Regeringen vil have flere patienter på privathospital – og priserne saenket

Regeringen har løftet sløret for, hvordan akutplanens 2 mia. kr. skal bruges for at afhjaelpe presset på de offentlige sygehuse. Akutlaeger er skuffede.

Flere patienter – også de med komplicerede lidelser – skal behandles på privathospitaler, hvis de alenlange ventelister til de offentlige hospitaler skal i bund.

Det er et af de instrumenter, sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil bruge, men hun vil have noget igen:

»Når hospitalerne får flere henvisninger, forventer vi også lavere priser på den private behandling. Noget for noget,« sagde hun, da hun som afslutning på regeringsseminaret fredag gjorde status på de aktuelle forhandlinger om en akutpakke til 2 mia. kr.

Men på Privathospitalet Danmark i Charlottenlund er der ikke stor lyst til at skrue prisen ned.

I øjeblikket forhandler regeringen med Danske Regioner om, hvordan de aktuelle udfordringer på sygehusene skal løses, og sundhedsministeren fremhaevede ud over en større markedsandel til de private også, at det skal vaere lettere og hurtigere at få godkendt udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvaesnet, ligesom hun pegede på, at flere ansatte – forskere f.eks. – skal give en hånd i arbejdet med patienterne.

For yderligere at lukke huller i vagtplanen vil regeringen have tidligere ansatte, som er gået på efterløn, til at vende tilbage for en stund, og derfor skal deres løn i 2023 og 2024 ikke modregnes i efterlønnen. Endnu et håndtag for at lette presset er at fortsaette den midlertidige behandlingsgaranti på 60 dage og ikke vende tilbage til den oprindelige på 30 dage.

Privathospital er klar

På Privathospitalet Hamlet i Charlottenlund er direktør Thomas Johnsen og hans stab klar til at trykke den fremstrakte hånd fra regeringen og tage flere patienter.

»Vi er positive og klar. Vi har speciallaegerne og udstyret, og vi daekker bredt med 25 laegelige specialer,« siger han og tilføjer, at hospitalet i øjeblikket er ved at udvide med endnu en operationsstue og også har mulighed for udvide fra de nuvaerende 14 sengepladser.

»Vi kan lave markant mere, og jeg ser store perspektiver i et taettere samarbejde mellem den offentlige og private sundhedssektor, som ikke bør vaere hinandens modsaetninger, men i stedet vaere hinandens medspillere,« siger han og tilføjer, at de to vaesener helt sikkert kan laere noget af hinanden.

»Jeg er sikker på, at det offentlige kan laere noget af os, når det gaelder effektivitet og arbejdstilrettelaeggelse,« tilføjer han, der til gengaeld ikke er begejstret for sundhedsministerens forventning om, at en større markedsandel til de private samtidig er vejen til lavere priser.

»Det er ikke på patienterne, som vi får henvist fra det offentlige, at vi tjener pengene. De ligger lavt, og når regionerne laver et udbud med behandlinger, får de typisk mellem 20 og 50 pct. i rabat, så der er efter min mening ikke mere at hente,« siger han og tilføjer, at hvis privathospitalerne ikke kan tjene penge, er »det ikke muligt at investere i moderne udstyr og udvikle sig til et moderne sundhedsvaesnet anno 2023«.

I Laegeforeningen hilser formand Camilla Noelle Rathcke et taettere samarbejde med privathospitalerne velkommen, men hun rejser et bekymringsflag, når det gaelder udsigten til at lade privathospitaler udføre højt specialiserede behandlinger.

Risiko for kvaliteten

»Hvis operationer spredes på for mange steder, er der risiko for, at kvaliteten mindskes. Det må ikke ske,« siger hun, der samtidig glaeder sig over den forlaengede behandlingsgarant på 60 dage og ikke laegger skjul på, at det bør vaere en varig løsning.

Til gengaeld er overlaege Henrik Ømark, formand for Dansk Selskab for Akutmedicin, »skuffet« over indholdet i regeringens akutplan.

»Man siger, at man vil gøre akutmodtagelserne robuste, men jeg kan ikke se nogle initiativer, der skal gøre akutafdelingerne staerkere. Det aergrer mig,« siger han og efterlyser, at nogle af akutpakkens midler gives som puljemidler til at udvikle og gøre akutafdelingerne robuste.

Ifølge Henrik Ømark kan nogle initiativer dog formentlig indirekte hjaelpe de pressede akutafdelinger – bl.a. planerne om flere sygeplejersker på sengeafdelingerne og øget samarbejde i sundhedsklyngerne for at forebygge indlaeggelser.

Når det gaelder uddannelsen af flere sygeplejersker, aergrer han sig over, at regeringen ikke laegger op til at saette gang i uddannelsen af flere akutsygeplejersker – kun uddannelse af flere anaestesisygeplejersker naevnes.

Hos Dansk Erhverv roser adm. direktør Brian Mikkelsen regeringens planer for akutpakken, der skal lette presset i sundhedsvaesnet.

»De private aktører tager gerne et større ansvar på sig, når det kommer til danskernes sundhed, og vil kunne bidrage til at løse de udfordringer, som sundhedsvaesenet unaegteligt står over for. Vi ser frem til at tage dialogen med regeringen om, hvordan den opgave skal løses, så danskerne får de bedst mulige sundhedstilbud,« siger Brian Mikkelsen, som dog ikke har kommentarer til forventningen om lavere priser.

I Danske Regioner, som i øjeblikket forhandler akutpakkens endelige udformning, er der ifølge formand Anders Kühnau (S) opbakning til indholdet, som på lange straek er inspireret af regionernes egne forslag.

Når det gaelder ønsket om at give privathospitalerne mere volumen, er han også positiv og frygter ikke umiddelbart, at det suger endnu flere laeger og andet personale fra de offentlige sygehuse:

»Jeg føler mig ret tryg ved, at Sundhedsstyrelsen vil styre det fornuftigt og sikre kvaliteten, og når der udbydes specialer, kan de offentlige sygehuse på lige fod med de private byde ind.«

Jeg er sikker på, at det offentlige kan laere noget af os, når det gaelder effektivitet og arbejdstilrettelaeggelse. THOMAS JOHNSEN, DIREKTØR, PRIVATHOSPITALET HAMLET