Vil af med »foraeldede« distrikter: Vuggestue- og børnehavepladser skal passe til foraeldrenes behov

Politikere tager kritik fra foraeldrenes interesseorganisation med i fornyet politisk behandling af børnepasning.

Da byrådspolitiker Louise Lourings (V) aeldste datter skulle have plads i vuggestue, boede familien i lejlighed i Ceresbyen og kunne se, at den risikerede at få tildelt plads til datteren så langt vaek som i Sabro – knap 13 km i retning ud af byen.

»Det er jo vanvittigt. Det var første gang, jeg taenkte, der er noget, der skal revolutioneres,« siger hun.

Onsdag skal byrådet for anden gang diskutere en løsning på den pladsproblematik, som i øjeblikket risikerer at efterlade Aarhus Kommune med en ekstraudgift på op mod 4 mio. kr. månedligt – og samtidig tage stilling til Louise Lourings forslag om en nytaenkning af måden, børn anvises vuggestueog børnehaveplads på.

»Det aendrer jo ikke på den rekrutteringsudfordring, vi har, men kunne man få foraeldre til at ønske institutionsplads taettere på f.eks. arbejde, ville det kunne tage presset gevaldigt af nogle institutioner i forstaederne,« siger Louise Louring, der selv siden er flyttet

»Vi er mange i forstaederne, hvor det ville give god mening at tage børnene med ind – f.eks. til midtbyen eller derind imod. Men i dag er det svaert at søge ud af distriktet, og du kommer bagest. Det er aergerligt.«

Personalemangel

til BederMalling.

Der er i øjeblikket så stor mangel på personale i de aarhusianske vuggestuer og børnehaver, at kommunens pladsanvisning forudser, at det bliver svaert at finde plads til alle de børn, som i løbet af 2023 skal begynde i institution. Det er altså ikke den fysiske plads, men antallet af varme haender til at give kram og saette lege i gang, som giver pladsproblemerne i saerligt to distrikter.

Til start i februar var der oprindeligt 107 børn på venteliste til en plads i garantidistriktet Grenåvej Øst, men kun 70 ledige pladser. For garantidistrikt Oddervej var der oprindeligt 124 børn på venteliste, men kun 42 ledige pladser i distriktet. Løsningen er blevet, at flere børn er blevet indskrevet uden for deres garantidistrikt, og så er der foraeldre, som har udskudt deres behovsdato, hvilket midlertidigt har løst udfordringerne.

I dag siger pasningsgarantien, at foraeldre har krav på at få anvist en alderssvarende plads i det område, de bor – et såkaldt garantidistrikt – eller inden for 30 minutters ekstra transport til og fra arbejde. Kan kommunen ikke det, skal den øge tilskuddet til daginstitutionerne, samtidig med at foraeldrebetalingen mindskes. Regningen: 48 mio. kr. om året, svarende til 4 mio. kr. om måneden, lyder forudsigelsen i Aarhus Kommune.

Så oplaegget til byrådet er ligesom til seneste byrådsmøde at suspendere pasningsgarantien på lokalt niveau og i stedet lade den gaelde i hele kommunen. Med den tilføjelse at Venstre på seneste byrådsmøde foreslog, at det hele skal aendres.

Foraeldres behov og skole

Og det vakte genklang hos byrødderne, der dermed laegger sig op af anbefalingen fra Århus Foraeldreorganisation.

»Der er mange foraeldre, der synes, at systemet i forvejen ikke fungerer saerligt godt, og at det spaender ben for, at de kan få tildelt den institution, de helst vil have,« sagde Mette Bach Larsen, daglig leder i Århus Foraeldreorganisation, op til det seneste byrådsmøde.

»Venstre ønsker en anvisningsform, som imødekommer den geografiske opdeling ud fra skoler, dagtilbuddenes placering og i saerdeleshed foraeldrenes behov, frem for hvordan indfaldsvejene i Aarhus Kommune er, eller hvad systemet kan administrere,« skrev Louise Louring (V) som forslag til byrådet og mødte opbakning både hos SF, S, EL, R og NB.

Derfor er oplaegget efter en ekstra udvalgsbehandling nu, at byrådet midlertidigt i et år aendrer pasningsgarantien, så den gaelder på kommuneniveau i stedet for lokalt, så laenge det stadig i videst muligt omfang tilstraebes at tilbyde børn plads i naerområdet, men evaluerer ordningen inden sommerferien 2023 og vurderer, om der skal udarbejdes en ny model for pasningsgarantien i kommunen.

»Der er behov for en nytaenkning af den foraeldede måde, det er inddelt på i dag. Jeg synes, pladsanvisningen gør det godt, så det er ikke en kritik af deres arbejde, men et oplaeg til forbedring,« siger Louise Louring.