R for at redde livsvaerket
for tre forhold: at forsøge at forhindre Fødevarestyrelsen i at komme ind og foretage kontrol, ommaerkning af oprindelsesland og manglende sporbarhed på kødet.
Lige nu er Fødevarestyrelsen i gang med at vurdere den såkaldte sporbarhedsdokumentation, som Skare har afleveret til styrelsen, og som skal dokumentere, hvor de 256 tons kød kommer fra.
Michael Rosenmark, chef for Fødevarestyrelsens rejsehold, oplyser, at Skares konkurs ikke gør nogen forskel for behandlingen af sagen.
»Den eneste forskel er, at vi nu skal tale med en kurator – ikke med dem, vi plejer at tale med hos Skare,« siger han.
En ydmygende besked
Ifølge Kurt Skare er det dog ikke den igangvaerende sag med Fødevarestyrelsen, der har tvunget livsvaerket i knae.
Det er manglende likviditet, efter at Nykredit sidste år trak sig som bank for kødkoncernen. Det betyder, at Skarekoncernen ifølge direktøren ikke laengere har mulighed for at købe råvarer, så der er varer at saelge.
»Det store problem er, at vi har investeret 300 mio. kr. af vores formue i mursten. Dem kan man under normale forhold få omsat til kontanter ved at låne, men mulighederne for at låne er ikke saerlig gode i øjeblikket, og det udfordrer os også,« siger Kurt Skare.
Han tilføjer samtidig, at han og datteren ikke selv har »midler nok« til at sikre de konkursramte Skare-selskaber, og derfor var der til sidst ingen anden udvej end selv at begaere selskaberne konkurs. Det betød også, at den 78-årige direktør onsdag bad medarbejderne om, at de ikke laengere skal møde på arbejde.
»Det var ydmygende. Alle de medarbejdere, vi har, kan jeg godt lide. De passer deres arbejde upåklageligt. Det er ikke dem, der er skyld i, at vi er endt her. Det har jeg også sagt til dem, og jeg vil gøre alt for, at vi kommer i gang igen,« siger en grådkvalt Kurt Skare.
Hvordan har du det med, at dit livsvaerk er under konkurs?
»Der må vaere nogen, der kan forstå, at det her er urimeligt. Jeg skal ikke på pension lige nu. Uden jeg skal sammenligne mig med den amerikanske praesident, er han to år aeldre end mig. Når der var nogen, der spurgte mig, hvornår jeg skal på pension, har jeg sagt, når den amerikanske praesident går på pension. Derfor er jeg glad for, at han har sagt, at han er villig til at tage en periode mere, så kan jeg også sige, at jeg tager en periode mere, hvis helbredet holder til det.«
Hvis det viser sig, at en bank gør det til en betingelse, at der skal en anden i spidsen end dig, hvad vil du så sige?
»Det synes jeg vil vaere meget fint. Vedkommende kan blive kørt ordentligt ind, og jeg vil ikke stå i vejen for mine medarbejdere, hvis der er nogen, som er endnu bedre til det her, end jeg er.«
Så du er villig til at traede tilbage, hvis det er det, der skal til for at redde virksomheden?
»Det har der ikke vaeret antydninger af indtil nu. Tvaertimod. Jeg har en masse gode idéer og er privilegeret med et godt helbred.«
Efter torsdagens faellesmøde stimlede de mange medarbejdere, primaert østeuropaeiske, sammen på parkeringspladserne foran Skare.
Én for én kom de ud af bygningen med hvide A4-ark i hånden.
»I dont know what to do now,« sagde en af dem lavmaelt.