Menneskerettigheder bliver naeste bølge

Den sociale dimension i ESG vil få stort fokus i de kommende år. EU vil give ledelser og bestyrelser større ansvar for vaerdikaedens påvirkning af miljø og menneskerettigheder.

Social uretfaerdighed og ulighed er af FN’s udviklingsorganisation, UNDP, udnaevnt til at vaere en af de helt store barrierer for en baeredygtig fremtid. Hvor vi traditionelt har betragtet ulighed som en sag om økonomisk ulighed, handler det i dag i lige så høj grad om ulighed i muligheder. For eksempel har mange unge globalt svaert ved at få et job.

Også World Economic Forum har gjort det til en kernesag at bekaempe den sociale ulighed og uretfaerdighed. Derudover er der også på det sociale område stigende forventninger fra kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere og investorer om, at virksomhederne gør, hvad de kan, for at modvirke udnyttelse, tvangsarbejde, børnearbejde, korruption, undertrykkelse osv. i hele vaerdikaeden.

Samtidig har EU lanceret et nyt direktivforslag, som handler om obligatorisk rettidig omhu for både menneskerettigheder og miljø. I 2020 bekendtgjorde EU, at det i lyset af den stigende økonomiske ulighed, klimakrisen, tabet af biodiversitet og coronapandemiens effekt på økonomi og forsyningskaeder vil vaere nødvendigt at gentaenke virksomhedernes rolle i samfundet.

Virksomhederne skal påtage sig et større ansvar for deres bidrag til en baeredygtig og mere retfaerdig verden. Og menneskerettighederne er en forudsaetning for at komme i mål med baeredygtighed.

EU vil med det nye direktiv for menneskerettigheder bygge videre på de principper for corporate due diligence, som FN har udviklet, og som OECD siden har udvidet til et rammevaerk for ansvarlighed, når det gaelder multinationale selskaber.

Forslaget til direktivet, der kaldes ”Corporate Sustainability Due Diligence”, er fremlagt i foråret 2022, og flere lande, bl.a. Frankrig og Holland, har allerede taget højde for det i deres lovgivninger.

De har indarbejdet bestemmelser om, at virksomheder over en vis størrelse har pligt til at sikre, at deres sociale aftryk er positivt, og at menneskerettigheder ikke overtraedes af virksomheden selv eller dens samarbejdspartnere og leverandører.

EU-direktivet er endnu ikke endeligt vedtaget, men kommissionens vidtgående forslag betyder, at der i alle ledelsesbeslutninger fremover skal tages hensyn til konsekvenserne for miljø, klima og menneskerettigheder på både kort, mellemlangt og langt sigt. Virksomhederne får også pligt til at sikre, at deres forretningsmodel og strategi hjaelper omstillingen til et baeredygtigt samfund på vej, og ledelsens løn skal afspejle resultaterne på baeredygtighedsområdet.

Samtidig skal eksterne interessenter kunne klage til en tilsynsmyndighed. Direktivet kan stadig blive udsat for aendringer, men den samlede retning er klar og derfor til at arbejde med.

Der er desuden masser af viden at hente om emnet gennem OECD-principperne og FN’s principper for corporate due diligence.

Den sociale dagsorden er bred og har fokus på mange typer rettigheder. Helt oplagt for virksomhederne er det først at se på medarbejdernes rettigheder – at de respekteres, at medarbejdere ikke tvinges, pålaegges urimelige vilkår, underbetales eller på anden vis udnyttes. området forventes nu at ekspandere med 0,7 pct., og USA med 1,4 pct. Det er ikke en høj vaekst men meget bedre end recession. Kina er vel at maerke justeret op med 0,8 pct.-point til hele 5,2.

Nu får vi se, om de mere positive perspektiver holder. Det er afgørende, at verdens førende centralbanker snart stopper med at saette renterne i vejret.

Det er der en rigtig god mulighed for.

Dermed bliver det også realistisk at forvente stabile og endda faldende obligationsrenter

Medarbejdernes sundhed og sikkerhed skal prioriteres.

Samtidig handler det også om, at de produkter, som virksomheden saelger, skal bidrage positivt. De må ikke skade kunderne eller miljøet. Heller ikke, hvor råmaterialerne udvindes.

Virksomhederne skal påtage sig et større ansvar for deres bidrag til en baeredygtig og mere retfaerdig verden. JEANETTE FANGEL LØGSTRUP

Og endelig er der en bredere social dagsorden, som gør det nødvendigt for virksomhederne at forholde sig til, hvordan de i det hele taget påvirker lokalsamfund. Er produktionen f.eks. med til at skade naturen? Respekteres oprindelige folk og deres rettigheder? Respekterer underleverandører og de steder, hvor man opererer, menneskerettighederne? Er der uretfaerdige sociale strukturer, som virksomheden er med til at bevare eller endda forstaerke?

Det kan vaere utilstraekkeligt at nøjes med at opfylde loven. Det australske mineselskab Rio Tinto havde fået myndighedernes godkendelse, da det i 2020 spraengte to klippevaegge vaek.

Selskabet skulle anlaegge en ny jernmine, og klipperne var i vejen. Klipperne var imidlertid hellige for den oprindelige befolkning, og derfor opstod der massiv vrede i offentligheden mod handlingen, der endte med at koste flere direktører og bestyrelsesformanden deres poster. på flere markeder.

Flere målinger peger på, at rigtig mange investorer skal til at vaenne sig til tanken om, at vaekst- og inflationsperspektiverne ser bedre ud, end man regnede med.

Det lover godt for et aktiemarked, der altid praeges af investorernes bevaegelse fra pessimisme til optimisme.

Trods den seneste kursopgang dominerer pessimismen og usikkerheden stadig. En gradvis bevaegelse mod lidt mere optimisme kan sende kurserne yderligere i vejret i de kommende måneder.