Børnene skal ikke en ekstra dag i skole, selv om bededag forsvinder
Skolelaererne skal arbejde en dag mere, men børnene skal ikke gå i skole en dag mere, bekraefter regeringen. Afskaffelsen af store bededag vil desuden få kvaliteten i folkeskolen til at falde, lyder nye advarsler.
Selv om store bededag forsvinder, får landets børn ikke en ekstra skoledag. Samtidig dukker ny kritik nu op af regeringens store bededag-operation, der frygtes at føre til en dårligere folkeskole.
Torsdag førstebehandler Folketinget SVM-regeringens lov, der vil omdanne helligdagen til arbejdsdag for at øge arbejdsudbuddet og statens skatteindtaegter.
Men selv om lønmodtagerne skal på arbejde en dag mere fra naeste år, skal deres børn ikke gå mere i skole. Det bekraefter Børneog Undervisningsministeriet i en mail. Regeringen har således ingen planer om at aendre loven om folkeskolens årlige timetal, der ligger mellem 1.110 og 1.400 afhaengig af alder.
De enkelte kommuner fastlaegger, hvornår skolerne underviser og holder ferie. Hvis kommunerne gør den nuvaerende store bededag til undervisningsdag fremover, skal de altså finde en anden dag, hvor børnene skal holde fri.
»Traels og bøvlet« forslag
Ministeriet oplyser, at afskaffelsen af helligdagen blot betyder, at kommunerne fremover får endnu en hverdag at placere nogle af de fastsatte antal undervisningstimer på – altså fjerde fredag efter påske, der hidtil har vaeret store bededag.
En oplagt mulighed er derfor at forlaenge sommerferien eller juleferien med en ekstra dag, eller finde fritimerne i løbet af året. En af de borgmestre, der får opgaven, er Helsingørs Benedikte Kiaer (K). Hun ser den første løsning som mest holdbar, men er skeptisk.
»Jeg synes, at forslaget er traels og bøvlet. Jeg kan se, at det kommer til at give nogle udfordringer,« siger hun.
Blandt udfordringerne er også den, der handler om kvaliteten i folkeskolen. Ifølge både skolelaerere og foraeldre risikerer regeringens beslutning nemlig at føre til en dårligere folkeskole fremover.
Faerre laerere
Det skyldes de konkrete effekter af at omdanne dagen til arbejdsdag.
I folkeskolen vil laererne arbejde en ekstra dag om året – selvom eleverne altså ikke skal møde op en dag mere. Den arbejdsdag får de løn for: et årligt tillaeg på 0,45 pct. af årslønnen.
Regeringen vil imidlertid ikke tilføre folkeskoleområdet flere penge til de højere lønudgifter. Så når lønudgiften til hver enkelt laerer stiger, vil kommunerne have råd til faerre laerere fremover. Enten må der fyres, ansaettes faerre vikarer eller ikke genbesaettes.
»Der vil komme faerre laerere til at løse de samme opgaver. Det betyder, at den enkelte laerer får mere arbejde. Vi kan ikke skrue ned for de forpligtelser, vi har over for elever og foraeldre. Så hver enkelt laerer skal løbe hurtigere. En i forvejen stresset folkeskole bliver bare endnu mere stresset af det her. Der mangler overskud ude på skolerne, og det her bidrager til at forvaerre den situation. Det er dybt beklageligt. Og det vil føre til lavere kvalitet i folkeskolen,« siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Laererforening.
»I forvejen er mange kommuner i faerd med at saenke antallet af stillinger, fordi der mangler penge. Afskaffelsen af store bededag er en mindre ting, men det traekker i den stik modsatte retning af det, vi har brug for. Vi har brug for flere laerere til at tage sig af de elever, der ikke trives i skolen, har diagnoser og sociale problemer. Ikke faerre,« siger han.
Men alle laererne får jo også mere arbejdstid, svarende til en dag, hvert år til at løse de ekstra opgaver. Så hvorfor skal de løbe hurtigere?
»Problemet er ikke den tid, der er til arbejdet. Problemet
er maengden af arbejde. Og der bliver mere at nå for den enkelte laerer. Flere timer skal forberedes og gennemføres. Man skal tage sig af flere foraeldre. Man skruer lige en tand op for det hele. Ja, der følger løn med, men det aendrer ikke på, at der skal ydes mere arbejde,« siger Gordon Ørskov Madsen.
»Finansministeriets regnemaskine tager ikke højde for virkeligheden ude på skolerne. Den bliver bare mere presset af det her.«
Haenger ikke sammen
Også foraeldrene er bekymrede, hvis afskaffelsen af store bededag fører til faerre laerere.
»Jeg synes, det er dybt paradoksalt, at man gør det her for at skaffe mere arbejdskraft, hvis vi ender med at få faerre medarbejdere i folkeskolen. Det haenger jo ikke sammen,« siger Rasmus Edelberg, landsformand for Skole og Foraeldre, der organiserer landets skolebestyrelser og foraeldre til folkeskoleelever.
Han erklaerer sig »bekymret« over konsekvensen for kvaliteten i undervisningen.
»Vi har i forvejen udfordringer med rekruttering og fastholdelse af kompetencer, også i folkeskolen. Nu gør man så noget, der vil ramme den del af laererne, der ikke føler, at det er motiverende at skulle arbejde mere, men som tvaertimod vil opleve det som et øget pres. Det er synd, at man svaekker deres arbejdsvilkår, hvis det kan medvirke til, at de mister motivationen til at arbejde i folkeskolen. Vi har brug for alle de dygtige laerere og paedagoger, vi kan få,« siger Rasmus Edelberg.
Børne- og Undervisningsministeriet henviser kritikken af den dalende kvalitet til beskaeftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som det ikke er lykkedes at få en kommentar fra.
Formand for Kommunernes Landsforening Martin Damm (V) skriver i en mail, at »generelt set er vi glade for, at regeringen ønsker at bidrage til at øge arbejdsudbuddet«.
»Vi kommer til at mangle arbejdskraft for at løse de kommunale velfaerdsopgaver. Tankesaettet bag lovforslaget er, at hvis alle arbejder lidt mere, kan vi løse lidt flere opgaver med de samme medarbejdere. På skoleområdet vil det nok primaert betyde, at man behøver lidt faerre vikarer og timelønnede. Men hvordan det praecist kommer til at ske, bliver jo i sidste instans op til den enkelte skole.«