EU-efterforskning skal sikre beviser imod Putin og russiske topfolk
En ny international efterforskningsenhed skal indsamle beviser imod de russiske topfolk, der beordrede invasionen af Ukraine igangsat. Manglen på en egnet domstol gør retsopgøret usikkert.
Arbejdet for at straffe toppen af det russiske regime for krigen i Ukraine intensiveres. En ny international efterforskningsenhed skal sikre bevismaterialet til et fremtidigt retsopgør.
Bag enheden, som placeres taet ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag, står EU i et samarbejde med blandt andet Holland.
»Vi er klar til at starte arbejdet meget hurtigt. (…) Gerningsmanden skal stilles til ansvar,« siger Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen.
Meget symbolsk hylede luftalarmerne over Kyiv, da hun sammen med resten af den absolutte EU-top fredag deltog i unionens første topmøde med Ukraine siden krigens start.
Ifølge en embedsmand med indblik i arbejdet er efterforskningsenheden en idé, som »kun lige er dukket op«. Derfor ligger man også stadig i forhandlinger med både hollaenderne og EU’s agentur for samarbejde på straffeområdet, Eurojust, om den praktiske udformning, lyder det.
»Det skal vaere en slank institution, så vi meget hurtigt kan begynde at oprette enheden for at indsamle beviser og forberede fremtidige retssager,« siger embedsmanden.
I sidste ende ønsker man at retsforfølge den russiske praesident Vladimir Putin og andre højtstående russere for at have forberedt og beordret en invasion af Ukraine i strid med folkeretten – i international strafferet kaldet en aggressionsforbrydelse.
Vis mig en underskrift, tak
Selvom det kan virke åbenlyst for alle og enhver, at eksempelvis Putin, den russiske forsvarschef, Valerij Gerasimov, og landets forsvarsminister, Sergej Shoigu, baerer et ansvar for krigen i Ukraine, skal der – helt lavpraktisk – føres bevis for det i en retssag.
»Det er ikke så forskelligt fra, at du ser en, der slår en anden person i hovedet ude på gaden. Gerningsmanden skal stadig retsforfølges for vold, og vi skal stadig igennem hele proceduren med vidneudsagn og så videre, før en dommer kan tage stilling til skyldsspørgsmålet,« siger Jacques Hartmann, professor i international ret ved University of Dundee.
Ved Nürnbergprocessen, retsopgøret mod de ledende nazister efter Anden Verdenskrig, fremlagde anklagerne eksempelvis enorme maengder af dokumenter – ordrer underskrevet af de tiltalte og telegrammer sendt frem og tilbage. På den anden side af jorden, i Tokyo, hvor toppen af det japanske kejserrige også endte for et tribunal i 1946, bestod bevismaterialet også af vidneudsagn.
To bevisbyrder skal løftes
Som noget saerligt kraever aggressionsforbrydelsen desuden, at anklageren kan løfte to bevisbyrder.
»Man skal bevise, at den sigtede har deltaget i enten planlaegningen, forberedelsen, indledningen eller fuldbyrdelsen af en aggression, som man så også skal bevise, ikke bare er en overtraedelse, men en åbenbar overtraedelse af FN-pagten. Så vi udelukker eksempelvis selvforsvar,« forklarer Hartmann.
Igen perspektiverer han til i Nürnbergprocessen, hvor de sigtede nazisters forsvarere i høj grad forsøgte at slå på, at selve aggressionen slet ikke var ulovlig. At invasionen i Ukraine forbryder sig imod FN-pagten er der »ingen tvivl« om, siger Hartmann, men alligevel forsøgte russiske topfolk at given krigen en aura af legitimitet – eksempelvis med fortaellingen om et folkemord i Østukraine, der skulle standses.
»Det kan man godt forestille sig kommer med som led i et juridisk forsvar, hvis det kommer til en retssag,« forklarer Hartmann.
Det ville vaere noget af det første, jeg ville gøre. At stille spørgsmålstegn ved, om vi kan vaere sikre på objektiviteten og kvaliteten af det indsamlede efterforskningsmateriale POUL HAUCH FENGER, FORSVARSADVOKAT MED MØDERET FOR DEN INTERNATIONALE STRAFFEDOMSTOL
Sag haves, domstol søges
Mens EU’s nye internationale efterforskningsenhed snart begynder at sikre de beviser, der skal løfte sagen imod Putin og andre folk i det russiske systems absolutte top, så mangler man stadig at finde en domstol.
Den Internationale Straffedomstol i Haag kan kun retsforfølge aggressionsforbrydelsen i 44 lande, og Rusland hører ikke til gruppen. Et ukrainske forslag om et saertribunal vinder fortsat frem i Europa, men ingen endegyldig beslutning er truffet.
»Jeg er optimistisk. Og jeg håber, at vi i de kommende dage eller uger vil have en politisk beslutning fra den amerikanske regering om at støtte det saerlige tribunal,« sagde den ukrainske generaladvokat, Andriy Kostin, under et besøg i USA i denne uge.
Her slog han også fast, at man fra ukrainske side ønsker, at saertribunalet kopierer