Efter hovedrengøring og stort underskud venter topchefen milliardfremgang

Topchef Carsten Egeriis kan se mange lyspunkter i Danske Banks forretning, men forventer, at 2023 bliver et hårdt år for kunderne.

Topchef Carsten Egeriis overtog styringen af Danske Bank på et tidspunkt, hvor problemerne hobede sig op. Men nu ser det ud til at lysne for banken, samtidig med at samfundet sejler mod en økonomisk nedtur.

Han blev sat i spidsen for banken i april 2021. Dermed praesenterede han torsdag for første gang et regnskab, hvor han har stået i spidsen for banken i et helt år. Det er samtidig første gang i flere årtier, at Danske Bank kommer ud af et år med underskud. Det endte på 5,1 mia. kr. i 2022.

»2022 var et utroligt udfordrende år makromaessigt med krig i Europa, inflation og renter. Men selvfølgelig også i forhold til Estlandsagen og andet oprydningsarbejde, som vi har haft kørende i banken,« siger adm. direktør Carsten Egeriis fra Danske Bank.

Milliarder til oprydning

Banken betalte sidste år 15,3 mia. kr. til myndigheder for at afslutte hvidvasksagen, som de ansatte konsekvent omtaler som Estlandsagen. Der blev også hensat yderligere 310 mio. kr. til at rydde op i en anden sag med ulovlig gaeldsinddrivelse.

Dermed er regningen efter hvidvasksagen den direkte årsag til det første årsregnskab med underskud i umindelige tider. Det har han det ikke godt med, men sådan er vilkårene nu engang.

»Det er klart, at det aldrig er rart at komme ud med et underskud. Estlandsagen skulle aldrig nogensinde vaere sket. Den er vi kede af. Det er selvfølgelig hårdt at se, hvor meget det rammer bundlinjen.

Men vi må kigge fremad,« siger Carsten Egeriis.

Han prøver at se det positive i den negative historie. Nemlig at der med afgørelsen af sagen er skabt klarhed for kunder, medarbejdere og aktionaerer.

»Det er supervigtigt. For klarhed skaber energi, gejst og vilje,« siger topchefen.

Venter solidt overskud

Samtidig glaeder han sig over, at der er et forretningsmaessigt momentum, hvor nettorenteindtaegterne er steget otte kvartaler i traek, og hvor Danske Bank på flere områder erobrer markedsandele i Danmark og Norden.

»Når man ser bort fra oprydningsarbejdet og Estlandsagen, er vi rigtig tilfredse med den fremgang, vi ser i banken,« siger Carsten Egeriis.

Det kraever ikke hårdt arbejde at forbedre underskuddet på 5,1 mia. kr. fra 2022. Men Danske Banks ambitioner er at praesentere en paen fremgang i år. Ledelsen forventer at have tjent 15 til 17 mia. kr. efter skat, når året er omme.

Hvis tallene for 2022 renses for hvidvasksagen, nåede årets overskud op på 10,4 mia. kr.

Usikkerheden er stigende

Fremgangen forventes, til trods for at Danmark ifølge Carsten Egeriis er på vej i økonomisk recession. Han peger på, at det måske er blevet lidt tydeligere, hvornår inflationen topper, og hvordan den påvirker den samlede økonomi.

»Men vi kigger ind i 2023, som makromaessigt har stor usikkerhed. Vi vil formentlig få en recession, stigende arbejdsløshed og faldende huspriser. Og vi vil se masser af usikkerhed,« vurderer topchefen.

Han peger på, at bilsalget er faldet med 20 pct. på årsbasis, at nyudlånet til boligejere faldt med 90 pct. i fjerde kvartal sidste år i forhold til første kvartal, og at forbruget i december faldt med naesten 10 pct. korrigeret for inflation og energiudgifter.

Så makroøkonomien er mildest talt usikker. Derfor forventer banken at nedskrive op til 3 mia. kr. i år. Det er i runde tal 50 pct. mere end nedskrivningerne i 2021 og 2022 tilsammen.

»Det er baseret på, at vi vil se en recession i Danmark og i andre lande i Norden. Vi vil se stigende arbejdsløshed og faldende huspriser. Vi angiver et spaend op til 3 mia. kr., og vi er meget forsigtige, for vi ser masser af usikkerheder,« betoner Carsten Egeriis.

De dårlige makroøkonomiske udsigter aendrer bare ikke på, at der er fremgang at spore i banken.

»Vi synes, at det går fornuftigt i banken,« siger Carsten Egeriis.

Intet udbytte

Dog ikke godt nok til, at aktionaererne skal saette naesen op efter at få udbetalt udbytter på generalforsamlingen i år. Bestyrelsen har besluttet at sløjfe dem, selv om banken trods underskuddet i 2022 er velkapitaliseret.

Ifølge topchefen skal aktionaererne heller ikke forvente, at der kommer et udbytte i løbet af året.

»Nej. Processen er, at udbyttet kommer i forbindelse med generalforsamlingen, og vi har allerede spillet ud for i år. Så naeste gang de mødes bliver i 1. kvartal 2024,« siger Carsten Egeriis.

Den danske privatkundeforretning har i flere år vaeret det største smertensbarn i koncernen. Det er samtidig bankens største enkeltstående forretning. Men også her er der ifølge topchefen fremgang.

Rivalerne presser

Det aendrer dog ikke på, at konkurrenterne også løber staerkt. Nordea har øget markedsandelen inden for det attraktive segment med boligkunder, hvor bankerne i Totalkredit-samarbejdet også praesterer fremgang. Den sidste store konkurrent på markedet, Jyske Bank, købte sig for nylig til vaekst ved at opsluge Handelsbankens danske aktiviteter.

Danske Bank har ikke noget ekstraordinaert i aermet.

»Vi skal blive ved med at fokusere på det, som jeg synes har virket godt i 2022. Det er at have de bedste rådgivere, at have gode digitale løsninger og have gode baeredygtige produkter,« siger Carsten Egeriis.

Han haefter sig ved, at der er kundetilgang inden for det, han kalder de rådgivningstunge segmenter. Det forventer han med tiden vil smitte stadig mere af på resten af forretningen.

»Rigtig mange ting gik den rigtige vej i 2022. Det skal vi tage med ind i 2023,« siger Carsten Egeriis.

Estlandsagen skulle aldrig nogensinde vaere sket. Den er vi kede af. Det er selvfølgelig hårdt at se, hvor meget det rammer bundlinjen. CARSTEN EGERIIS, ADM. DIREKTØR, DANSKE BANK