På jagt efter byens bedste fastelavnsbolle: Der var ingen tvivl om vinderen

Boller op og boller ned – de er over det hele. Flere uger før fastelavn. Allieret med en madhistoriker og en køkkenchef har JP Aarhus udforsket udvalget af gammeldags fastelavnsboller i byen.

Kun én ud af de syv fastelavnsboller, som dommerne blev praesenteret for, ledte tankerne hen på en rigtig, traditionel af slagsen: Det blegeste eksempel, som var hentet fra La Cabra.

Bettina Buhl er madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum. Hun er en af dommerne i smagstesten, og så pegede hun denne udgave ud med det samme.

»I gamle dage kogte man fastelavnsbollerne først, og det gav det her blege udseende,« siger hun.

Til venstre for hende var Karsten Mikkelsen placeret. Han er køkkenchef på Jyllands-Posten og udgør anden halvdel af testpanelet.

»Dengang havde man slet ikke glasur og sådan noget. Der var det bare en hvedebolle,« siger han.

Creme, remonce, chokolade, baer, frugt og farverige toppings gjorde man ikke brug af. Der var hverken noget indeni eller ovenpå. Alene det at bage med hvede indikerede noget festligt.

»Rugen var det nødvendige, og det man spiste til hverdag. Hvede brugte man til saerlige lejligheder, og alt, der blev bagt med hvede, var faktisk en kage,« siger Bettina Buhl.

Men smag og udtryk har fået betydning. Nogle steder markedsfører sig ligefrem på en saerligt flot fastelavnsbolle – eller en med en saerlig smag.

»Det åbner op for mangfoldighed og kreativitet i branchen, at man fortolker på tingene. Det kan jeg godt lide,« sagde Bettina Buhl.

Udseendet er en ting. Smagen er noget andet. Og hvad gik de to dommere efter her?

»En god, luftig gaerbolle. Så skal cremen vaere godt. Og der skal selvfølgelig vaere noget harmoni i sammensaetningen - det gør ikke noget, hvis den overrasker,« siger Karsten Mikkelsen.

Med de ord saettes bedømmelsen i gang.