Havnen har mistet sin betydning for byen – verden og Aarhus er i forandring
Engang lå Strandparken ved stranden. Dengang havde havnen afgørende betydning for Aarhus. Nu ligger Strandparken ved havnen.
I 1874 strakte Aarhus by sig mod syd til banegården, som lå i udkanten af byen – og det nuvaerende Frederiksbjerg var marker, der tilhørte Viby Sognekommune, hvor lidt nybyggeri var opført i form af store villaer, som lå fra Hans Broges Gade og ned mod stranden, neden for promenaden ud til Marselis og der, hvor Strandparken nu ligger.
Aarhus Byråd købte i første omgang området fra banegården til Odensegade og Ingerslev Boulevard, og i 1896 købte Aarhus resten af Marselisborg Gods, hvilket blev indlemmet i byen i
1907. Sognet Frederiksbjerg var omkring år 1900 blevet det største i provinsen med 10.000 borgere. For de nyerhvervede områder fremlagdes den berømte banebrydende og aestetiske byplan af Hack Kampmann og Charles Ambt, der skulle omdanne Aarhus til en moderne storby.
Byplanen rettede sig med store veje mod skoven og bugten, da en så stor, taetbefolket bydel behøvede store rekreative områder.
Aarhus ekspanderede voldsomt i slutningen af 1800-tallet med store industrivirksomheder som blandt andet Aarhus Oliefabrik og Otto Mønsted Margarine (OMA), der begge var afhaengige af god infrastruktur for import af råstoffer og eksport af helog halvfabrikata efter forarbejdning på fabrikker i Aarhus. Den høje vaekst for netop disse to virksomheder gjorde, at de havde overskud til at vaere store bidragydere for etableringen af Aarhus Universitet.
De to fabrikker var drevet af ny teknologi, som raffinering af olier dengang var, og for ejerne var viden guld.
I dag er viden mere vaerd end guld for Aarhus med et fortsat ekspanderende universitet med mere end 8.000 ansatte og 38.000 studerende og flere store forskningsinstitutioner som Aarhus Universitetshospital med 10.000 ansatte og Agro Food Park med 1.300 medarbejdere, teknologiske virksomheder som Vestas med en omsaetning på omkring 120 mia. kr. og ca. 1.000 ansatte i Aarhus og Arla Foods med en omsaetning på ca. 85 mia. kr. og ca. 1.700 ansatte i Aarhus. Aarhus Havns omsaetning er på 288 mio. kr. med ca. 100 ansatte. Alle disse institutioner og virksomheder genererer titusindvis af afledte arbejdspladser i Aarhus til gavn for både velstanden og velfaerden i kommunen.
Aarhus Havn har i 2018 ansøgt om en udvidelse af havnen på 180 hektar (én hektar = 100 x 100 meter) søterritorie, herunder 100 hektar havneplads, da havnen mangler plads og forventer en fremtidig vaekst i omsaetningen på 1,7 pct. om året. Den nuvaerende havn udgør 280 hektar. 180 hektarer svarer til tre gange arealet på Aarhus Ø.
Formand for Frederiksbjerg og Langenaes Faellesråd
Aarhus Bugt, Tangkrogen og kysten langs Marselisskoven har uvurderlig vaerdi og betydning for borgerne i byen, og vi skal overveje havnens økonomiske betydning for byen i forhold til ødelaeggelsen af herlighedsvaerdierne af vores naere rekreative naturområder.
Havnens fremtidige behov for plads er beregnet som en prognose baseret på historiske data om udviklingen, men i historiske data indgår ikke aendringer i fremtiden. Verden har i tre årtier vaeret global med Asien som den mest fremgangsrige verdensdel i international handel, herunder i saerdeleshed Kina.
Men verden er i forandring i flere henseender på grund af saerligt handels(u) balancer mellem lande og verdensdelene og klimamaessige årsager, og vi er allerede inde i en stigende regionalisering i modsaetning til den hidtidige globalisering. Vaeksten de seneste 10 år i containertrafikken på Aarhus Havn udgøres naesten udelukkende af trafik fra Kina. Men vi køber nu langt faerre varer i Kina og flere i Europa. Man er heraf nødt til at overveje, om vaeksten i havnens behov vil fortsaette som hidtil, om den vil aftage eller stagnere. Eller endog falde, som den reelt har gjort, hvis man går 15 år tilbage.
En udvidelse af havnen med 100 hektar vil koste naesten 3 mia. kr. og er opdelt i tre faser med ydermolen og etape 1, som vil vaere faerdig i 2037, og etape 2 i 2052. Ydermolen og etape 1 vil koste naesten 2 mia. kr., og alene renterne heraf vil i anlaegsperioden samlet beløbe sig til i alt omkring 500 mio. kr., uden at der er mere omsaetning og dermed større overskud. Aarhus Havn vil skulle låne over 250 mio. kr. for blot at betale renterne, indtil den første udvidelse kan tages i brug i 2037.
Aarhus Havn er ejet af Aarhus Kommune, men overfører ikke overskud til Aarhus Kommune. Derimod vil et større underskud ubetinget blive overført til Aarhus Kommune og dermed borgerne i kommunen. Der foreligger en betydelig risiko for, at en udvidelse af
Aarhus Havn vil vaere en fejlinvestering med katastrofale konsekvenser for vores velstand og dermed velfaerd.
I dag bor der omkring 25.000 borgere på Frederiksbjerg, og bydelen er en af de taettest befolkede bydele i Aarhus. Frederiksbjerg har i dag 15.000 flere borgere, end da Hack Kampmann og Charles Ambt planlagde Frederiksbjerg for 122 år siden. Bydelen har dermed – sammen med Aarhus midtby og Højbjerg med yderligere omkring 35.000 beboere – endnu mere brug for rekreative områder som Tangkrogen, Strandvejen og kysten langs Marselisskoven med udsigten til Mols, som en udvidelse af havnen med 100 hektar vil få store konsekvenser for.
Man kender ikke de samlede miljøkonsekvenser af den foreslåede havneudvidelse for vores dejlige strand ved Tangkrogen ud til Ballehage, for badevandets kvalitet og for bugtens biologiske liv, men opgravning af hundredvis af tons forurenet bundslam, som skal dumpes ud for Fløjstrup Strand, kan umuligt gøre miljøet bedre.
Udsigten til Mols fra Tangkrogen og ud til Hotel Marselis vil ubetinget vaere vaek for altid, og udsigten over den indre bugt fra skraenterne ned mod bugten langs Marselisskoven vil for evigt vaere skaemmet af en ny ydermole på 3,4 km laengde og 180 hektar inddaemmet havneareal indenfor med kraner i over 145 meters højde og tykke mure af stablede containere.
Aarhus Havn er vigtig for Aarhus, men har dog slet ikke samme betydning for byens vaekst og velstand som tidligere, hvor vidensvirksomheder nu dominerer Aarhus by, og industrivirksomhederne er flyttet uden for byerne, som eksempelvis DLG er ved.
Der er flere alternativer til en udvidelse af havnen ved at udvikle samarbejde med og ejerskab af andre havne i Østjylland, herunder bulk, som kan placeres i Grenaa Havn. Bulk er grus, sand, olie, flis, korn og andre større og støjende, støvende og lugtende aktiviteter, som forårsager de kraftige lugtgener, vi ofte oplever om sommeren på Frederiksbjerg.
Aarhus Bugt, Tangkrogen og kysten langs Marselisskoven har uvurderlig vaerdi og betydning for borgerne i byen, og vi skal overveje havnens økonomiske betydning for byen i forhold til ødelaeggelsen af herlighedsvaerdierne af vores naere rekreative naturområder.
Er det risikoen vaerd i en verden i forandring?