Kulturkrigeren Ron DeSantis strammer igen skruen før praesidentvalget i 2024

Med et saet nye love mod den såkaldte woke-kultur på Floridas uddannelsesinstitutioner er guvernør Ron DeSantis for alvor ved at køre sig selv i stilling som USA’s naeste praesident, lyder det nu.

I et sandt kulturkorstog gør Floridas guvernør, Ron DeSantis, sig endnu engang politisk attraktiv for de vaelgere blandt Republikanerne, der ønsker en ny og anderledes kandidat end Donald Trump til USA’s praesidentvalg i 2024.

Det står klart, efter at Ron DeSantis tirsdag annoncerede det til dato mest aggressive tiltag mod, hvad han selv kalder de liberales syge »indoktrinering« og »politiske aktivisme« på Floridas højere laereanstalter. Forslaget kommer efter en raekke opsigtsvaekkende nye love, der de seneste måneder i en lind strøm er blevet indført af den fremadstormende republikanske guvernør, og som nu atter en gang saetter strøm til den betaendte amerikanske kulturdebat.

Sidste år vedtog Florida bl.a. en lov om, at elever indtil tredje klasse ikke må blive undervist i kønsidentitet og seksuelle orienteringer. Ron DeSantis skrev også under på en lov, der forbyder transkønnede i at deltage i kvindestaevner på Floridas universiteter og high schools.

Men det mest opsigtsvaekkende, Ron DeSantis gjorde, var, da han i efteråret fløj 50 venezuelanske migranter til den demokratiske kulturelites foretrukne ferieø Martha’s Vineyard i Massachusetts. Med traekket lykkedes det Ron DeSantis at score massive politiske kegler hos mange republikanske vaelgere, og det er også i den sammenhaeng, at man nu skal se det nye skrappe tiltag mod Floridas højere laereanstalter, skrev avisen New York Times tirsdag.

Opgør med »ideologisk konformitet«

Det handler om Floridas såkaldte community colleges, som er en slags forberedende mini-universiteter i USA. Tirsdag sagde Ron DeSantis, at han med sin ny lov ønsker at gøre op med den amerikanske venstrefløjs udbredte »ideologiske konformitet« på statens højere uddannelser herunder også på de 28 såkaldte community colleges i Florida.

»Sådan noget (ideologisk konformitet, red.) hører ikke hjemme i vores stat,« sagde han.

Hvis Ron DeSantis temmelig opsigtsvaekkende tiltag bliver vedtaget, vil det bl.a. betyde, at statens mange studerende bliver tvunget til at tage bestemte kurser, bl.a. om vestlig kultur. Det sagde lederen af Floridas Fakultetsforening, Andrew Gothard, forleden til New York Times.

»Ron DeSantis har denne idé om, at han og de andre politikere i staten har ret til at fortaelle de studerende i Florida, hvilke klasser og uddannelser de kan tage. På den ene side siger han, at han tror på frihed, men så vedtager han og foreslår lovgivning og politik, der går i den stik modsatte retning,« sagde han.

Ron DeSantis vil også bandlyse undervisning i såkaldt kritisk raceteori på statens højere laereanstalter. Kritisk raceteori er en akademisk disciplin, hvis udgangspunkt er, at USA er gennemsyret af en slags systemisk racisme, der undertrykker den sorte del af befolkningen. Netop den teori har de seneste år skabt stor debat, fordi de konservative mener, at den tvinger de studerende til at kigge negativt på amerikansk historie.

Ron DeSantis har desuden forbudt bøger, som han mener er politisk stødende. Spørgsmålet er så, hvad det betyder, hvis han skulle gå hen og annoncere sit kandidatur til praesidentvalgkampen i 2024. Forledes skrev klummeskribenten Henry Olsen i avisen Washington Post, at det vil give ham et kaempe boost.

»Han vil (med sine tiltag, red.) kunne drage fordel af at have gjort noget helt håndgribeligt for derved nationalt at vise, at han er endnu staerkere og mere succesfuld end den tidligere praesident Donald Trump,« skrev Henry Olsen.

Ekstrem kulturkamp

Ron DeSantis’ mange tiltag griber lige ned i den ekstreme kulturkamp, der lige nu foregår overalt i USA. Ikke mindst de amerikanske skoler har de seneste mange måneder vaeret en tiltagende ideologisk slagmark for konservative og venstreorienterede politiske slagsmål.

Derfor handler kampen om langt mere end nogle enkelte fag på nogle skoler, lyder det fra flere eksperter, der ser Ron DeSantis som den absolutte topkandidat til på succesfuld vis at kunne vaelte Donald Trump af pinden ved et evt. republikansk primaervalg i 2024.

Ron DeSantis har da heller ikke kun begraenset sin kamp til at handle om Floridas skoler. Også store haederkronede firmaer som Disney-koncernen og Coca Cola har fået en over tuden. Ifølge Ron DeSantis er koncernerne alt for venstreorienterede i deres syn på Floridas konservative love.

Sidste år gik sagen så vidt, at Ron DeSantis på opsigtsvaekkende vis underskrev en lov, der fjernede Disney-koncernens historiske rettighed til det godt 11.000 hektar store område kaldet Reedy Creek Improvement District, hvor koncernen har sine berømte temaparker.

Hvad der kommer til at ske med den nye sag, er stadig usikkert. Men det står ifølge mange eksperter klart, at Ron DeSantis nu for alvor har hvaesset kniven frem mod praesidentvalget i 2024 – og det med en politisk dagsorden, der i den grad vil skabe debat i USA.

... han er endnu staerkere og mere succesfuld end den tidligere praesident Donald Trump. HENRY OLSEN, KLUMMESKRIBENT, WASHINGTON POST