Valutafond opjusterer forventninger til vaeksten
Det bør noteres, at de globale økonomiske udsigter denne gang ikke er blevet forvaerret. Det er gode nyheder, men ikke nok, siger IMF’s cheføkonom.
Verdensøkonomien vil fortsaette med at bremse op i år, inden den økonomiske vaekst begynder at vende tilbage i 2024.
Vaeksten vil dog forblive svag efter historiske standarder, da kampen mod inflation og Ruslands krig i Ukraine fortsat påvirker den økonomiske aktivitet, konstaterer Den Internationale Valutafond (IMF) i sin netop offentliggjorte økonomiske prognose.
»På trods af denne modvind er udsigterne mindre dystre end i vores prognose fra oktober og kan udgøre et vendepunkt, hvor vaeksten bunder ud, og inflationen falder,« skriver cheføkonom Pierre-Olivier Gourinchas i prognosen og fortsaetter:
»Den økonomiske vaekst viste sig at vaere overraskende robust i 3. kvartal i fjor med staerk beskaeftigelse, solidt forbrug og i Europa en bedre tilpasning til energikrisen end forventet. Inflationen er begyndt at falde, om end kerneinflationen endnu ikke har toppet i mange lande.«
På den baggrund har IMF foretaget en beskeden opjustering af forventningerne sammenlignet med den prognose, der kom i oktober.
Fokus ligger på Kina og Indien, der forventes at traekke halvdelen af den verdensøkonomiske vaekst.
En betydelig risiko er her, at den økonomiske genopretning i Kina kan blive ramt af ny disruption forårsaget af nuvaerende eller fremtidige covid 19-smittebølger samt en skarpere afmatning i ejendomssektoren end forventet.
»Det bør noteres, at de globale økonomiske udsigter denne gang ikke blevet forvaerret. Det er gode nyheder, men ikke nok. Vejen tilbage til et fuldt opsving med baeredygtig vaekst, stabile priser og fremskridt for alle er kun lige begyndt,« understreger Pierre-Olivier Gourinchas.
Samme mønster går igen i andre prognoser.
Økonomien har det ikke for godt, men fortsaetter udviklingen på de nu kendte vilkår, vil hovedparten af verdens økonomier komme igennem 2023 uden at havne i recession.
Januar-prognosen fra IMF omfatter kun verdens store økonomier, og blandt dem skiller Storbritannien sig ud som den eneste med udsigt til et økonomisk tilbageslag i år – på -0,6 pct. – og kun en vaekst på 0,9 pct. naeste år.
Selv det krigsførende og embargoramte Rusland har ifølge IMF udsigt til en økonomisk vaekst på 0,3 pct. i år stigende til 2,1 pct. i 2024.
Verdensøkonomien vil efter en forventet vaekst på 3,4 pct. i fjor opleve et moderat fald til 2,9 pct. i år for atter atter at stige svagt til 3,1 pct. naeste år.
Euroland havde en økonomisk vaekst på 0,1 pct. i 4. kvartal 2022, hvilket var mere end ventet, og en vaekst for hele 2022 på 3,4 pct., viser nye data fra Eurostat. Tyskland, Europas største økonomi, havde dog en vaekst i 4. kvartal på -0,2 pct.
Forbrugerpriserne
Prognosen kan synes relativt fortrøstningsfuld, men virkeligheden er ikke nødvendigvis, som nøgletal eller prognoser giver udtryk for.
I USA kulminerede inflationen i juni på 9,1 pct., mens det først skete i euroland i oktober med 10,6 pct.
Siden da er inflationen faldet i den transatlantiske økonomi, men nøgletallene viser ikke, at priserne på en lang raekke forbrugsvarer fortsaetter med at stige.
Som Rasmus Juul, uddeler for Dagli’brugsen i Vivild, mandag sagde til Finans:
»Vi er lige igen blevet bedt om at haeve priserne i vores butik, da varerne atter bliver dyrere for Coop at købe ind, og sådan har det jo vaeret gennem snart et års tid. Alle i branchen er nødt til at holde priserne, men for mig gør det mest ondt, at vores trofaste kunder blandt aeldre og andre, der ikke er mobile, som derfor ikke kan køre andre steder for købe ind, betaler en stor del af regningen.«
Hans oplevelser flugter med, hvad Alan Jope, adm. koncernchef for Unilever, sagde ved årsmødet i World Economic Forum i Davos tidligere på måneden:
»Efter alt hvad vi kan se på nuvaerende tidspunkt, vil vi blive ramt af øgede omkostninger på yderligere 2,5 mia. euro (i 2023, red.). Vi har muligvis set inflationen passere toppen, men vi har på ingen måde set forbrugerpriserne nå toppen endnu. Derfor vil forbrugerne se priserne på en lang raekke dagligdagsvarer fortsaette med at stige, og jeg tror, at langt de fleste husholdninger i Europa vil maerke dette prispres.«
I denne uge mødes de pengepolitisk ansvarlige i tre af verdens største centralbanker. På dagsordenen står yderligere renteforhøjelser som led i inflationsbekaempelsen.
Tirsdag og onsdag mødes den pengepolitiske komité i USA’s centralbank, Federal Reserve Bank, hvor der efterfølgende er pressekonference med centralbankchef Jerome Powell.
Torsdag mødes Styrelsesrådet i Den Europaeiske Centralbank (ECB) med efterfølgende pressekonference med ECB-praesident Christine Lagarde.
Ligeledes torsdag samles den pengepolitiske komité i den britiske centralbank, Bank of England.
Federal Reserve Bank står med den udfordring, at inflationen nu har vaeret faldende i et halvt år.
Renteforhøjelserne har den ønskede effekt, men hvor meget mere vil renten kunne saettes op i den fortsatte inflationsbekaempelse uden at få negative, makroøkonomiske konsekvenser?
»De seneste 12 måneder har den personlige realindkomst vaeret negativ, og nu begynder rentestigningerne at saette sig spor. Det personlige forbrug faldt i december 0,3 pct. efter at vaeret faldet 0,2 pct. i november. Der er tale om et fald på 0,9 pct. i vareforbruget, hvorimod forbruget af tjenesteydelser var uaendret fra november til december, der dog var den første måned siden januar 2022 uden stigende forbrug,« forklarer Scott Anderson, cheføkonom i Bank of the West i San Francisco.
Han forventer, at svaekkelsen af privatforbruget vil vare ved gennem hele 2023, da de fortsatte renteforhøjelser for alvor bliver maerkbare, samtidig med at arbejdsmarkedet begynder at give efter.
»Vi forventer, at Federal Reserve Bank vil haeve renten med i alt trekvart procentpoint i løbet af foråret, før man tager en pause og afventer konsekvenserne af de højere renter for realøkonomien og inflationen. Lavere vaekst i jobskabelsen, volatile aktiemarkeder og fald i husholdningernes velstand er de mest sandsynlige konsekvenser,« mener Scott Anderson.
Privatforbruget
Privatforbruget ventes først at ville begynde at stige igen i løbet af 2024, og derfor mener Bank of the West, at USA havner i recession i indevaerende halvår.
Til gengaeld er der udsigt til, at inflationen i verdens største økonomi i 2024 vil komme ned i naerheden af de 2 pct., der er målsaetningen på laengere sigt.
USA kom ud af 4. kvartal 2022 med en økonomisk vaekstrate på 2,9 pct., hvilket var overraskende højt, men tallet står heller ikke for en naermere analyse, konstaterer rådgivningskoncernen Oxford Economics.
»Amerikansk økonomi voksede i 4. kvartal 2022, men det meste af fremgangen skete tidligt i kvartalet, og kernen i økonomien var blød, hvilket betyder, at en gentagelse i begyndelsen af 2023 er usandsynlig. Fremadrettet vil den restriktive pengepolitik og den tidligere stramning af de finansielle forhold føre til, at vaeksten flader ud i indevaerende kvartal, før en mild recession saetter ind i 2. kvartal,« påpeger Ryan Sweet, cheføkonom for USA.
Den primaere forklaring på, at vaeksten i 4. kvartal var så relativt høj, er den lageropbygning, der ikke ventes at
ECB 4,0 0,0
Federal Reserve Bank