og nedture. Også tidligere var kaeden lukningstruet under ejerskabet hos Coop Danmark.

Coop meddelte tirsdag, at Irma, med 65 butikker og 2.000 medarbejdere, nedlaegges. Hovedparten af butikkerne laegges ind i koncernens andre kaeder, mens en lang raekke produkter også skal saelges fremadrettet rundt om i hele landet. 17 butikker og 400 stillinger hos Irma nedlaegges.

Irma, der i dag er koncentreret isaer om Storkøbenhavn, er ifølge detailekspert Dorte Wimmer ramt af, at tidligere tiders profil over for forbrugerne er blevet udvisket. Ikke mindst i takt med at de danske discountkaeder vokser og helt aktuelt i en krisetid som netop nu, hvor hovedfokus er pris.

»Irma har tabt terraen på positionen fra gamle dage om at vaeret unik og kunders favoritkaede. De superloyale kunder går nu også mere op i pris, og samtidig er kaedens skarphed i markedet blevet udvisket,« mener Dorte Wimmer, Retail Institute Scandinavia. Hun fortsaetter:

»Vi kan se i imagemålinger, at Irma ikke laengere opfattes som i front i dagligvaremarkedet, hvad den kaede var for år tilbage med egne kvalitetsprodukter og et sats på nye varer i samme klasse.«

Irma har vaeret del af brugsbevaegelsen – Coop – siden 1982, da de davaerende ejere solgte detailkaeden for 300 mio. kr.

Historien bag Irma, der betegnes som den aeldste dagligvarekaede i Danmark og naestaeldste i Europa, tog dog sin begyndelse helt tilbage i 1886. Da også med udgangspunkt i København.

Begyndelsen var Karen Marie Schepler, der åbnede en lille butik på Ravnsborggade i hovedstaden med salg af aeg og bl.a. smør og fløde.

Hendes søn ekspanderede derfra med åbning af nye butikker og udvikling af egne varer, der siden har vaeret et saerkende for Irma. En kaede, der gennem årene har markeret sig med alt fra kaffe og i nyere tid økologi i maden til salg af mao-sko til danskerne.

Irmapigen har vaeret kaedens varemaerke og indgik, da den skiftede navn fra Carl Scheplers Udsalg til Irma. Et andet bomaerke for kaeden er lysreklamen Irmahønen, som har vaeret med lys på ved Dronning Louises Bro i København gennem adskillige årtier.

Ud over butikker havde Irma opbygget egne fabrikker inden for fødevareproduktion. Kaeden er også kendt for i 1950’erne at havde indført den første selvbetjeningsbutik. Det skete under ledelse af Børge Olsen, der stod i spidsen for Irma som adm. direktør fra 1951 til 1979.

Irma var efter familien Schepler ejet af en raekke danske aeggrossister, der dog solgte til en ny investorkreds, som i 1982 overdrog selskabet til FDB – nu Coop Danmark.

Det har i perioder vaeret lidt stormfuldt, og ved handlen var der faktisk demonstrationer fra utilfredse Irmaansatte mod FDB-ledelsen i Albertslund.

FDB frasolgte efter overtagelsen en raekke Irmabutikker og aktiviteter, ligesom andre blev slået sammen med brugsbevaegelsens egne.

Økonomien skrantede, og i 1993 var der forlydender om, at FDB ville skille sig af med Irma, mens en raekke af kaedens butikker blev lagt under andre af brugsbevaegelsens formater. Forhandlinger om salg og overvejelserne blev dog skrinlagt igen.

Chef med fokus på økologi

I 1999 kom Alfred Josefsen til som adm. direktør for Irma og er i historien noteret som chefen, der fik vendt underskud og lukning af butikker til ekspansion og nyt overskud samt en profil med bl.a. fokus på økologi.

Han trak sig dog fra Irma under stor mediebevågenhed i 2012, da Coop-ledelsen imod hans ønske flyttede kaedens hovedkontor til Albertslund, hvor den samlede koncern har til huse. Den beslutning om at rykke helt ind i Coop var han ikke enig i.

Irma har i nyere tid forsøgt også at ekspandere kaeden til andre dele af landet med butikker i Aarhus, Odense og Aalborg, som dog blev lukket igen omkring 2011/2012. Kaeden har siden igen haft al fokus på Sjaelland og hovedstaden.

Coop opgør ikke regnskab for de enkelte kaeder, men om udviklingen i det seneste offentliggjorte regnskabsår, 2021, som var andet år efter coronatiden, der ellers havde givet vaekst til dele af dagligvarehandlen, skrev Coop: Året var praeget af styrket konkurrence fra onlinehandel samt intens konkurrence om supermarkedskunderne i Københavnsområdet.

Desuden blev det fremhaevet i årsrapporten om Irma, at »årets resultat var ikke tilfredsstillende, men en forbedring i forhold til 2020«.

Ifølge Dorte Wimmer er Irma som andre supermarkedskaeder – med fokus på kvalitet og dermed dyrere varer – ramt af nye tider i markedet.

»Kaeden er røget lidt ind i, at den effekt der var for forbrugere ved at kunne vise, at varerne var købt i Irma, ikke ses på samme måde i dag. Og det så endda i en tid som nu, hvor dagligvaremarkedet virkelig er et spil om vaerdi for pengene. Der har flere supermarkedskaeder det svaert over for discount,« vurderer Dorte Wimmer.

Coops topchef, Kraen Østergaard Nielsen, har ikke lagt skjul på, at 2022 var et hårdt år med millionunderskud for den samlede Coopkoncern. Den er som andre i dagligvarehandlen ramt af tilbageholdende forbrugere i inflationskrisen kombineret med øgede omkostninger og pres på forretningen.

De superloyale kunder går nu også mere op i pris, og samtidig er kaedens skarphed i markedet blevet udvisket. DORTE WIMMER, RETAIL INSTITUTE SCANDINAVIA