Irma-pigen er selvfølgelig smuttet, fordi bejlerne var utro
I København og enkelte andre steder, hvor der bor mennesker med blåt Irma-blod i årerne, har mange lagt sig under dynen i bedste Maude-stil. Sorgen over Coops beslutning om definitivt at lukke Irmabutikkerne efter 137 års samliv med de selv- og kvalitetsbevidste kunder, har i denne uge fyldt både de gamle og de nye mediers nyhedsflader, hvor historier med følelser altid er et hit. Irmas forhold til bejlerne har rummet både opog nedture. Nu er det slut, og det er bare for sent, at de utro kunder ligger med dynerne over hovederne og jamrer. Det er nemlig dem selv, der har svigtet pigen.
Et forhold kan kun overleve, hvis man holder sammen i både medgang og modgang. De seneste års kriser har fristet kunderne i retning af discountkaederne, for Irmapigen er ganske enkelt for dyr, når krisen kradser. Og så nytter det ikke at falde på knae med kaerlige ord og blomster, for på et tidspunkt bliver selv den mest trofaste traet af at vente og selv betale for gildet.
Det er en klassisk historie. Hvis man kun køber de helt saerlige varer eller den gaer, man lige glemte, da man i et uset øjeblik var i Netto, kan hverken Irma eller den lille købmand i lokalsamfundet overleve. Det kunne de små sygehuse heller ikke, da det med frit sygehusvalg viste sig, at patienterne var villige til at køre langt efter specialisterne, når de blev syge. Eller skulle føde deres børn. Så bliver det naturligvis for dyrt at opretholde afdelinger med fuldt personale og kapacitet.
Der er intet nyt i, at strukturen i både dagligvarebranchen, sygehussektoren og mange andre sektorer aendrer sig, når borgerne stemmer med fødderne. Det er dér, magten ligger, så det er på godt jysk ris til egen røv. Kritikken skal sendes i retning af vores egen adfaerd. Det er det samme med råbet på økologi og kvalitetsprodukter fra landbruget. Vi kraever det – og fristes alligevel af det billige kød, der er importeret fra andre lande og produceret under forhold, vi lukker øjnene for. Selvbedraget er naermest selvlysende.
Selv om der lige nu snøftes over Irma-pigen, der skred, og den lokale hospitalsseng, der står tom, kommer der ofte noget fornuftigt ud af aendringerne.
Vi har haft alt for mange dagligvarekaeder, og Coops nye, opstrammede strategi med faerre kaeder med tydeligere profil synes fornuftig. De nye lavprisbutikker Coop 365 er lyse og imødekommende, og de har mange dagligvarer i høj kvalitet. I de helt små lokalsamfund ser vi små, borgerdrevne købmandsbutikker dukke op. Og skal man af og til have specialvarer eller det dyre kød, kører vi gerne lidt laengere efter det. Praecis som vi gerne kører efter de sundhedsfaglige specialister, når vi bliver syge. Indrøm det bare, for sådan er det med os mennesker.
Den for laengst pensionerede Irmadirektør Alfred Josefsen sørger dog så meget, at han lufter muligheden for at genrejse Irma, som han gjorde det i 1990’erne. Josefsen stiller sig generøst til rådighed som bestyrelsesformand for et mere »frit« Irma, hvis investorerne melder sig.
Profilen og vaerdierne er blevet udvandet, dømmer han, og det skal man nok bruge et par år på at genrejse og genskabe. Drømmen lever.
Om det kan lykkes, vil tiden vise. For evigt ejes kun det tabte.
Der kommer som bekendt altid en sporvogn og en pige til. Men selv om Alfred Josefsen er en hyggelig sporvogn, der vaekker nostalgiske minder, kommer hans naeste pige naeppe til at hedde Irma.
Selv om der lige nu snøftes over Irma-pigen, der skred, og den lokale hospitalsseng, der står tom, kommer der ofte noget fornuftigt ud af aendringerne.