44 skuespillere har skrevet under på, at den danske filmbranche er for hvid
Der er for få minoriteter i danske film og serier, lyder kritikken fra 44 danske skuespillere i en kampagne, der genfortolker store filmplakater.
»Jeg synes, at vi har i gang i en stille revolution,« siger Sandra Yi Sencindiver.
Nogle kender hende måske som Susanne Winther i DRsuccesen ”Broen”. En dansk serie, der er et eksempel på, at en skuespiller med anden etnisk baggrund end dansk spiller en markant rolle.
Men der er for få af den slags eksempler, mener Sandra Yi Sencindiver.
Det er det, den stille revolution handler om. Hun, Laura Allen Müller, Malaika B. Mosendane, Şiir Tilif og Dorcas Joanna Hansen har taget initiativ til kampagnen ”Et større billede”, der skal ruske op i dansk films ubevidste fordomme.
Kampagnen, der på Facebook baerer underskrifterne fra i alt 44 skuespillere, bl.a. Ellen Hillingsø og Jesper Christensen, er blevet lanceret med tre filmplakater, der har en vis lighed med plakaterne til tre store danske film og serier: ”Riget Exodus” af Lars Von Trier, ”Faedre og mødre” af Paprika Steen og ”Familier som vores” af Thomas Vinterberg.
Men de nye plakater har noget, som de oprindelige plakater ikke har. De har diversitet.
Forskellige hudfarver, køn, kropstyper og familiekonstellationer. Det, som gruppen af skuespillere efterlyser.
»Vi har lavet de billeder for at belyse, at der ingen sammenhaeng er mellem, hvad der vises på skaermen, og hvordan vores liv, vores verden og vores samfund ser ud. Alle de perspektiver, alle de historier, der eksisterer i alle de liv, der ikke er vist på skaermen, skal frem,« siger Sandra Yi Sencindiver.
Det, der ikke bliver sagt
I perioden 2018 til 2021 blev 7,3 pct. af hovedroller i danske film spillet af danskere med anden etnisk baggrund. Det tal var 8,7 pct. for biroller. Til sammenligning bestod 13,9 pct. af den danske befolkning i 2021 af mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Det viser en undersøgelse fra Det Danske Filminstitut.
De tilstande vil Sandra Yi Sencindiver og resten af gruppen have aendret. Men i en mail til Berlingske protesterer Lars von Trier.
»Rend mig i røven! Arbejder
kun under total kunstnerisk frihed. Enhver form for censur eller kvotering på området er en indskraenkning af ytringsfriheden og leder dermed slutgyldigt til fascisme,« skriver instruktøren til Berlingske.
»Det handler ikke kun om antal, men også om måden, du fremstiller minoriteter på. Det handler heller ikke om at begraense kunstnerisk frihed, vi siger bare, at man måske skal vaere mere bevidst om de valg, man traeffer. Traeffer du ubevidst nogle valg, der er baseret på stereotyper eller reproduktioner og den måde, vi plejer at gøre tingene på,« spørger Sandra Yi Sencindiver.
Hun kalder på en debat om diversitet på skaermen, som hun mener har vaeret fortiet i for lang tid. Måske fordi en karriere i filmbranchen er betinget af et godt ry, mener hun.
»Der er ikke nogen, der tør sige noget, for ingen kan lide en brokrøv. ”Det er jo også bare så synd for mig, at jeg heller ikke får en chance, fordi jeg ikke er hvid.” Det er der ikke nogen, der gider at høre på. Det er simpelthen så usexet,« siger Sandra Yi Sencindiver.
Uskrevne regler
Ifølge Jørgen Ramskov, der er direktør i Producentforeningen, har gruppen fat i noget.
»Det er da helt rigtigt. Det er både en problematik, der er foran kameraet i forhold til skuespillere, og det er bestemt også en problematik, der gør, at vi skal vaere i stand til at rekruttere bredere bag kameraet,« siger han.
Men de første ord i den samtale, som gruppen efterlyser, er allerede sagt, mener Jørgen Ramskov.
»Jeg synes faktisk, at der er en positiv udvikling i gang. Der er et problem, og vi skal gøre mere. Men det er vi i gang med. Vi taenker ikke ”gud, det har vi slet ikke taenkt over. Gud, det har vi slet ikke arbejdet med”. Vi har interne arbejdsgrupper, der sidder og kigger på det.«
»Så vi er videre end der, hvor man kun fik tilbudt roller som pizzabude og taxachauffører. Men der er et stykke vej endnu. Det er en lang proces, og den begynder
Arbejder kun under total kunstnerisk frihed. LARS VON TRIER, FILMINSTRUKTØR, I MAIL TIL BERLINGSKE
»Det er ikke sådan, at vi skal gå over til meget firkantede, kvoteagtige tilstande. For nogle gange giver det netop mening at caste smalt, hvis man laver en miljøskildring af en meget homogen gruppe, eksempelvis i ”Bad Bitch”, hvor hele hovedcastet er sort,« siger Sandra Yi Sencindiver.
Hun og gruppen mener, at der skal vaere plads til at traeffe kunstneriske valg, så laenge de valg ikke er et produkt af en automatisk reproduktion af en foraeldet og ekskluderende tankegang, forklarer Sandra Yi Sencindiver.
»Vi arbejder med et system af vanetaenkning, som vi alle ligger under for,« siger hun.
»Det gør Thomas Vinterberg, Lars von Trier og Paprika Steen også. De har sgu også arbejdet under de her uskrevne regler. Men nu stiller vi os op og spørger, om vi ikke skal kigge på, hvad er det for nogle rammer, vi har lagt for os selv? Hvad er det for nogle uskrevne regler, vi har? Så det handler ikke om at placere skyld, men derimod om at placere ansvar, skabe retning og en vision for, hvad det er for en branche, vi gerne vil have.« om sit tredje album,
”Superfaith”: »Vores faelles referenceramme har vaeret, at det skal lyde som en fest hos en religiøs sekt på et rumskib i fremtiden. Det har vaeret min flugt fra at skulle forholde mig til mig selv hele tiden.«