Svend Erik Rasmussen har nået en alder, hvor flere venner er vaek: Nu er han frivillig på Aarhus Vinterherberg
Aarhus Vinterherberg mangler frivillige til aften- og nattevagter. Den 86-årige Svend Erik Rasmussen vil gerne hjaelpe.
»Det er ikke en pligt, men man skal passe på andre mennesker, så godt man kan.«
Ud fra den praemis arbejder Svend Erik Rasmussen fra Voldby som frivillig hos vinterherberget i Aarhus. Klokken 20.30 åbner dørene på det gamle amtssygehus for udlaendinge, der er havnet uden for systemet og mangler et sted at sove i de kolde naetter.
Svend Erik Rasmussen saetter sig på en traestol i amtssygehusets stue. Han bakser lidt med peberkagerne og skruer låget af tekanden og haelder op.
»Det må vaere kamillete,« konstaterer han.
Sidste år solgte Svend Erik Rasmussen som 85-årig sin gård med flere tusinde økologiske høns. Her arbejdede fire til fem mand ud over ham selv. Efter egen mening er gården solgt for hurtigt, for nu sidder Svend Erik Rasmussen uden arbejde og opgaver i hverdagen.
I avisen laeste landmanden, at Aarhus Vinterherberg i Tage-Hansens Gade manglede frivillige, og ud fra Svend Erik Rasmussens egen devise, »når man har overskud, så kan man lige så godt bruge det«, meldte han sig som frivillig.
»Jeg forsømmer ikke noget ved at vaere frivillig. Det hjaelper med at holde mig i gang, hvilket er vigtigt, når man har den alder, som jeg har. Så er ens venner, man har haft, siden man var 20, pludselig vaek,« fortaeller han.
Mangler frivillige
Siden Svend Erik Rasmussen er blevet frivillig, har der vaeret nok folk, som bruger deres aftener og naetter på at hjaelpe andre, men frivilligkalenderen begynder at have huller. Det fortaeller Søren Christensen, leder af Aarhus Vinterherberg.
»Aftenvagterne går okay. Vi mangler flest nattevagter. Selvom der stort set ingenting er at lave om natten – man skal bare vaere der. Man er to på vagt, hvor den ene sover, og den anden er vågen.
Man låser af efter de besøgende og holder øje med, at de ikke braender hele hytten ned.«
Vinterherberget huser op til 22 overnattende gaester, hvis der er frivillige til at sørge for, at dørene bliver åbnet.
»Det er det allernederste sikkerhedsnet for folk, der er endt i hjemløshed, så det er et vigtigt sted for de folk, som står helt akut og har brug for et sted at vaere,« fortaeller seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfaerd, Vive, Lars Benjaminsen, som ikke er overrasket over at høre, at det aarhusianske herberg har svaert ved at finde frivillige.
»Der er en meget høj beskaeftigelse i Danmark, så mange har måske ikke tid og overskud til at lave frivilligt arbejde. Det kan give en sårbarhed for disse steder,« siger Lars Benjaminsen, som påpeger, at landets herberger har en vigtig betydning for de hjemløse.
Tak fra de overnattende
Ifølge en undersøgelse, som han har udarbejdet for Vive, er det således taet på halvdelen af alle hjemløse, som bruger herberger til at få tag over hovedet om natten.
Svend Erik Rasmussen tager en tår af sin kamillete og bruger kun få sekunder på at taenke over spørgsmålet om, hvordan han har det efter en nattevagt.
»Der har jeg det godt, man skal bare sørge for at have nok at laese med. Så vil jeg hjem og sove i et par timer. De besøgende siger altid tak. Det er de ikke bange for,« fortaeller Svend Erik Rasmussen og fortsaetter:
»Vi er jo to, og hvis vi vil, kan den ene sove i køjen – der skal bare vaere en vågen hele tiden. Det er slet ikke så slemt,« siger landmanden.
Uden hans og de andre frivilliges nattevagter er konsekvenserne for de besøgende enorme.
»Hvis ikke vi får frivillige, er vi nødt til at holde lukket de dage, hvor der er huller i kalenderen,« siger lederen af herberget, Søren Christensen, som kan se, at vinterherberget de kommende uger står med bekymrende mange ubesatte vagter.
Aarhus har flere herberger, som hjemløse kan bruge. Problemet er bare, at de personer, som kommer på vinterherberget, er saerligt udsatte. Som udlaending halter det ofte med det danske sprog, og hierarkiet blandt hjemløse baserer sig på, hvor socialt staerk man er. Uden et sprog og kontakter er vinterherberget det eneste faellesskab, de besøgende har. Hvis de bevaeger sig hen til de andre herberger, risikerer de at blive udsat for tyveri, udskamning eller noget vaerre af de andre hjemløse, fortaeller Søren Christensen:
»Alternativet er gaden. I søndags afviste jeg fire, fordi der ikke var plads her. Så finder de et andet sted at sove. Det kan vaere kirkegårdene, så sover de på toilettet, under et halvtag eller i en parkeringskaelder. Hvis de er rigtig fulde, laegger de sig på en baenk, hvor de kan fryse ihjel.«
Dørene åbner
Lyden fra østeuropaeisk musik er konstant. Allerede en time inden dørene åbner, er der cirka 15 hjemløse samlet i det gamle amtssygehus’ vindfang. Deres eneste underholdning er hinanden og musikken, som de streamer fra Youtube via deres telefoner.
Duften fra en oksekødssuppe begynder at brede sig i bygningen. Aftensmaden sender et signal om, at klokken naermere sig åbningstiden – musikken stopper.
»Nu er det vist ved at vaere tid,« siger Svend Erik Rasmussen. Han refererer til, at de hjemløse kan skrive sig op til en seng for natten og få en skål suppe.
Koncentrationen er i top hos aftenvagten, når de 22 hjemløse vil sikre sig en seng at sove i. De stimler sammen med identifikation og forsøger på flere forskellige europaeiske sprog og en smule dansk at overbevise den frivillige om, at netop de skal have sikkerhed for nattens kulde.
Din Avis Aarhus
Horisonten
Svend Erik Rasmussen overtager snart en gård omkring Randers. Han vil også have noget at give sig til i dagtimerne.
»Jeg har det bedst, når jeg har lidt travlt,« siger landmanden og griner.
Selvom Svend Erik Rasmussen får sig et fuldtidsarbejde med den nye gård, vil han fortsaette som frivillig, og han vil gerne anbefale, at andre også melder sig.
At have nattevagt hjaelper med at udvide ens horisont, mener landmanden. Naetter som frivillig er med til, at Svend Erik Rasmussen ser anderledes på sin tilvaerelse.
»Alle de mennesker, man omgås, er med til at praege en. De besøgende er et helt andet klientel, end jeg er vant til. Det får man også noget ud af, og man ser en anden del af verden,« siger Svend Erik Rasmussen og fortsaetter:
»Man kan ikke lade vaere med at taenke på, at vi sommetider synes, at vi går og har det svaert og traels, for eksempel da jeg solgte gården. Så skal man lige taenke på, hvordan de overnattende har det. Deres situation saetter vores liv i perspektiv. Man kan tydeligt se, at man har det godt.«
Selvom Svend Erik Rasmussen ikke er på vagt og kun er her for at fortaelle om sin oplevelse som frivillig, henter han alligevel en klud og en moppe for at tørre suppe op fra gulvet.
»Man skal bruge livet så laenge, man har det. Når man har det godt, så skal man ikke saette sig hen,« mener 86-årige Svend Erik Rasmussen.