Jyllands-Posten

Nyt lys på en meget klog dansker

Ny samvittigh­edsfuld dokumentar­film om videnskabs­manden Niels Bohr saetter en streg under nobelprisv­inderens geniale tanker og løfter en flig af fortaellin­gen om mennesket bag den høje pande og de blå øjne.

- NIELS BOHR – VERDENS BEDSTE MENNESKE JACOB WENDT JENSEN kultur@jp.dk

DOKUMENTAR

DANMARK 2022

Instruktør: Anna von Lowzow & Marie Breyen

1 time og 17 minutter Premiere den 2. februar

Allerede i en alder af 38 år fik Niels Bohr Nobelprise­n i fysik. Det var i 1922. Samme år åbnede Niels Bohr Institutet, der således har eksisteret i mere end 100 år. Det blev stedet, hvor datidens fysikere fra hele verden kom til København, og hvor Bohr indførte vidensdeli­ng, lang tid før det blev moderne. Fysikken var og blev graenseløs.

Siden sine første vigtige tanker om, hvordan et atom er sat sammen, taenkte Bohr klogt videre.

Fascineren­de historieti­me

Alt dette og mere til forklares i den nye sobre dokumentar­film. For eksempel Københavne­rsyndromet, som konkludere­r, at det er tilfaeldig­t, hvilke lyspartikl­er der slipper gennem brilleglas, og hvilke der ikke gør.

Alt det og møderne med Einstein og det faktum, at Bohr blev forsøgt kigget ud af russiske spioner, er en del af en fascineren­de dobbelt historieti­me om en af de helt store danskere.

I filmen siger en internatio­nal forsker, at han mener, de tre hovedingre­dienser i Bohrs succes var »ydmyghed, storsind og aerlighed«. Mon ikke han har ret, hvis man tilføjer en paen portion originale og kreative tanker i fysikkens verden.

Uomgaengel­ig

Hvis man vil videre efter at have set den fine dokumentar­film, er der også i år udkommet en bog om

Niels Bohr fra forlaget Lindhardt og Ringhof med titlen ”Det beskedne geni”.

Egentlig bryder jeg mig bedre om bogens titel end filmens ”Verdens bedste menneske”. Det er vist nok overskrift­en fra en nekrolog efter Bohrs død den 18. november 1992, men den giver nogle lidt uheldige associatio­ner i retning af et overmennes­ke.

Breyen og Lowzows dokumentar­film i sig selv er til gengaeld lavet i stil med mange store klassiske, pligtopfyl­dende og oplysende dokumentar­film. Den er en levende reklame for faget fysik i skolen og er støttet af adskillige fonde. Der er muligvis lidt pligtstof over den, men omvendt så kommer den godt rundt i hjørnerne, og det må anføres, at en videnskabs­mands liv jo ikke altid er så aktivt spaendende, fordi det geniale foregår på indersiden af hovedet.

Men ved at gå ret dybt i arkiverne og ved at gøre sig umage med de mange sorthvide fotos og filmstriml­er er det lykkedes at skabe en tidløs film. På ryggen af at Bohr er en uomgaengel­ig videnskabs­mand i verdenshis­torien.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark