Virksomhederne overser vigtige elementer i ESG-rapporter

Mange virksomheder vurderer konsekvenserne ved deres klimaaftryk i ESG-rapporten. Men en hel del styrer uden om risikovurdering, når det gaelder diversitet, korruption, skat og aflønninger, viser tal.

Flere virksomheder måler og offentliggør tal for CO2-aftryk, men det halter med rapporteringen, når det gaelder det sociale og ledelsesmaessige aftryk som eksempelvis ligestilling i bestyrelsen.

Det viser en global rapport fra KPMG.

»Det er en udfordring, at bredden af data er for lille. De store børsnoterede virksomheder har flyttet sig paent. Men der er stadig en masse ting, vi ikke har rapporteret data på,« siger ESG-chef i Sampension Jacob Ehlerth Jørgensen.

Pensionsselskabet får i dag kun rapporteret data fra ca. 80 pct. af de største børsnoterede selskaber i verden, og han oplever mangel på visse baeredygtighedsdata.

Mange investorer ser klimarisici som investeringsrisici og forlanger klimaplaner fra virksomhederne. Men efterspørgslen efter data om f.eks. diversitet og ESGkompetencer i ledelsen er stigende. Det fortaeller Jeanette Fangel Løgstrup, der har arbejdet med baeredygtighed og strategi i 20 år. Virksomhederne bør forberede sig på at rapportere bredere, påpeger hun.

»Vi har talt så meget om klima og grøn omstilling de senere år, og derfor har det vaeret utrolig vigtigt for specielt de store virksomheder at få greb om det og kunne rapportere på det,« siger Jeanette Fangel Løgstrup.

Diversitet i ledelsen

I dag er der f.eks. investorer, som kigger på diversitet i ledelsen, påpeger hun:

»Det gør de, fordi man i sin forretning skal vaere i stand til at tiltraekke de bedste kompetencer. En ledelse med passende grad af diversitet er med til at fremtidssikre og er mere kapabel.«

Ud over at investorer begynder at vaegte forretningsetik, ledelse og vaerdier højere, er der også nye regler på vej, der stiller krav til virksomheders ESG-rapportering – f.eks. på data om løn og diversiteten i ledelsen.

I 2024 traeder EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD, i kraft. Det betyder, at de største selskabers rapporter i 2025 skal indeholde en lang raekke nye data, der viser deres aftryk på samfundet og klimaet.

»Det er ikke sådan, at alle virksomheder skal rapportere deltaljeret på al baeredygtighed. Men alle virksomheder bør have et grundlaeggende tag på ESG,« siger Jeanette Fangel Løgstrup.

Få data om ”S” og ”G”

Generelt er de største børsnoterede selskaber langt fremme, når det gaelder tal på emissionsudledninger, vandforbrug og genanvendelse. Men de elementer er kun ét hjørne af ESG, som også indeholder kvalitative aspekter som socialt ansvar og virksomhedsledelse. Punkter, der kan vaere svaerere at måle på, hvilket kan vaere en forklaring på, at faerre rapporterer på den del, påpeger Jacob Ehlerth Jørgensen.

»Hvad mener virksomhederne f.eks. om menneskerettigheder? Og hvordan er det omsat i praksis? Det er svaert at formulere som datapunkt,« siger han og tilføjer:

»Hvorimod emissionsdata på sin vis er mere taknemmelige at arbejde med, fordi de kan omsaettes til måltal som f.eks. antal tons CO2 udledt af selskabet. Det har vaeret en fordel i rapporteringen.«

Desuden har mange selskaber forstået, at klimapolitik er »fundamental«, påpeger han.

I industriens interesseorganisation, DI, arbejder man på at oplyse virksomhederne om rapportering på ESG-området, som i disse år er under stor forandring, fortaeller underdirektør Kim Haggren.

»De fleste virksomheder har rapportering omkring sociale forhold og governance i henhold til de hidtil gaeldende krav, men slet ikke så detaljeret, som der nu stilles krav om,« skriver Kim Haggren i en e-mail.

Det er nyt, at de rapporteringsstandarder opstiller mere formelle krav til rapportering om ”S”- og ”G”-forhold ud over klimaområder.

Derfor finder han det ikke overraskende, at der ikke er en ensartet omfangsrig rapportering om eksempelvis diversitet.