Mindet om sovjetisk sejr i Stalingrad skal inspirere et fastkørt russisk felttog

Putin brugte pompøst jubilaeum for den sovjetiske sejr i Anden Verdenskrigs største slag til at true med yderligere optrapning i krigen mod Ukraine.

Der blev talt med store bogstaver om kampmod og patriotisme, viftet med flagene, såvel de sovjetiske som de russiske, mens militaert isenkram anført af en T-34-kampvogn fra verdenskrigens tid rullede rundt i bymidten, da praesident Vladimir Putin torsdag besøgte Volgograd.

Anledningen til festlighederne var 80-året for den tyske kapitulation i byen, der dengang hed Stalingrad. Storbyen var torsdag igen udstyret med dette navn, og kredse i Rusland lobbyer aktivt for, at Volgograd (som byen har heddet siden 1961) på permanent basis skal omdøbes til Stalingrad, et navn, den bar fra 1925 til 1961 efter diktatoren Josef Stalin.

I en taetpakket koncertsal i den sydrussiske by lykønskede Putin de få overlevende veteraner fra krigens tid og deres efterkommere, men gik hurtigt over til sit egentlige politiske budskab, der handlede om krigen i Ukraine og den vestlige våbenstøtte til den ukrainske kamp mod Ruslands invasion.

Her brugte han talen til at opmale et billede af et Rusland, der som for 80 år siden står over for en maegtig fjende:

»Vi bliver igen truet med tyske kampvogne, Leoparder, med kors på siderne,« sagde Putin med henvisning til kommende vestlige leverancer til Ukraine.

Han truede endnu en gang med at eskalere konflikten:

»Vi har noget at give igen med, og anvendelse af kampvogne bliver ikke det sidste ord,« sagde Putin formentlig med henvisning til de russiske atomvåben.

Mange vil mene, at det er Rusland, som er i gang med at vende historien på hovedet: Otte årtier efter de nazityske tropper kapitulerede ved Stalingrad, udkaemper russiske tropper selv en angrebskrig på fremmed jord bare ca. 500 km laengere mod vest.

På den officielle nyhedskanal Rossija-24 kørte man torsdag splitscreen med en reportage fra krigen i Ukraine i den ene side af skaermen, mens den officielle sejrsparade i Volgograds gader med veteranbiler og overflyvning af fly fra 1940’erne blev vist i den anden. Parallellerne mellem det, Tyskland og dets allierede gjorde ved Stalingrad dengang, og det, som russerne selv i dag gør ved byer i Østukraine, dvaelede man dog ikke ved i tv-daekningen.

Ved fronten i Ukraine har der vaeret relativ stilstand i adskillige uger, mens Rusland har vundet beskedent terraen ved byen Bakhmut i Donetsk-regionen. Der gisnes om, at både Moskva og Kyiv forbereder offensiver laengere hen mod foråret.

Ny »nazistisk« trussel

Den russiske propaganda maler i tiltagende grad et dramatisk billede af situationen.

Nutidens krig i Ukraine (der stadig skal kaldes en ”militaer specialoperation”) udkaempes mod selvopfundne »nazister« med hjemsted i Kyiv og Vesten.

»Den nazistiske ideologi i sin moderne form, i ny skikkelse, skaber en direkte trussel mod vores lands sikkerhed. Vi er igen og igen tvunget til at stå imod aggressionen fra det kollektive Vesten,« sagde Putin med en sammenligning, der kører i højfrekvent rotation i russiske radio- og tv-programmer.

Fortidens krig for 80 år siden portraetteres som russernes ensomme triumf mod Tyskland – skønt alle sovjetiske folk bidrog til den dyrekøbte sejr, og Sovjetunionen var allieret med flere vestmagter, ikke mindst USA og Storbritannien, der i dag ses som Moskvas fjender.

På samme måde foregår der en renvaskning af Stalin, hvis buste dukkede op i Volgograd i forbindelse med årsdagen. Han fremstilles som den store sejrherre i krigen, mens hans katastrofale fejldispositioner før krigen og i dens indledende faser og hans groteske forbrydelser i 1930’erne fortraenges.

»Politisk er det indlysende, at man i landet målrettet genskaber en stalinistisk atmosfaere,« skrev oppositionspolitikeren Lev Sjlosberg på sociale medier.

Før sin tale havde Putin nedlagt en krans ved et enormt mindekompleks for de faldne naer kaempestatuen ”Moderlandet kalder”.

Slaget om Stalingrad varede over fem måneder og involverede flere end to millioner soldater. Alene på den sovjetiske side menes op mod en halv million at vaere blevet draebt eller forsvundet.

Det var et afgørende moment i den sejr i Anden Verdenskrig, som med tiden er blevet et omdrejningspunkt i Moskvas selviscenesaettelse som stormagt.

Glorificeringen tog for alvor fart fra midten af 1960’erne, og uautoriseret historieskrivning blev skåret vaek med hård hånd: Romanklassikeren om slaget, den sovjetiske forfatter Vasilij Grossmans store roman ”Liv og skaebne”, blev således søgt ødelagt af Kreml, men overlevede i en version udsmuglet til Vesten.

Det er den glittede og naesten kultiske dyrkelse af mindet om krigen, som Putins Rusland har overtaget fra Sovjetunionen, og som under daekke af at haedre de mindst 20 millioner sovjetborgere draebt i Anden Verdenskrig har gødet jorden for militarisme og revanchisme.

Retur til Stalingrad

I Volgograd, der i dag har ca. en million indbyggere, har en debat om, hvorvidt man skal omdøbe byen til igen at hedde Stalingrad, simret i en del år.

Både politikere i Moskva og lokale veteranorganisationer har stillet sådanne forslag – og navnet er de seneste år blevet brugt et par gange om året i forbindelse med årsdage for nøglebegivenheder i Anden Verdenskrig.

En beslutning kan taenkes truffet på højeste niveau: »I realiteten kan sådan en beslutning kun traeffes af Putin personligt og ikke af nogen anden, fordi det er en symbolsk handling,« skriver Lev Sjlosberg.

De, der havde forventet, at Putin allerede torsdag ville omdøbe byen, blev dog skuffede, men den stalinistiske omskrivning af russisk historie fortsaetter ufortrødent.

Politisk er det indlysende, at man i landet målrettet genskaber en stalinistisk atmosfaere. LEV SJLOSBERG, RUSSISK POLITIKER