Storbritannien fanget i økonomisk
Som den eneste af verdens store økonomier har britisk økonomi kurs mod recession i 2023.
Det har gjort ondt langt ind i den kollektive selvforståelse, at Storbritannien er den eneste af verdens store økonomier, der i år vil opleve et regulaert økonomisk tilbageslag.
Ikke desto mindre er det, hvad Den Internationale Valutafond (IMF) venter i sin seneste prognose. Ene af alle vil Storbritannien i år få en økonomisk vaekst på minus 0,6 pct.
Selv det sanktions- og embargoramte Rusland ventes at få en økonomisk vaekst på 0,3 pct. i år – også bedre end eksempelvis Tyskland.
Ikke nok med, at Storbritannien således er sat i skammekrogen. Der er også tale om en nedjustering, hvor
IMF-prognosen ellers repraesenterer en generel opjustering – om end beskeden – i forhold til den tidligere prognose fra efteråret i fjor.
Mange strejker
Prognosen fra IMF flugter med den seneste vurdering fra industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD samt fra flere storbanker, men den har blandt økonomer – isaer i Storbritannien – rejst en debat om, hvorvidt IMF overvurderer de seneste nøgletal fra bl.a. USA og Kina, eller om udviklingen i britisk økonomi vitterligt er så pauver, som IMFprognosen giver udtryk for.
Torsdag haevede Bank of England renten med et halvt procentpoint til 4,0 pct. – den højeste rente i 15 år.
Ganske vist signalerer centralbanken, at renten kan have nået toppen for denne gang, men det forudsaetter, at inflationsudviklingen følger forventningerne.
De finansielle markeder har hidtil regnet med, at renten skal op i 4,5 pct.
Der har da heller ikke vaeret énstemmighed i Bank of Englands pengepolitiske komité om torsdagens renteforhøjelse.
Givet er det ikke befordrende for de økonomiske perspektiver, at Storbritannien i det seneste halve år har vaeret ramt af stadig mere omfattende strejker.
Onsdag strejkede således flere end en halv million briter. Heriblandt 300.000 laerere, 100.000 offentligt ansatte, 70.000 universitetsansatte og henved 100.000 lokomotivførere.
Ikke alene er der tale om den største strejke i mere end 10 år, men laererne saetter også trumf på ved via deres fagforening, National Education Union, at kraeve »fuld kompensation« for det reallønstab på »mindst 23 pct.«, som de haevder at have lidt siden 2010.
Andre fagforeninger har fremsat identiske krav, hvilket saetter premierminister Rishi Sunak og hans konservative regering under et hidtil uset pres, der ikke bliver mindre af, at toneangivende fagforbundsformaend offentligt har erklaeret, at det ikke vil komme dem på tvaers, hvis strejkerne bidrager til at fremkalde regeringens fald og fremkalde nyvalg til Underhuset.
Recession
Presset kommer ikke kun fra uroen på arbejdsmarkedet, men også fra de millioner af britiske husholdninger, der er hårdt maerket af svaekket købekraft og i mange tilfaelde decideret energifattigdom, bl.a. som følge af at den britiske boligmasse er blandt de mest energi-ineffektive i Europa.
Bedre bliver det ikke af, at Storbritannien bliver stedse hårdere maerket af de økonomiske konsekvenser af brexit.
Beregninger fra taenketanken Centre for European Reform
(CER) viser, at brexit har reduceret det britiske bruttonationalprodukt (bnp) med 5,5 pct. i forhold til, hvad det ville have vaeret, hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.
Tilsvarende er investeringerne 11 pct. lavere, mens handlen med varer og tjenesteydelser er 7 pct. lavere.
»Brexit har uundgåeligt ført til skattestigninger, da en langsommere voksende økonomi kraever højere beskatning for at finansiere offentlige tjenester. Hvis brexit ikke var sket, ville de fleste af de skattestigninger, som Rishi Sunak annoncerede i marts 2022, ikke have vaeret nødvendige,« konstaterer John Springford, vicedirektør i CER.
De seneste økonomiske nøgletal genbekraefter, at Storbritannien halter efter eurozonen. CITIGROUP I SIN SENESTE ANALYSE
Skattestigninger
»Hvis Storbritannien var blevet i EU, ville skatteindtaegterne have vaeret omkring 40 mia. pund højere på årsbasis, hvis vi anvender det samme skat-til-bnp-forhold som før brexit. I sit budget fra marts 2022 annoncerede Sunak skattestigninger på 46 mia. pund,« føjer han til.
Andre beregninger flugter med det årlige bnp-tab i størrelsesordenen 100 mia. pund.
CER medgiver, at det er svaert at nå frem til, praecis hvor meget Storbritannien måtte have tabt; ikke mindst
3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0
−0,5