Maersk-ejer og ATP jagter milliardeksport med jordvarme
Gasmanglen i Europa giver medvind til geotermiselskabet Innargi, der er ejet af A.P. Møller Holding, ATP og NRGi. Selskabet har onsdag underskrevet sin første store rammeaftale om et milliardprojekt uden for Danmark.
Nogle af de helt tunge aktører i dansk erhvervsliv laegger an til at skabe et nyt dansk erhvervseventyr inden for klimavenlig undergrundsvarme, og onsdag tog de et af de hidtil vigtigste skridt på rejsen.
Selskabet Innargi, der er ejet af svaervaegterne A.P. Møller Holding, ATP og NRGi, har nemlig underskrevet sin første store rammeaftale om et såkaldt geotermi-anlaeg uden for Danmark. Aftalen er indgået med det polske energiselskab Veolia, der driver fjernvarmenettet i Poznan.
»Det er vigtigt at få vist, at forretningsmodellen også virker uden for Danmark,« siger Samir Abboud, der er adm. direktør for Innargi. Det vakte opsigt, da Innargi sidste år indgik en aftale om at bygge et milliardanlaeg for geotermi i Aarhus. Allerede fra 2025 skal Innargi begynde at levere varme til fjernvarmenettet, og i 2030 skal anlaegget, der er det hidtil største i EU, levere 20 pct. af fjernvarmen i Aarhus.
Siden har Innargi indgået rammeaftaler med fem andre danske kraftvarmeselskaber. Den største aftale er i København, hvor anlaegget kan blive op til dobbelt så stort som i Aarhus.
Kan føre til flere aftaler
Nu håber Samir Abboud, at anlaegget i Poznan på 100 megawatt kan vaere løftestang for en stribe nye aftaler – isaer i Polen og Tyskland.
»Aarhus var det projekt, der banede vejen for de andre aftaler i Danmark. Det her er beviset på, at det også kan lade sig gøre i Europa, og vi tror på, at aftalen i Poznan kan blive lige så vigtig for os i Polen og andre markeder, som Aarhus var det i forhold til geotermi i Danmark,« siger Samir Abboud.
Det var Maersks ejer, A.P. Møller Holding, der stiftede Innargi i 2017 for at udnytte selskabets kompetencer fra olieboringer til at hive varme ud af jordens indre.
Mange steder som f.eks. i Aarhus er der 60-80 grader varmt vand to-tre kilometer nede i undergrunden, og med det geotermiske anlaeg skal den varme overføres til fjernvarmenettet.
I forbindelse med lanceringen af Aarhus-projektet kom pensionskaempen ATP og energiselskabet NRGi ind i ejerkredsen for at levere kapitalen til et europaeisk vaeksteventyr.
Uafhaengighed af Rusland
Innargi har en ambition om at bygge geotermianlaeg med en samlet kapacitet på 1 gigawatt (GW) inden 2040 voksende til 3 GW senest i 2050.
Det svarer til, at selskabet skal bygge ca. 30 anlaeg på størrelse med anlaeggene i Aarhus og Poznan, hvilket vil indebaere investeringer for over 50 mia. kr.
I løbet af det seneste år er Samir Abboud kun blevet bekraeftet i, at målsaetningen er realistisk.
»Med den efterspørgsel, vi ser nu, er det bestemt muligt at nå de mål og måske endda også accelerere dem lidt,« siger Samir Abboud, der tydeligt oplever, at Europa forsøger at gøre sig uafhaengig af russisk gas.
»Krigen i Ukraine og den forfaerdelige situation, vi har der, har sat endnu mere fokus på at få udfaset gas. Man bruger rigtig meget gas til opvarmning af huse, og for at få udfaset det er fjernvarme og geotermi en af de lavthaengende frugter,« siger Samir Abboud.
Ifølge et studie fra McKinsey har geotermi potentialet til at daekke 33 pct. af Polens fjernvarmebehov i 2045.
I Tyskland har instituttet
Fraunhofer estimeret, at geotermi kan levere mere end 25 pct. af varmen til Tysklands husholdninger og virksomheder.
»Nøgleteknologi«
Professor i energiplanlaegning på Aarhus Universitet Brian Vad Mathiesen ser et kaempe potentiale for geotermi i lande som Polen og Tyskland, hvor den store udfordring er at komme vaek fra kul.
»Det er virkelig en nøgleteknologi i udbygningen af europaeisk fjernvarme. På det europaeiske marked har geotermi på mange måder stået stille, så det er utrolig positivt, hvis man kan få hul på det europaeiske marked med sådan en aftale som den, vi her ser i Polen,« siger Brian Vad Mathiesen.
Der går dog lidt tid, før Innargi er klar til at begynde boringerne i Polen. Inden den endelige kontrakt er en realitet, skal partnerne først udvikle en løsning, der passer til Poznans fjernvarmenet, og have placeret boringerne.
»Det er vores klare mål, at vi inden udgangen af 2023 har en aftale, der er klar til at blive underskrevet,« siger Samir Abboud.