Bankdirektør lukrerer på rekordregnskab – aktieformue er steget fra 2 til 75 mio. kr.
Den stod på vaekst i Ringkjøbing Landbobank i 2022, viser årsregnskabet. Topchefen er yderst tilfreds og udelukker ikke, at 2023 bliver endnu bedre.
John Fisker nåede en milepael i januar, hvor hans aktiepost i Ringkjøbing Landbobank passerede en vaerdi på 75 mio. kr.
Det er topchefen i banken naturligvis yderst tilfreds med. For det viser, hvad et langt, sejt traek kan udvikle sig til, når man traekker i den rigtige retning. Det har landbobanken gjort i årevis.
»Det er jeg da glad for på vores aktionaerers vegne. Det er i hvert fald 17 år siden, jeg senest har handlet den aktiepost, så jeg er en langsigtet investor,« siger John Fisker, adm. direktør i Ringkjøbing Landbobank.
Onsdag praesenterede han landbobankens regnskab for 2022. Det blev endnu et år med vaekst. Bundlinjen gik 22 pct. frem til 1,5 mia. kr. i overskud.
Hans personlige aktiebeholdning er vokset fra en oprindelig investering på ca. 2 mio. kr. til nu 75 mio. kr.
»Selv et beskedent beløb bliver til store penge over mange år. Det skyldes effekten med renters rente,« siger John Fisker.
Ifølge ham er aktiekursen i gennemsnit steget 20 pct. om året, siden han begyndte i banken den 1. januar 1995.
»Det gør mig da lidt glad,« siger han på underspillet vestjysk.
Aktivitetsniveau falder
Den kursudvikling bunder i, at landbobanken i årevis har haft vaekstrater, som de fleste konkurrenter har skelet til med misundelse. Trods krig i Europa, stigende inflation og et boligmarked på vej ned blev 2022 ingen undtagelse.
»Voksevaerk er et godt ord til at beskrive året. Vi har lavet en udlånsvaekst på 17 pct., og den samlede forretningsvolumen med kunderne har rundet 250 mia. kr. Vores fundament er blevet markant større,« siger John Fisker.
Det gode spørgsmål er, om det fortsaetter. Det er den erfarne bankmand oprigtigt i tvivl om.
På den ene side blev 4. kvartal det bedste i 2022. Så det går stadig fremad i landbobanken. Ledelsen forventer et overskud i niveauet 1,2 til 1,6 mia. kr. i 2023. Det er op til 100 mio. kr. mere end i 2022.
Omvendt er der ifølge John Fisker ingen tvivl om, at økonomien er på vej ned i gear. For første gang i flere år er kundernes kreditkvalitet da også faldet. Beskedent og fra et højt niveau, men pilen peger ned.
»Aktivitetsniveauet er helt klart på vej ned. Så vi står i et paradigmeskift. Vi havde megatravlt i 2022, som blev et rigtig godt år, selv om det var fyldt med ulykker. Men alle de ulykker saetter sig i realøkonomien her i 2023 og måske i saerdeleshed i 2024,« siger John Fisker.
Derfor har han og resten af ledelsen hensat yderligere 163 mio. kr. til forventede fremtidige tab. Dermed har landbobanken reserveret 794 mio. kr. til tab. Det er ifølge topchefen et meget højt niveau for en bank af landbobankens størrelse.
»Det er et paradoks. For der er ingen tvivl om, at vores kreditkvalitet ser paen ud. Vores kunder er robuste. Alligevel har vi panderynker,« siger John Fisker.
Det vaerste scenarie
For det vaerste scenarie for en bank er måske i gang med at udspille sig. Siden sidste sommer har Nationalbanken haevet renten fire gange, og de fleste økonomer forventer yderligere rentestigninger de kommende måneder.
»Den ene store serierisiko for et pengeinstitut er kraftigt stigende renter på kort tid. Det er praecis det, vi har oplevet det seneste halve år. Det må nødvendigvis få en effekt,« siger John Fisker.
Han minder om, at den effekt altid kommer med forsinkelse.
»Erhvervslivet står over for betydeligt højere renter på grund af det højere renteniveau. Der vil vaere virksomheder, der får det svaerere. Derfor forhøjer vi bankens reserver til ting, der ikke er sket endnu, men som vi frygter,« siger John Fisker.
Allerede torsdag forventer han, at ECB forhøjer renten med et halvt procentpoint. En stigning i samme niveau forventer han til marts. Og en eller måske to yderligere rentestigninger på et kvart procentpoint hen imod halvåret.
»Men effekten for virksomheder og forbrugere kommer jo først, når man har betalt regningerne et par gange. Så hvis renteniveauet topper til sommer, kommer effekterne måske først i 2024,« argumenterer John Fisker.
Bundlinjen gik 22 pct. frem i Ringkjøbing Landbobank i 2022.
Det er ikke så meget enkeltstående tab, han frygter. Men det, han kalder en serierisiko.
»Det alvorlige er, hvis der kommer mange tab ud af samme haendelse. Hvis renterne stiger for meget og for hurtigt, vil der vaere kunder, der ikke har mulighed for at tilpasse deres økonomi. Så får de problemer, og det ender som et problem i banken,« siger John Fisker.
Virkelig usikkert
Samtidig erkender han, at de stigende renter er et tveaegget svaerd for bankerne. De giver nemlig også stigende indtaegter. I regnskabet skriver landbobanken, at en stigning i renten på 1 procentpoint alt andet lige forhøjer bankens indtjening med ca. 93 mio. kr. om året.
Ifølge ham bliver hastigheden i konjunkturomslaget og udviklingen i arbejdsløsheden to vigtige parametre. De vil i stort omfang afgøre, om vi får en mild økonomisk nedtur eller en hård rusketur.
»Vi kan håbe, at det kommer så langsomt, at privatøkonomier og erhvervsvirksomheder får tid til at tilpasse sig. Men det kan vaere, at opbremsningen bliver voldsom,« siger John Fisker.
Arbejdsmarkedet er ifølge ham et godt billede på den store usikkerhed – og dermed det store udfaldsrum, der er for fremtiden.
»Vi hører om mange virksomheder, der afskediger mange medarbejdere, senest Coop. Men det er kun tre uger siden, at vi fik at vide, at beskaeftigelsen er all-time high i Danmark. Og beskaeftigelsen er nøglen til, at økonomien har det godt. Så det er virkelig usikkert, det her. På godt og ondt,« siger John Fisker.