Erdogan strammer skruen om svensk Nato-medlemskab til det yderste
Striden om det svenske Nato-medlemskab er gået i hårdknude. Finland vil vente på Sverige. Men Tyrkiets praesident kan nemt overspille sine kort.
Hvad der lignede en let og smertefri optagelse af Finland og Sverige i Nato efter Ruslands angreb på Ukraine, er ved at udvikle sig til et langstrakt sejpineri med ukendt slutning.
Det er Tyrkiets praesident, Recep Tayyip Erdogan, som har trukket i håndbremsen over for Sverige. Men med den seneste melding fra en af de helt tunge drenge i USA’s sikkerhedspolitiske debat truer fejden med at udvikle sig til en mere grundlaeggende diskussion om fremtiden for Nato.
Den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver under praesident Trump, John Bolton, sagde forleden, at Tyrkiet efter hans mening bør smides ud af Nato. Bolton, der også var FN-ambassadør under praesident Bush, beskylder Erdogan for at have gang i en regulaer afpresning af Finland og Sverige.
Men Bolton henviser også til, at Tyrkiet i 2017 indkøbte det avancerede russiske luftforsvarssystem S-400 i stedet for et system produceret af et Nato-land.
»Købet af S-400 er i realiteten en udtraeden af Nato. Det kan samordnes med alle russiske luftvaernssystemer, men overhovedet ikke med Natos systemer,« sagde han til svensk tv.
Nato råder ganske vist ikke over en bestemmelse i sit traktatgrundlag, som åbner for at smide et medlem ud. Men det forhindrer ikke en voksende kritik i USA af Tyrkiet under Erdogan blandt både republikanere og demokrater.
Også i Europa høres flere stemmer, der diskuterer Tyrkiet som en fremmed fugl i det vaerdifaellesskab, som Nato også er. Kritikken retter sig også mod den voksende undertrykkelse af oppositionen og medierne i Tyrkiet samt Erdogans tiltagende enerådige stil.
Anspaendt forhold til USA
I forvejen er forholdet mellem USA og Tyrkiet anspaendt. Som følge af S-400-indkøbet hos Natos hovedmodstander, Rusland, smed allerede praesident Trump Tyrkiet ud af det storstilede program om det nye F35-jagerfly, som Tyrkiet oprindelig havde bestilt 100 styk af. USA har også blokeret for opdateringer af Tyrkiets eksisterende flåde af F16kampfly, herunder reservedele.
For Erdogan bliver det derfor hurtigt et spørgsmål om, hvornår han har drevet sin velkendte stil med at køre på tvaers af de allierede i både Nato og EU for langt ud. Måske er det på den baggrund, man skal se hans udmelding i denne uge om, at Tyrkiet er taet på at kunne give endeligt grønt lys for et finsk Nato-medlemskab.
Det har taget Ankara det meste af et år at undersøge, hvordan Finland forholder sig til den tyrkiske kritik af, at PKK-aktivister og kurdiske oppositionelle har for lempelige vilkår i Skandinavien. Eftersom Finland i modsaetning til Sverige naesten ingen tyrkiske flygtninge huser, kunne beslutningen om Finland også vaere faldet hurtigere, hvis ikke Erdogan havde set en mulighed for at skamride temaet op til det praesident- og parlamentsvalg i Tyrkiet, som nu er fastsat til den 14. maj.
»Man skal ikke forestille sig, at der sker noget som helst, før det tyrkiske valg er overstået. Erdogan kan bruge sagen til at mobilisere sine tilhaengere,« siger en tysk Nato-diplomat.
Erdogan og Paludan
Analysen deles utvivlsomt i flere europaeiske hovedstaeder. Erdogan er presset af en elendig økonomi på hjemmefronten og kan godt bruge en rask udenrigspolitisk krise, der ovenikøbet handler om at forsvare islam, som en kaerkommen mulighed for at genopfinde sig selv som en staerk leder trods sine 20 år ved magten.
Når Erdogan er gået helt i hårdknude i forhold til Sverige, skyldes det ud over PKKkritikken og de mange kurdiske flygtninge, som kraeves udleveret, den nylige episode med en dukke forestillende Erdogan, der blev haengt op i et trae ved Stockholms rådhus, samt den dansk-svenske provokatør Rasmus Paludans koranafbraendinger foran
Tyrkiets ambassader i Stockholm og København. Hvis Erdogan havde håbet at slå en kile ind mellem Finland og Sverige ved nu at acceptere et finsk Nato-medlemskab, er han dog blevet slemt skuffet. Finland ønsker fortsat at følges med Sverige, hedder det stålsat i Helsingfors.
»Vores staerke ønske i Finland har vaeret og er fortsat at gå fremad sammen med Sverige i vores Nato-proces,« sagde den finske udenrigsminister, Pekka Haavisto.
Heller ikke praesident Sauli Niinistö vakler:
»Vi holder fast i vores hidtidige linje.«
Nato-topmøde i syne
Finland satser på, at spørgsmålet kan blive endeligt løst på Natos kommende topmøde i Litauen i juli, praecis to måneder efter valgene i Tyrkiet.
Som tidligere, når Erdogan har lagt sig på tvaers af sine allierede i Vesten, er det utvivlsomt USA, der må rede trådene ud. På topmødet kunne en modydelse for alligevel at sige o.k. til Sverige vaere en amerikansk genoptagelse af F16-samarbejdet og måske en stiltiende accept på efterbevilling af en fornyet tyrkisk militaeroffensiv i Syrien.
Erdogan har laenge truet med at traenge dybere ind i det nordlige Syrien for at presse den syrisk-kurdiske YPG-milits laengere vaek fra graensen. I forvejen kontrollerer Tyrkiet et baelte på den syriske side, men Erdogan vil laengere ned for at isolere YPG fra PKK på den tyrkiske side.
En sidste mulighed for Sveriges Nato-forhåbninger er simpelthen, at Erdogan taber valget om fire måneder. For nok første gang i hans mange år ved magten kan det udfald kaldes realistisk. Mange øjne vil vaere rettet mod Tyrkiet den 14. maj.
Vi holder fast i vores hidtidige linje. SAULI NIINISTÖ, FINLANDS PRAESIDENT