Kras kritik af rapport: Ligner bestilt arbejde, mener havnedirektør
Havnedirektør Henrik Carstensen, Grenaa Havn, retter en sønderlemmende kritik af den rapport, som konsulentfirmaet HBS Economics har lavet for Aarhus Kommune og Aarhus havn, og som Aarhus Byråd nu skal bruge som grundlag for beslutningen om en udvidelse af havnen.
»Det er jo en rapport, der er bestilt af Aarhus Kommune og Aarhus Havn, og det baerer den praeg af. Vi synes ikke, den er hverken objektiv, uvildig eller neutral. Den taler mulighederne i Aarhus Havn op,« mener Henrik Carstensen.
Et af kritikpunkterne er, at konsulentfirmaet konkluderer, at Grenaa Havn frem mod 2052 vil kunne aflaste Aarhus Havn med 276.000 tons bulkgods svarende til et reduceret arealbehov på 3,5 hektar på Aarhus Havn.
Den havneudvidelse, som Aarhus Havn ønsker, er på godt 100 hektar, og Henrik Carstensen mener, at Grenaa Havn kan aflaste Aarhus med et meget større areal.
»Vi laeser rapporten, som om at vi kun kan stille 3,5 hektar til rådighed, men vi kan stille et areal på 30 hektar til rådighed. Der er altså ret stor forskel,« konstaterer Henrik Carstensen.
»Det, vi kunne bidrage med, bliver bagatelliseret. Vi har også kontaktet Aarhus Havn og fortalt dem, at den rapport er vi ikke enige i. Vi forstår den ikke, og der er mange ting, som vi synes ikke er korrekte og faktuelle,« siger havnedirektøren.
Grenaa Havn har selvsagt en interesse i at få opgaver, som i dag eller i fremtiden kunne ende hos Aarhus Havn, men Henrik Carstensen understreger, at Grenaa Havn ikke har nogen holdning til, om der skal vaere en havneudvidelse i Aarhus eller ej.
»Men vi rakte hånden frem i høringsfasen for at fortaelle, at hvis man ikke fik den havneudvidelse, man ønskede, eller hvis man måtte downgrade eller andet, kunne der vaere muligheder for samarbejde – isaer på bulk-området,« fortaeller han.
Ekstra klimabelastning
Rapporten konkluderer imidlertid, at det gods, som losses i Grenaa, skal transporteres laengere på land efterfølgende og derfor vil blive en ekstra klimabelastning, som vil overstige den sparede klimabelastning ved ikke at anlaegge de 3,5 hektar på Aarhus Havn. Over en 50-årig periode vurderer HBS Economics, at den ekstra vejtransport vil medføre 7.200 tons CO2-udledning mod de 2.300 tons CO2-udledning, som vil kunne spares ved at lave en mindre yderhavn.
»De CO2-beregninger, de kommer med, kan vi overhovedet ikke genkende,« siger Henrik Carstensen.
»Det giver jo ikke mening, at vi skal håndtere nogle kunder, som ligger inde omkring Aarhus. Så kan man snakke om et dårligt CO2-regnskab. Men det er slet ikke de kundegrupper, vi taler om, men det gods, som måske skal til Herning, Silkeborg, Hobro eller Randers,« siger havnedirektøren.
Han undrede sig i øvrigt over, at folk fra HBS Economics ikke fandt det belejligt at komme til Grenaa for at besigtige området. Henrik Carstensen blev i stedet interviewet på distancen.
»Det sker på et Teams-møde i november. Jeg havde håbet, at de ville komme ud, for så havde det måske vaeret lidt nemmere at visualisere de muligheder, vi har derude,« fortaeller havnedirektøren.
Mange indvendinger
Vi forstår den ikke, og der er mange ting, som vi synes ikke er korrekte og faktuelle. HENRIK CARSTENSEN, HAVNEDIREKTØR, GRENAA HAVN – OM AARHUSIANSK HAVNERAPPORT
Han blev efterfølgende praesenteret for et første udkast til rapporten, hvor HBS Economics ville høre, om han havde nogle indvendinger.
»Jeg har rigtig mange. Alle de CO2-beregninger, meromkostninger osv. ved jeg ikke, hvor de har fra. Jeg sendte en masse punkter tilbage, hvor vi enten ikke er enige, eller hvor vi synes, det ikke er faktuelt korrekt. I den endelige rapport er der taget nogle enkelte ting ud, som jeg har argumenteret for,«
fortaeller Henrik Carstensen.
Esben Anton Schultz, partner ved HBS Economics, afviser kritikken fra Grenaa Havn:
»Vi har spillet med åbne kort og sendt alt materiale til Grenaa Havn. Direktøren havde desvaerre ikke tid til at tage et møde inden deadline på rapporten, men vi modtog efterfølgende en raekke kommentarer fra ham. Dem har vi set på hver og en, og dem, som var relevante i forhold til vores opgave, har vi indarbejdet i rapporten,« siger han og fortsaetter:
»Jeg tror, at en del af kritikken skyldes en misforståelse af vores opgave. Vi har ikke haft til opgave at vurdere, om noget af det nuvaerende gods kan flyttes til Grenaa, men alene det fremtidige gods, som jo giver behovet for yderhavnen. Vi har heller ikke haft til opgave at vurdere, hvor meget ledig kapacitet der er på Grenaa Havn, men alene muligheden for at flytte noget af det fremtidige gods fra Aarhus Havn til Grenaa Havn.«
HBS-partneren ønsker ikke at blande sig i den politiske debat om havneudvidelsen:
»Vi har efter bedste evne forsøgt at lave en saglig rapport, men vi ønsker derudover ikke at blande os i den politiske debat om rollefordelingen mellem havnene,« siger han.
»En tynd kop te«
Byrådsmedlem Metin Aydin (R) er ikke overrasket over, at havnedirektøren i Grenaa nu melder sig med kritik af de analyser som vedrører Grenaa Havn.
»Det er absolut sammenfaldende med den oplevelse, vi havde ved praesentationen af rapporten fra HBS Economics. Det var en tynd kop te,« mener Metin Aydin.
»Efterfølgende har vi haft lejlighed til at gennemgå rapporten, og billedet er det samme. Det er er ikke godt nok. Det er ikke den belysning af alternativerne, som vi bad om. Hvis det gør sig gaeldende på andre områder også, så er det ikke godt,« siger han.
Foreholdt kritikken lyder det i et skriftligt svar fra borgmester Jacob Bundsgaard (S), at kritikpunkterne skal undersøges:
»Oplysningerne fra Grenaa Havns direktør er nye og overraskende for mig. Jeg vil derfor bede Aarhus Havn, der har bestilt rapporten fra HBS, om at afklare de forhold i rapporten, der er rejst kritik af,« skriver borgmesteren.