ECB haever renten igen: Varsler flere markante renteforhøjelser

For femte gang på mindre end et år har Den Europaeiske Centralbank haevet sin ledende rentesats.

Den Europaeiske Centralbank (ECB) fortsaetter med at stramme pengepolitikken i det højeste tempo nogensinde i centralbankens historie. ECB’s ledende rente får nemlig endnu et nøk opad, og dermed kommer den til at ligge på 2,5 pct. mod tidligere 2 pct.

Samtidig er retorikken fra centralbankens hovedkontor i Frankfurt igen blevet strammet. ECB er nemlig langtfra faerdig med at saette renten i vejret. En ny renteforhøjelse på 0,5 procentpoint venter ved det naeste rentemøde i marts, og renten skal »vaesentligt højere op«, lyder det i en melding fra det såkaldte Styrelsesråd, som fastsaetter pengepolitikken i eurozonen.

»Centralbanken er på kort tid gået fra rekordlav rente til højeste rente siden 2008. Det er ret ekstremt, men samtidig også fuldt berettiget i lyset af den høje inflation,« lyder det fra Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Hastig stigning

Med renteforhøjelsen kommer renteniveauet op på det højeste siden december 2008, hvor ECB’s ledende rentesats lå på 2 pct. På mindre end ét år er ECB dermed gået fra at have en ledende rente på minus 0,5 pct. til 2,5 pct.

»De mange store renteforhøjelser skriver sig direkte ind i de økonomiske historiebøger. Siden etableringen i 1999 har ECB ikke haevet den ledende rente så hurtigt og markant. De historisk mange renteforhøjelser understreger, at ECB kaemper en hård kamp for at få taget toppen af den høje inflation i euroområdet,« skriver Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

ECB gik i gang med at stramme sin pengepolitik i sommeren 2022, efter at inflationen for alvor var begyndt at tordne i vejret. Siden nåede inflationen målt på årsbasis i eurozonen op på 10,6 pct. i oktober, inden den begyndte at aftage. Trods et fald de seneste måneder er inflationen fortsat milevidt fra målsaetningen om en inflation på 2 pct.

»Man kunne sige, at det går den rigtige vej, og at ECB måske skulle til at slappe lidt af. Problemet er bare, at det er faldende energipriser, der traekker inflationen ned, mens den underliggende inflation indtil videre har bidt sig fast omkring 5 pct., og det går ikke, når målsaetningen hedder 2 pct.,« skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.

USA-rente også op

2. feb. 2023: 0,5 pct. ECB's ledende rentesat

Renteforhøjelsen fra ECB kommer, efter at Federal Reserve (Fed) onsdag aften dansk tid haevede sin ledende rentesats med 0,25 procentpoint. Også på den anden side af Atlanterhavet gik centralbanken i gang med at stramme pengepolitikken pga. en høj inflation. Fed gik dog i gang med stramningerne tidligere, og hos Fed ligger renten nu markant højere end i eurozonen. Fed’s ledende renter ligger således i spaendet 4,5-4,75 pct.

»ECB vil haeve renten en del i foråret, indtil man har vished om, at prisudviklingen er taettere på inflationsmålsaetningen. Det er ikke overraskende, at ECB nu traeder lidt hårdere på bremsen end Fed. ECB har vaeret mere fodslaebende end sine amerikanske kollegaer med at gribe ind over for den høje inflation,« skriver Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

Flere forhøjelser

På en pressekonference efter rentemødet bemaerkede ECB-chef Christine Lagarde, at centralbanken »vil holde kursen og haeve renten markant i et konstant tempo«. På samme tid lød det, at ledelsen har til hensigt at haeve renten med 0,5 procentpoint til naeste møde i marts.

»Nu vil I så sige: ”Nå, ja, men hvad med efter marts? Betyder det, at vi har nået højdepunktet eller toppen?”« sagde hun og understregede: »Nej, nej, nej, nej. Vi ved, vi har mere arbejde foran os. Vi ved, vi ikke er faerdige.«

ECB-chefen anerkender, at den økonomiske aktivitet i eurozonen er bremset betragteligt op siden midten af sidste år, og det ventes, at den forbliver svag som følge af en nedgang i efterspørgslen verden over og usikkerheden skabt af Ruslands invasion af Ukraine. For få dage siden viste nye data, at vaeksten i området var 0,1 pct. i sidste kvartal af 2022.

Men Christine Lagarde er optimistisk. Hun peger på, at det ikke laengere ser så sort ud med henhold til forsyningsproblemerne og leverancen af gas til de europaeiske lande. På det seneste er prisen på gas faldet fra rekordniveauerne i midten af sommeren, hvilket det varme vejr i Europa har bidraget til. Prisen er dog stadig langt over normalen.

»Økonomien har vist sig mere modstandsdygtig end ventet og bør komme sig i løbet af de naeste kvartaler,« sagde Christine Lagarde.

Renteforhøjelsen fra ECB fik senere torsdag den danske Nationalbank til at haeve renten med 0,35 procentpoint.