Dybe brønde skal give grøn fjernvarme
Etableringen af de to første brønde på Aarhus Havn og i Skejby er nu igangsat. Aarhus Kommune er nu et skridt taettere på ambitionen om at kunne levere 20 pct. af fjernvarmen fra jordens indre i 2030.
Nu begynder rejsen til Jordens indre i Aarhus. Fortaellingen bag er dog knap så dramatisk eller eventyrlig som i den franske science fiction-roman.
For karaktererne i fortaellingen om Aarhus-ekspeditionen til Jordens indre hedder Kredsløb og Innargi, som sidste år kunne annoncere, at Aarhus Kommune skal huse EU’s største sammenhaengende geotermiske anlaeg.
Og i denne måned begyndte arbejdet med at etablere de to første geotermiske brønde. Den ene skal ligge på Skejbyvej 450A ved Skejby, og den anden på Aarhus Havn ved Sumatravej 11. De første prøveboringer begynder i efteråret.
Den første brønd skal bores på Aarhus Havn. Det oplyser det østjyske forsyningsselskab Kredsløb og Innargi i en pressemeddelelse.
Brønden i Skejby forventes at vaere faerdig i 2025 og vil fra dette år kunne levere fjernvarme via geotermi til aarhusianske husstande, mens anlaegget ved havnen først forventes faerdigt i 2027. Selve boringerne vil stå på mellem to og fire måneder.
En vis usikkerhed
Endemålet lyder på i alt syv 2,5 km dybe brønde, der skal hente varme fra Jordens indre. Den vedvarende varmekilde vil ifølge Innargi kunne daekke 20 pct. af fjernvarmebehovet i Aarhus Kommune og bidrager på den måde til byens mål om CO2 -neutralitet i 2030. Alle syv anlaeg forventes at vaere i drift i 2029.
Undergrundseventyret og udsigten til både billig og klimavenlig varmeenergi i uendelige strømme kommer dog med en holdbarhedsdato og en vis usikkerhed.
»Kontrakten med Kredsløb gaelder i 30 år, men geotermi er en uendelig kilde, så efter de 30 år kan vi sagtens køre videre med en ny genforhandlet kontrakt,« siger Søren Christian Børsmose, der er projektdirektør for Innargi, og tilføjer:
»Vi er ret sikre på, at vi kan levere de 20 pct. af fjernvarmen i Aarhus Kommune i 2030. Hvis det viser sig, at reservoiret ikke opfører sig, som vi gerne vil, har vi forskellige midler til at bore brøndene på en anden måde.«
Det er dog Innargi – ikke Aarhus Kommune og forbrugernes pengepung – som baerer risikoen. Derfor er der ingen bekymring at spore hos Kredsløb.
»Vi har indgået en aftale med Innargi om, at usikkerheden er deres ansvar. Når de nu vaelger at gå ind i projektet selv og tage ansvar for den risiko, så er det også, fordi de er ret sikre på, at der er varme i undergrunden,« siger Lasse Sørensen, der er forretningsudviklingschef for Kredsløb.
Han tror også på, at geotermianlaegget vil leve op til forventningen om at levere 20 pct. af fjernvarmen i 2030.
Perioder med trafik og støj
Med et geotermisk anlaeg i Aarhus kan maengden af importerede traepiller, der bliver fyret med på Studstrupvaerket, reduceres med omkring 55.000 tons per år, og samtidig vil den årlige CO2-udledning kunne nedbringes med ca. 165.000 tons CO2, lyder vurderingen fra Kredsløb.
De faerdige brøndanlaeg vil fylde omkring 700-800 kvm – svarende til en parcelhusgrund – og kommer til at ligne de vekselstationer, der allerede eksisterer, som i dag fordeler fjernvarmen.
Hvor de resterende fem brønde skal bores er endnu ikke helt afklaret.
»Vi ved, i hvilke områder anlaeggene skal ligge, men det skal først afklares endeligt« siger Lasse Sørensen.
I en indstilling til byrådet fra Teknik og Miljø fra december sidste år fremgår det af et dokument fra Kredsløb, at de fem andre anlaeg skal ligge i området taet på eksisterende vekselstationer på følgende lokationer: Nehrus Allé, Hasle, Brokvarteret, Bygholms Allé, Jens Juuls Vej.
I løbet af de måneder hvor de 2,5 km dybe brønde skal bores, vil der i perioder vaere ekstra trafik, larm og støj omkring de syv lokationer. »Der vil i løbet af boreprocessen vaere nogle perioder, hvor vi bliver nødt til at bore døgnet rundt, og der vil opstå nogle støjgener, men vi mitigerer støjen, alt vi kan, og saetter støjvaegge op,« siger Søren Christian Borgmose.