Sådan sikres en sejr i en folkeafstemning om store bededag

Hvordan vil det se ud, hvis danskerne skal til folkeafstemning om en fridag? Vi har bedt rutinerede rådgivere, en ja-siger, en nej-politiker og to robotter om at udtaenke den bedste kampagne. Der var en klar vinder.

Det lyder som en umulig mission. Formulér en strategi, som kan vinde en folkeafstemning om at afskaffe store bededag, selv om et flertal af vaelgerne er imod.

Steffen Hjaltelin – i dag strategisk rådgiver, i 15 år en del af inderkredsen i Venstre og reklamemanden bag partiets kampagner – bryder sin hjerne med det.

»Man bliver helt taknemmelig for ikke at vaere i sin gamle metier og risikere at blive bedt om at lave en kampagne for det,« bemaerker han.

Vi har gjort det alligevel. Forestillet os, at tidens mest omtalte helligdag sendes til folkeafstemning. Bedt rutinerede rådgivere og politikere om at komme med deres bedste argumenter og budskaber til en kampagne for et ja og et nej. Spurgt selvstaendigt taenkende robotter, hvad de ser for sig.

Svaret fra maskinerne kommer prompte og ligner en verden, der er ved at gå under. Steffen Hjaltelin får en lysere idé, men den er ikke helt god. Han beder om lidt betaenkningstid.

»Jeg finder på noget andet,« siger han.

Den sorte hånd

Spørgsmålet om en folkeafstemning om store bededag har spøgt i dansk politik de seneste uger, og søndag vil det gjalde endnu højere over Christiansborgs Slotsplads, hvor en samlet fagbevaegelse har kaldt til stordemonstration. Den forlanger, at SVMregeringen traekker det lovforslag tilbage, som er ved at blive vedtaget i Folketinget, og som fjerner store bededag fra naeste år og frem. Hvis ikke bør sagen sendes til folkeafstemning, mener fagbevaegelsen højst usaedvanligt.

Det kraever, at 60 mandater aktiverer grundlovens paragraf 42, som gør det muligt for et mindretal at bremse en beslutning fra et flertal ved at spørge danskerne direkte. Som der stod i forarbejdet til grundloven fra 1953:

»Regler om folkeafstemninger tilsigter i første raekke at sikre mod, at en regering, navnlig når denne hviler på et rent flertal i rigsdagen, søger at gennemføre nye vidtraekkende love, om hvilke man ikke har sikkerhed for, at de har et flertal i befolkningen bag sig«.

Det er sket én gang før i danmarkshistorien. I 1963 udløste Venstre og De Konservative en folkeafstemning om jordlovene, som skulle give staten større ret til at købe og frede jord. Ca. 60 pct. stemte nej. AEren for det tilskrives isaer en effektiv nejkampagne og en dyster plakat, der viste ”den sorte hånd”, som kom ned fra oven og forgreb sig på et parcelhus.

»Det gaelder ejendomsretten,« lød nejbudskabet, som vandt over ja-sidens slogan, »Vaern Danmarks jord«.

I sagen om store bededag støtter 25 mandater indtil videre en folkeafstemning: Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.

De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne kunne få det til at ske. Ingen af de tre partier har udelukket det helt, men de er alligevel alle så skeptiske over for at spørge danskerne direkte af frygt for, at det kan udløse folkeafstemninger i tide og utide i fremtiden, at det anses som usandsynligt, at det ender der.

Folk med almindelig snusfornuft kan godt se, at der er 100 andre måder at finde de penge. STEFFEN HJALTELIN, STRATEGISK RÅDGIVER OG TIDL. KAMPAGNERÅDGIVER FOR VENSTRE

Fløjenes samordning

Skulle det alligevel komme til en folkeafstemning om store bededag, så står nejsiden – ligesom i 1963 – med de nemmeste budskaber at saelge til befolkningen, mener tidl. pressechef Lars Kaaber, der har arbejdet for et nej ved EU-afstemningerne i 1998, 2015 og 2022 som rådgiver for først Junibevaegelsen, siden Nye Borgerlige.

Kunsten bliver at samordne argumenterne fra Alternativet og Enhedslisten til Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.

»Det er et klassisk skisma til folkeafstemninger, at højrefløjen ikke kommer til at tale

Sådan kunne ja-sidens valgplakater til en folkeafstemning om afskaffelse af store bededag se ud – visualiseret med udgangspunkt i partiernes egne idéer og talelinjer. Illustration: Agnete Holk Lauridsen

Eksempelvis forslag til slogans for at afskaffe store bededag med fokus på at øge arbejdsudbuddet, så alle giver et bidrag, og så vi kan styrke forsvaret i kampen mod Putin. Svaret kommer med det samme. »Arbejd sammen for en staerk fremtid.« »Slut med ferie – styrk vores forsvarslinjer.«

»Arbejd hårdere, beskyt Danmark bedre.«

Kirkelige og historiske nej-argumenter kan robotten også producere.

»AEr vores fortid, bevar store bededag.« »Hold fast i vores historiske helligdage.«

»Lad kirken vaere kirke.«

En anden robot ved navn Midjourney kan lave billeder om det, man beder den forestille sig. Vi spørger på engelsk, om den kan udtaenke a campaign in a referendum in Denmark about abolishing a public holiday.

Ud kommer uhyggeligheder af mennesker med forvraengede ansigter og en volapyk-reklame fra et busstoppested foran en kirke.

Vi prøver på dansk, om robotten kan forestille sig en kampagne for at stemme ja til at afskaffe store bededag. Men nu syrer det helt ud i noget, der ligner en dystopisk fremtidsfilm. En forhutlet knaegt kigger på en trebenet ged foran et køleskab. En mand står foran en restauration med sin ulv, som snuser til fortorvet. En kvinde på en plakat kigger direkte på os med et dødt blik.

Vi vender tilbage til virkeligheden.

Skidt, diffust og polemisk

Steffen Hjaltelin synes, at robotternes budskaber mangler noget schwung. Han mener også, at regeringens linje – Hellere vaere fri end holde fri – er »skidt«.

»Det er diffust med polemisk på,« siger han:

»Det modsatte argument skulle vaere, at fordi jeg vaelger at holde fri store bededag, så accepterer jeg at blive overtaget af en anden nation. Det er der jo ingen mennesker, der tror på.«

Han går selv i taenkeboks, da telefonsamtalen er slut.

34 minutter senere indløber en mail og det foreløbigt bedste bud på et valgsprog, der skulle kunne sikre et ja til at afskaffe store bededag.

Der er først fem varianter af underbudskaber, der kan saettes på plakater med billeder af soldater, sygeplejersker, laerere, sosu-hjaelpere og al den dejlige velfaerd, som 3 mia. kr. svarer til.

»Gi’ en dag til Forsvaret.

Gi’ en dag til velfaerden.

Gi’ en dag til skolerne.

Gi’ en dag til hjemmehjaelpen.

Gi’ en dag til alt det, der betyder noget.«

Til sidst i mailen står med store bogstaver det bedste bud på et vindende slogan:

»Gi’ en dag til Danmark.«

Steffen Hjaltelin tror alligevel, at det er håbløst.

»Det er naesten umuligt at få flertal for noget, der går ud over et flertal. Saerligt når gevinsten – det man selv får ud af det – er noget diffus. Derfor vil man aldrig nogensinde kunne vinde et valg om store bededag. Aldrig. Med en god kampagne vil man højest kunne tabe knebent.«