EU på vej med modsvar til amerikanske begunstigelser af grønne industrier

For at undgå at miste terraen til USA, når amerikanerne inden laenge kommer med enorme skatterabatter til de grønne industrier, forventes EU i denne uge at praesentere et storstilet modsvar.

Det er rigtigt godt, at EU nu forstår alvoren af det her, og at den grønne omstilling ikke kommer af sig selv. KNUD ERIK ANDERSEN, TOPCHEF I UDVIKLEREN AF VEDVARENDE ENERGI EUROPEAN ENERGY

Det er altid dejligt med penge, men det får det ikke i sig selv til at ske. ANDERS SØE-JENSEN, TOPCHEF FOR PRODUCENTEN AF FUNDAMENTER TIL HAVVINDMØLLER BLADT INDUSTRIES

Onsdag kommer EU-Kommissionen med sit første modsvar på den amerikanske Inflation Reduction Act (IRA), der gennem skatterabatter på 369 mia. dollars til grønne teknologier forventes at gøre USA til en magnet for nye grønne investeringer.

Jyllands-Posten erfarer, at EU-Kommissionen onsdag vil lempe reglerne for statsstøtte, så medlemslandene i en begraenset periode – og inden for konkrete støttelofter – kan støtte den grønne industri.

Avisen Financial Times har fået fingrene i et decideret udkast til kommissionens svar onsdag.

Heraf fremgår det, at nogle af midlerne fra EU’s 800 mia. euro store genoprettelsesfond fra coronakrisen også vil kunne omdirigeres til den grønne industri, og kommissionens svar indeholder også mulighed for at give skatterabatter.

Konkurrencekommissaer Margrethe Vestager siger til Financial Times:

»Hvad vi siger, er, at hvis du ønsker det, kan du give investeringsstøtte i form af en skatterabat, hvis det passer bedre til forretningsmodellen.«

Ifølge Frankfurter Allgemeiner Zeitung er der lagt op til, at der skal afsaettes yderligere 170 mia. euro ud over de 300 mia. euro afsat i Repower EU, som skal få EU ud af sin afhaengighed af russisk gas, samt de afsatte midler i Green Deal.

Ud over onsdagens forslag erfarer Jyllands-Posten, at kommissionen til marts vil komme med yderligere tiltag. Bl.a. vil kommissionen komme med bud på, hvordan der kan blive skruet op for tempoet og ned for det administrative bøvl, når det kommer til at søge og få godkendelser til grønne projekter i EU.

Det kan blive nødvendigt, når den amerikanske IRA har gjort det markant mere attraktivt at flytte investeringer over Atlanten, lyder det fra Knud Erik Andersen, topchef i udvikleren af vedvarende energi European Energy.

Rundhåndede amerikanere

Isaer når det gaelder umodne klimateknologier såsom brintanlaeg i storskala, har amerikanerne vaeret rundhåndede. Her man vil eksempelvis give en skatterabatsats på 3 dollars per kg brint, hvilket er forudsaetningen for en raekke grønne braendstoffer.

»Kapitalen kommer til at vandre fra hele verden til USA, fordi USA har det mest klare regime med en 10-årig horisont. Det giver investorsikkerhed, og her taler vi ikke bare for et enkelt projekt, men store investeringer i en 10-årig periode,« siger Knud Erik Andersen.

Udvikleren er i gang med at bygge, hvad der med en årlig produktion på 32.000 tons metanol vil blive verdens største anlaeg af sin slags i sønderjyske Kassø. Nu har Knud Erik Andersen planer om at opføre et tre gange så stort anlaeg.

»Vi har ikke taget en endelig investeringsbeslutning endnu, men vi vil lave det, og vi kigger på Europa og USA. Så må vi jo se, hvem der har det bedste regnestykke,« siger han.

I den henseende skal EU have ros for at handle, siger Knud Erik Andersen. Men det er ikke flere milliarder, der er brug for i Europa, pointerer han. I stedet bør man investere i elnet og brintnet.

»Det er rigtigt godt, at EU nu forstår alvoren af det her, og at den grønne omstilling ikke kommer af sig selv. Men vil man sikre en hurtigere og mere effektiv grøn omstilling i Europa, er løsningen ikke nødvendigvis flere ansøgningspuljer og regeljungler, snarere et fokus på infrastruktur i Europa.«

Anders Søe-Jensen, der er topchef for producenten af fundamenter til havvindmøller Bladt Industries, er noget mere skeptisk.

»Det er super, at amerikanerne vil løbe industrien i gang med massiv støtte, men nu har jeg vaeret i gamet så laenge, at jeg ved, at støtte ikke nødvendigvis er et gode,« siger han.

Offentlig indblanding

Med statsstøtte følger der nemlig også mere offentlig indblanding. Og det er ikke just, hvad industrien har brug for i Europa.

»Det tager mellem fem og ni år at få tilladelse til en havvindpark. Det er altid dejligt med penge, men det får det ikke i sig selv til at ske. Man skal passe på, at man ikke bare får bygget en masse monumenter, som ikke bliver brugt,« siger Anders SøeJensen.

»Hvis man nu i EU sagde, at det ikke skal tage ni, men et år, så skal der nok ske en masse.«

Samme toner lød fredag fra Vestas’ adm. direktør, Henrik Andersen, på et konferencekald.

»Vi ser gerne, at hvis EU ikke kan blive enig om en IRA-lignende reform, så lad os for guds skyld undgå, at individuelle lande i et kaos forsøger at tiltraekke selskaber ved at give statssøtte. Det er ikke den rette vej at gå,« sagde han.

Danske Nature Energy blev i slutningen af 2022 købt af oliegiganten Shell for knap to mia. euro, og dengang var meldingen, at man nu stilede efter at udvikle biogasanlaeg verden over i stor stil.

Adm. direktør Ole Hvelplund ser det som positivt, at der nu sendes milliarder og atter milliarder efter grønne teknologier.

»Det betyder i hvert fald, at vi kommer til at bygge en del biogasanlaeg i Nordamerika,« siger han og pointerer, at på det europaeiske kontinent haster det mest af alt med at få rammevilkår og infrastruktur på plads.

»Når det er sagt, så skal der fart på, hvis vi skal nå EU’s mål om at 12-doble produktionen af biogas i Europa inden 2030, og her spiller forskellige støtteordninger naturligvis en rolle.«

Ole Hvelplund advarer dog om stormagternes forsøg på at gøre sine hoser grønne, for grønne investeringer munder ud i en decideret handelskrig.

»Man bør skamme sig, hvis man begynder at lave det til en krig. Den grønne omstilling er så vigtig for hele verden, at vi blot skal glaede os over, at der bliver sat flere penge af til det. Det er kun godt, at der investeres fra amerikansk side, enkelte landes side og EU’s side.«

Efter et møde med den amerikanske ambassadør i Danmark, Alan Leventhal, og en raekke selskaber om IRA konstaterede erhvervsminister Morten Bødskov (S) mandag, at man ikke ser store maengder statsstøtte fra EU som den rette vej.

»Vores vej er at konkurrere benhårdt om grønne arbejdspladser, og med det som indgang vil vi selvfølgelig forsøge at vaere med til at forme, hvordan EU’s industripolitik kommer til at se ud. Statsstøttekrig hen over Atlanten er ikke vejen frem.«

Industrien har mere brug for smidig sagsbehandling end støttemilliarder i Europa, lyder det fra bl.a. topchef i Bladt Industries, Anders Søe-Jensen.