Sådan undgår du madforgiftning, når du opvarmer rester
Hvilke meget skal man opvarme rester? Hvilke må man ikke bruge igen? En ekspert giver dig her nogle tommelfingerregler.
Den almene dansker ved ikke nok om, hvordan man håndterer sine madrester korrekt. Det mener Susan Sonne Sørensen, der er uddannet kok og har en bachelor i ernaering og sundhed. Hun synes, at det er aergerligt, at madkundskab ikke bliver opprioriteret i den danske folkeskole:
»Jeg synes det ville give mening, hvis det var et obligatorisk fag, så man kunne få noget mere fokus på, hvordan man driver egen husholdning,« fastslår Susan Sonne Sørensen, der til daglig underviser på Hotel- og Restaurantskolen.
75 grader
På uddannelsen arbejder underviserne med nogle helt klare hygiejniske retningslinjer for håndteringen af madvarer.
»Reglen er, at resterne skal varmes op til 75 grader – og det skal de vaere over det hele,« fortaeller Susan Sonne Sørensen.
Hun forklarer, at mikroovnen ikke nødvendigvis er den bedste måde at gøre dette på. Mikroovnen opvarmer nemlig indefra og ud, og det er derfor svaert at vaere sikker på, at hele portionen er kommet op over de 75 grader.
»Det er svaert at fange som almindelig forbruger, for man stikker ikke et termometer i alle sine retter,« pointerer Susan Sonne Sørensen og fremhaever i stedet komfuret til at opvarme madrester.
Susan Sonne Sørensen har i sit arbejde et princip om, at mad, der har stået ude i over tre timer, enten skal opvarmes eller kasseres. Efter det tidsrum formoder man, at maden er blevet eksponeret for forskellige mikroorganismer, som vil kunne formere sig i madvarerne, forklarer hun.
Der er dog nogle madvarer, som er dårligt egnede til at opvarme – eksempelvis salat. Hjemme i køkkenerne har man dog sjaeldent maden stående ude mere end tre timer, men man kan stadig mindske chancen for, at der kommer for mange mikroorganismer i en salat:
»Hvis man får lavet for meget, er det smart kun at servere den ene halvdel og så lade den anden halvdel stå på køl. Så snart man begynder at blande fødevarer, opstår der større sandsynlighed for mikrobiologisk kontaminering,« forklarer Susan Sonne Sørensen.
Pas på uagtsom nedkøling
Et sted, de fleste mennesker ifølge ernaeringseksperten ikke er opmaerksomme nok, er i nedkølingsprocessen. Isaer når det handler om meget bastante madretter. Susan Sonne Sørensen bruger, i kølvandet på julen, risengrød som et eksempel:
»En risengrød, der skal køles ned og laves til risalamande, er meget taet pakket. Derfor køler den rigtig langsomt ned, når man putter hele baljen ind i køleskabet. Hvis man skal vaere sikker på at køle det ordentligt ned, skal man brede risengrøden ud i et tyndt lag,« forklarer hun og uddyber, at det desvaerre er de faerreste, der gør det, og at mange derfor bliver udsat for alt for mange mikroorganismer.