Er Rishi Sunak for svag til at redde Boris Johnsons parti op af sølet?
En privilegeret og privatuddannet elite med Boris Johnson i spidsen får skylden for Storbritanniens mange forbandelser. Onsdag gik op mod en halv million briter på gaden i en af de største strejker i en generation.
Ingen lovede, at det ville blive let, da Rishi Sunak i oktober sidste år blev britisk premierminister som den tredje i løbet af få måneder efter Boris Johnson og Liz Truss.
Den 42-årige søn af indiske indvandrere forpligtede sig til at rydde op efter det kaos, som de to forgaengere efterlod sig, og lovede »integritet, professionalisme og ansvarlighed på alle niveauer«.
Tre måneder efter er mange skuffede. Det konservative parti fortsaetter med at vaere fast leverandør af de saftige skandaler, der kunne vaere hentet fra en korrupt bananrepublik.
Sunaks løfter om stabilitet og sammenhold var møntet på både Storbritannien og det konservative parti. Men selv om tre måneder er en kort frist, får premierministeren foreløbig dumpekarakterer i begge discipliner.
Storbritannien er splittet på kryds og tvaers af omfattende strejker, bl.a. fordi Sunak midt i årtiers vaerste økonomiske krise ikke vil imødekomme fagforeninger, der kraever kompensation for en løbsk inflation.
Onsdag gik op mod en halv million britiske laerere, embedsmaend, lokoførere og universitetslektorer på gaden for at demonstrere over løn og vilkår i en af de største koordinerede strejkeaktioner i Storbritannien i en generation. Aktionen forårsagede omfattende forstyrrelser af alt fra lukkede skoler til aflyste tog.
Mobbede kolleger
Tynget af negative overskrifter fortsaetter regeringspartiet sin rutsjetur mod bunden af meningsmålingerne. I weekenden fyrede Sunak formanden for partiet, Nadhim Zahawi, som han selv udpegede efter at vaere flyttet ind i Downing Street 10. Partiets egen moralske overdommer, Laurie Magnus, vurderede, at den irakiske kurder, der kom til Storbritannien som barn, blev mangemillionaer og siden politiker, har begået markante brud på det etiske kodeks for ministre ved at hemmeligholde en skattesag, hvori han kom af med ca. 40 mio. kr. inklusive en større bøde.
Sunak kritiseres for at have holdt hånden over kollegaen for laenge. Kommentatorer gaetter på, at det kan skyldes dårlige personlige minder om den sønderlemmende kritik, da hans egen stenrige hustru benyttede et – lovligt – smuthul i reglerne til at slippe billigere i skat.
Flere tidligere sager sår tvivl om premierministerens talenter som oprydder. Hvorfor genindsatte han Suella Braverman som indenrigsminister, blot en uge efter at hun blev fyret for at have brudt interne sikkerhedsregler? Hvorfor naegtede han i første omgang at fyre ministeren Gavin Williamson, der blev beskyldt for at mobbe og true parlamentsmedlemmer?
Sagerne saetter ifølge BBC’s politiske redaktør, Chris Mason, et stort spørgsmålstegn ved Sunaks dømmekraft.
Johnson manglede penge
Ordet skandale klaeber fortsat til det konservative regeringsparti, der i meningsmålinger står til at tabe stort til Labour ved det kommende parlamentsvalg, formentlig i 2024. Raekken synes endeløs og begraenser sig ikke til sexskandaler. Lige nu undersøges også vicepremierminister Dominic Raab for beskyldninger om mobning af kolleger.
Og så er der Boris Johnson, der trods sit farvel til Downing Street bliver ved med at poppe op overalt. Som forleden, da han i Kyiv igen legede premierminister og argumenterede for at give Ukraine både kampfly og hurtig optagelse i Nato.
Rejsen formåede ikke at overskygge en anden sag om Johnsons tilsyneladende desperate behov for et lån på 800.000 pund, naesten 7 mio. kr., da han var premierminister. Som garant for lånet fandt han en fjern faetter i Canada, Sam Blyth, mangemillionaer på at stifte privatskoler. En tredje person i affaeren er bankmanden og den konservative partidonor Richard Sharp. Sidstnaevnte blev under Johnson udpeget til formand for BBC. Det har rejst spørgsmålet, om der blev indgået lyssky handler i porten.
Forleden forsikrede Johnson, at Sharp intet kendte til hans personlige økonomi, men udtalelsen blev dementeret i Sunday Times, der offentliggjorde et brev fra toprådgiveren Simon Case til Johnson:
»I betragtning af den forestående udnaevnelse af Richard Sharp til ny formand for BBC er det vigtigt, at du ikke laengere spørger ham til råds om dine personlige økonomiske anliggender«, skrev Case.
Privatskolernes skyld
Klummeskribenten i avisen The Guardian John Harris ser det politiske forfald som resultatet af magtmisbrug fra et sammenrend af privilegerede briter uddannet på dyre privatskoler og på universitetet i Oxford.
»Vores nyere historie er maerket af to faenomener.
Johnson udkrystalliserede en følelse af, at rige og magtfulde mennesker kan handle straffrit; Sunak synes at vaere så vant til en sådan adfaerd, at han ikke kan finde ud af at stoppe den.«
John Harris’ påstand er, at Storbritannien styres af en skamløs elite, der er bundet sammen i absurde netvaerk af privilegier, og som traeffer endeløse dumme beslutninger vel vidende, at de takket vaere deres rigdom og forbindelser aldrig behøver at bekymre sig om konsekvenserne.
»Det er essensen af historien om, hvordan vi blev ført ud af EU af privatuddannede tabere som Johnson, Jacob Rees-Mogg, Nigel Farage, Dominic Cummings,« skriver han.
Ifølge klummeskribenten har stort set alle i Storbritanniens herskende klasse gået på dyre privatskoler som kostskolen Eton og bagefter på Oxford. Selv om 93 pct. af alle briter har gået på offentlige skoler, er to tredjedele af landets øverste dommere privatuddannede. Det samme er 51 pct. af førende journalister og 52 pct. af britiske diplomater. I Sunaks administration er antallet af eliteuddannede 65 pct.