Når journalistiske principper bliver en by i Rusland
Der er blevet talt meget om, at medierne ved det kommende praesidentvalg i 2024 ikke skal begå de samme fejl som i daekningen af Trump i 2016. Men hvad nu, hvis problemet er et andet? Rapport tegner et traels billede af journalistiske principper.
I denne uge udkom der en meget interessant rapport fra Columbia Journalism Review om de amerikanske mediers daekning af Donald Trump og de angivelige russiske forbindelser. Rapporten hedder ”Pressen mod praesidenten”, og bag undersøgelsen står freelancejournalisten Jeff Gerth, der i tre årtier arbejdede som graverjournalist for New York Times. Gerth har brugt halvandet år på at undersøge daekningen og blandt andet interviewet redaktører og reportere samt Donald Trump og folk taet på den tidligere praesident.
Rapporten er desvaerre nedslående laesning, hvis man kaerer sig om journalistiske principper, men jeg kan kun på det kraftigste anbefale, at man laeser den i sin helhed.
Det er en vigtig undersøgelse, for som Columbia Journalism Reviews chefredaktør, Kyle Pope, korrekt bemaerker i sin indledende bemaerkning til rapporten, så »var der ingen fortaelling, der gjorde mere for at forme Trumps forhold til pressen end Ruslandsgate«.
Bare i de små to år, hvor den tidligere FBI-chef Robert Mueller fungerede som saerlig undersøger fra maj 2017 til marts 2019, blev der ifølge Gerth skrevet mere end 500.000 nyhedshistorier, der omhandlede Trump og Rusland eller Mueller.
Den legendariske Washington Post-journalist Bob Woodward var med til at optrevle Watergateskandalen, der faeldede Richard Nixon. Woodward har sidenhen skrevet nogle af de bedste bøger om Trumps tid i Det Hvide Hus og kaldt Trump for »en trussel mod det amerikanske demokrati«. Han faelder i rapporten en hård dom over nyhedsdaekningen af Trump og Rusland.
Ifølge Woodward blev daekningen »ikke håndteret godt«. Han mener, at seerne og laeserne decideret blev »snydt« af selvsamme daekning. Woodward efterlyser derfor en selvransagelsesproces i mediebranchen, der trods de alvorlige fejl ifølge rapporten dog fortsat lader vente på sig. Selvransagelse er tilsyneladende et fremmedord for mange amerikanske medier.
Rapporten var desvaerre ikke overraskende laesning, når man havde fulgt daekningen af Donald Trumps praesidenttid og saerligt ruslandsundersøgelserne ganske taet. Jeg ville ønske, at jeg kunne afkraefte selvsamme blinde vinkler og ensrettede journalistiske tendenser i daekningen af Donald Trump i Danmark. Men det kan jeg ikke. Som USA-analytiker var det virkelig slående – og skraemmende – hvordan selvsamme kritikpunkter, som Jeff Gerth pointerer og dokumenterer i sin rapport, også var gennemgående i den danske daekning.
Eksempelvis dette kritikpunkt: »En anden grundsten for journalistik, som nogle gange blev forsømt i Trump-Rusland-daekningen, var den manglende evne til at afsøge og reflektere kommentarer fra folk, der er genstand for alvorlig kritik.«
Jeg kan ikke saette tal på de gange, jeg laeste, hørte eller så historier om Trump, der var ensporede. Hvor medier kun gav taletid eller spalteplads til stemmer, der var kritiske over for Trumps gøren og laden, og forsømte at inkludere modpartens syn på samme sag.
Til tider stod det så grelt til, at jeg måtte ringe til pågaeldende journalist eller redaktør og pointere det åbenlyse, når jeg selv var blevet interviewet som såkaldt ekspertkilde til en artikel, der efter publiceringen viste sig at vaere lige så ensporet som en ensrettet vej. Hvis man praktiserede den slags journalistik i sin daekning af dansk politik, ville der nok relativt hurtig lyde et ramaskrig. Med Trump i
Det Hvide Hus var det groft sagt bare hverdag.
Endnu et kritikpunkt fra rapporten er, at »en traditionel journalistisk standard, der ikke altid blev fulgt i Trump-Rusland-daekningen, er behovet for at rapportere fakta, der er i modstrid med den fremherskende fortaelling«.
Som et konkret eksempel naevnes her, at New York Times i januar 2018 ignorerede et offentligt tilgaengeligt dokument, der viste, at FBI’s ledende efterforsker efter 10 måneders arbejde på ruslandsundersøgelsen ikke mente, at der var meget at komme efter i forhold til mulige bånd mellem Trump og Rusland. Man burde tro, at det ville vaere en meget central oplysning at få med i sin artikel, men naeh nej.
Eller tag en anden af rapportens pointer: at amerikanske medier og igen saerligt New York Times – der af tidligere danske USA-korrespondenter jaevnligt omtales som vaerende verdens bedste avis eller at bedrive verdens bedste journalistik – ikke brugte lige så meget journalistisk krudt på at lave opfølgende historier, når det viste sig, at tidligere historier om Trump og hans angivelige ruslandsforbindelser ikke holdt stik.
Som Gerth skriver, så blev disse opfølgere ofte »nedtonet eller ignoreret«.
Kort sagt sidder man tilbage med noget, der mere ligner et partsindlaeg end lødig journalistik. Igen desvaerre et faenomen, der også viste sig i den danske daekning af Trump, hvor der sjaeldent var lige så meget spalteplads til opfølgende historier, der underminerede den tidligere daekning.
Jeg kan ikke saette tal på de gange, jeg laeste, hørte eller så historier om Trump, der var ensporede. Hvor medier kun gav taletid eller spalteplads til stemmer, der var kritiske over for Trumps gøren og laden og forsømte at inkludere modpartens syn på samme sag.
Der er blevet talt meget om, at medierne ved det kommende praesidentvalg i 2024 ikke skal begå de samme fejl, som de gjorde i daekningen af Trump tilbage i 2016. Underforstået: Trump skal daekkes mere kritisk, medierne skal adressere hans usandheder og ikke agere mikrofonholdere osv. Alt sammen gode og vigtige pointer. Men hvad nu, hvis det grundlaeggende problem er et helt andet.
Som Tim Groeling, der er professor i medier og kommunikation ved University of California, Los Angeles (UCLA), formulerede det over for Dagbladet Information under 2020-valgkampen: »Det kan ske, at man begår fejl i forsøget på at komme naermere sandheden, men det er et problem, når alle fejlene synes at bevaege sig i retning af en bestemt udlaegning af begivenhederne.«
Med andre ord: Hvad, hvis problemet er, at helt basale journalistiske principper bliver en by i Rusland, når det kommer til daekningen af Donald Trump, fordi det underliggende problem er bias og blinde vinkler?