Danskerne skal spørges først: Vaernepligt for kvinder kraever aendring af grundloven

Grundlovens § 81 taler om våbenføre »maend«, når det drejer sig om vaernepligt. Det er ikke en eller anden tilfaeldig tanketorsk, så regeringens forslag om vaernepligt for kvinder kan ikke godkendes umiddelbart.

De tre regeringspartier har besluttet at indføre vaernepligt for kvinder. I regeringens politiske grundlag står der: »Som en del af det nye forsvarsforlig ønsker regeringen bl.a. at styrke vaernepligten og at sikre mere ligestilling mellem maend og kvinder.«

I de senere års debat om vaernepligt har det hyppigt drejet sig om de problemer, som Forsvaret har med at rekruttere tilstraekkeligt med frivillige og egnede soldater til Forsvarets professionelle styrker; det er de militaere styrker, som regeringen og Forsvaret sender til konflikt- og krigsområder i Europa og andre steder i verden. Som en delvis løsning af rekrutteringsproblemet har man i de seneste mange år anvendt den såkaldte ”vaerneret” for kvinder, hvilket betyder, at kvinder som frivillige kunne gennemføre vaernepligtsuddannelsen og derefter melde sig til Forsvarets professionelle styrker. Al respekt og aere for de kvinder, der har brugt denne ”ret”.

Fra både politisk og militaer side har man kredset om frivillighedsprincippet. I den forbindelse har man heller ikke undladt bestandigt at gøre opmaerksom på, at de fleste eller alle vaernepligtige er personer, der har meldt sig som frivillige, kvinder og maend. Det skønne billede er altså, at når regeringen, Folketinget og Forsvaret planlaegger Danmarks deltagelse i krigens vildskab med lemlaestelse, risiko for krigsforbrydelser, tortur, voldtaegter af kvinder, myrderier og død, ja, så er det hele baseret på smukke politiske og militaere hensigter om frivillighed og ligeberettigelse mellem maend og kvinder.

Men alt dette er løgn, når vi taler om det fundamentale i spørgsmålet om vaernepligt, dvs. krigspligt, i grundlovens forstand. For det første bliver ”vaernepligt” aldrig et spørgsmål om frivillighed, når Danmark i en ultimativ situation – eller i en anden situation, som vore politikere måske ville finde på at kalde nødvendig – skal sende sine borgere i krig. Vaernepligt er overhovedet ikke kun et spørgsmål om indkaldelse til session eller gennemførelse af pligtig vaernepligtsuddannelse – og dermed slut! Vaernepligt er statens – vore politikeres – myndighed til at sende danskere i krig.

For det andet, når vi taler om maend og kvinder, er der forskel på vaernepligt og vaerneret. Hvilket betyder, at der er – og skal vaere – forskel på lige ret og lige pligt, også i hele den bestraebelse på ligeberettigelse, der som en fornuftslammende feber har forvredet det frie og hensynsfulde forhold mellem maend og kvinder. Er det ligeberettigelse for kvinder, at de skal rammes af de samme pligter, der gaelder for maend? Kvinder har jo allerede den lige ret til at aftjene vaernepligt, hvis de ønsker det. Ønsker Danmarks maend virkelig, at den tragiske pligt til at gå i krig og tåle alle krigens grusomheder også skal kastes over på vore kvinder, fordi maend i en slags ligeberettigelsens kynisme ikke vil tåle denne pligt alene? Om de maend, der mener dette, kan man kun sige: ynkelige maend! Ynkelige politikere!

For det bliver sandheden om indførelse af vaernepligt for kvinder: at danske familier i mange tilfaelde vil vaere forpligtet til kun at skulle sende deres døtre, mødre og hustruer i krig, mens manden kan eller skal blive hjemme. Hvor dog enhver mand burde sige: Den sag tager jeg mig af!

I grundlovens § 81 står der: »Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til faedrelandets forsvar efter de naermere bestemmelser, som loven foreskriver.« Altså er danske kvinder fritaget for at gå i krig. Vi beskytter vore kvinder!

Men nej! Søren Espersen (DD) stillede i 2021 det spørgsmål til justitsministeren, om det ville vaere grundlovsstridigt at lade kvinder vaere omfattet af vaernepligten.

Den davaerende justitsminister, Nick Haekkerup, henviste i sit svar til to statsretlige kommentarvaerker. Det ene vaerk redigeret af Henrik Zahle og det andet med bl.a. den nuvaerende højesteretspraesident Jens Peter Christensen som forfatter og med en komplet overtagelse af Zahles fortolkning.

I ministersvaret siges det: »Det følger af bestemmelsens ordlyd, at den alene omfatter våbenføre maend. Det er imidlertid antaget i den statsretlige teori, at grundlovens § 81 ikke er til hinder for ved lov at pålaegge andre at udføre vaernepligt.« Begge kommentarer henviser til, at grundlovens bestemmelse ikke er at »skabe udtrykkelig hjemmel for at indføre vaernepligt«, idet en sådan hjemmel kunne gennemføres ved almindelig lov uden grundlovens § 81. I kommentarerne siges det, at grundlovsgiverne ville undgå kongens eller regeringens forskelsbehandling, hvorfor § 81’s ordlyd skal laeses med tyngde på ordet ”enhver” og ikke på udtrykket ”våbenfør mand”.

Ja, det er givet, at grundlovsgiverne skrev ”enhver” for at undgå forskelsbehandling. Men så er det lige så sikkert, at de skrev loven ud fra den uomgaengelige forudsaetning, at de ville udrydde vaernepligtens forskelsbehandling blandt maend. Ellers havde de ikke skrevet ”våbenfør mand”. Det er deres forudsaetning, som de netop udtrykker med grundlovens ordlyd, at det er maend, der aftjener vaernepligt og fører krig.

Udtrykket ”våbenfør mand” er ikke en overflødig tanketorsk, der på uheldig vis er kommet med i denne paragraf. Man kan derfor heller ikke med en uholdbar og nutidig politisk korrekt fortolkning af grundloven sige, at grundlovsgiverne også ønskede at udrydde forskelsbehandlingen af maend og kvinder og derfor blot kunne have skrevet ”enhver”.

Mange andre steder i grundloven anvendes ordet ”enhver”, når det ubetinget gaelder enhver, kvinder som maend. Når grundlovens § 81 ikke nøjes med ordet ”enhver”, er det, fordi paragraffen ikke gaelder ”enhver”, men kun ”enhver våbenfør mand”.

Det er heller ikke korrekt, når det siges, at hjemmel for at indføre vaernepligt »kunne gennemføres ved almindelig lov uden grundlovens § 81«. Ja, det ”kunne” det, hvis det ikke lige var for det, at disse ord blev sat ind i grundloven. Som om grundlovgiverne var ligeglade eller sløsede med, hvad de satte i grundloven.

Der er ikke så lidt fraekt – og magtfuldkomment, ja, direkte autoritaert og udemokatisk! - af justitsministeriets jurister at saette ”den statsretlige teoris antagelser” højere end grundlovens ordlyd, når det dog må vaere omvendt, hvis vi ikke skal havne i den rene vilkårlighed og juridiske aktivisme. Med den nye vaernepligt for kvinder vil en mor skulle forlade hjemmet for at drage i krig, mens far og sønner står i døren og vinker farvel. Den lille søn ser op på faderen: - Far! Hvorfor skal mor i krig? Er det grundloven? – Nej, min søn, det er antagelserne i den statsretlige teori.

Det er ikke for meget sagt, at justitsministerens svar til Forsvarsudvalget er manipulatorisk og totalt fjerner den borgerbeskyttelse, som grundloven giver danske kvinder og den danske familie i forhold til statsmagten.

Og det er heller ikke for meget sagt, at Zahles grundlovsfortolkning, som Justitsministeriet har gjort til sit juridiske orakel, og som derfor skal danne grundlag for den nuvaerende regerings ønske om at kunne tvinge kvinderne til at gå i krig, er et udtryk for den lovrelativiserende sammenblanding af politisk og juridisk-videnskabeligt arbejde, som den evige venstresocialist Zahle i sit universitetsarbejde mødte megen modstand for selv at udføre.

Pens. oberstløjtnant, tidl. praest, Oksbøl

Maend og kvinder er eller har vaeret naevnt eksplicit i de danske grundlove. Den første forskel blev fjernet, da grundlovsaendringen i 1915 gav kvinder valgret og valgbarhed til Folketinget; man indførte her ordet ”enhver”, hvor der tidligere i grundloven af 1849 havde stået ”enhver uberygtet Mand”.

Den anden forskel blev fjernet, da grundlovsaendringen i 1953 gav arveret til kongemagten til både maend og kvinder. Hvordan i alverden kan man så fjerne ordet ”våbenfør mand”, uden at befolkningen bliver spurgt ved direkte afstemning efter reglerne for aendring af grundloven? Folketinget bør kraeve, at vaernepligt ikke indføres for kvinder, uden at befolkningen bliver spurgt, om grundlovens § 81 skal aendres.

Er det ligeberettigelse for kvinder, at de skal rammes af de samme pligter, der gaelder for maend? Kvinder har jo allerede den lige ret til at aftjene vaernepligt, hvis de ønsker det.