»Pressen tegner et billede af en hidsig horde af identitetspolitikere. Det er en medieskabt historie«
Kvinfos direktør, Henriette Laursen, kritiserer medierne for at saette ild til ligestillingsdebatten. Der er brug for, at vi lytter til hinanden, så vi undgår misforståelser, som dem hun ser mellem hende og maend som Hans Aaby.
Hans Aaby syntes, at det »skreg til himlen«.
Når han sad og så ned over medarbejderlisten på Kvinfos hjemmeside, var kun 6 af de 35 ansatte maend.
Det kunne ikke passe i en ligestillingsorganisation, sagde han, da han for et par uger siden fortalte om sit syn på debatten om køn og ligestilling til Jyllands-Posten.
Han gav i det hele taget ikke meget for Kvinfo. Eller direktør Henriette Laursen, som han syntes kun arbejdede for privilegerede kvinders rettigheder.
Men så misforstår han måske organisationens arbejde, siger selvsamme Henriette Laursen.
Forklaringen på de få maend i medarbejderstaben handler om, at ligestilling stadig opfattes som en kvindesag i samfundet.
»Det betyder, at få maend søger over til os. Vi forsøger at gøre noget ved det og arbejder selv med blind rekruttering, så vi ikke kan se personens køn, når vi udvaelger til samtale,« siger hun over en videoforbindelse fra organisationens kontor.
Hun har sagt ja til at luge ud i misforståelser og svare på, hvorvidt Kvinfo bør gribe i egen barm. Har Hans Aaby ret i, at de ikke arbejder for maends ligestilling? Eller er det en forfejlet opfattelse?
Hun er »glad for samtalen«.
Der er brug for eftertaenksomhed og nuancer i debatten, synes hun. Nogle gange undlader hun at deltage i en diskussion, fordi hun bliver positioneret som en, der arbejder mod maend. Selv om det langtfra er det, hun og Kvinfo står for.
»Vi taler alt for meget om en kamp mellem køn. Vi er nødt til at lytte og forstå hinanden bedre. Både Hans Aaby og jeg,« siger hun.
Og, skal det vise sig, de to er enige om isaer én ting.
Medierne taender ild
Historisk set har Kvinfo handlet om kvinders ligestilling, siger Henriette Laursen.
Kvinfo kom til verden i en tid, da kvinder knapt var på arbejdsmarkedet, hvor de ikke havde ret til egen selvangivelse, og da deres løn var supplement til deres aegtemand.
Der i 1964 gik Nynne Koch, en ansat på det Kongelige Bibliotek, rundt mellem de kolossale bogreoler og registrerede kvinderelevant litteratur.
Med tiden blev det til et helt bibliotek i sig selv, og i 1987 blev Kvinfo officielt oprettet som en selvejende vidensinstitution under Kulturministeriet.
Det er måske det, der har sat sig i folks opfattelse af organisationen i dag, tror Henriette Laursen. Men i 2023 arbejder Kvinfo ikke for det ene frem for det andet køn. De arbejder med »relationer mellem køn«.
På arbejdsmarkedet, i uddannelse og i forestillinger om, hvad man kan og ikke kan.
Og bogstaverne i ordet Kvinfo står i dag for Køn, Viden, Information og Forskning.
Et af organisationens prioriterede områder er køn i uddannelse – nogle drenge og maend sakker bagud. Henriette Laursen ser også et behov for at styrke maends rettigheder i forhold til deres børn.
Men hvorfor har nogle som Hans Aaby så stadig en opfattelse af, at de ikke arbejder for maend, men mod maend?
»Jeg tror, at Hans Aaby og andre, der taenker som ham, misforstår os. Hans er jo f.eks. ikke patriarkatet. Patriarkatet er en taenkning, der handler om, at maend er overordnet kvinder. Men nogle forstår det, som om at vi siger, at det er maendenes skyld, når vi bruger de begreber. Det er ikke det, jeg taler om.«
Ser man ned over jeres Twitter-profil, har I de seneste måneder primaert tweetet om kvinders manglende ligestilling i bestyrelser og i den danske regering. Kan du godt forstå, hvis man derfor sidder med en opfattelse af, at I kun arbejder for kvinders ligestilling, ikke for maend og drenge?
»Vi tweeter om det, ja, og selvfølgelig er det en vigtig dagsorden. Det er de steder, magten ligger i vores samfund. Men vi har ikke produceret viden om det. Det er bare ofte det, vi bliver spurgt til af medierne. Det handler ikke om en kamp mellem køn, men om, hvordan maend og kvinder fordeler sig på arbejdsmarkedet. Det er en faelles udfordring, der bunder i faste forestillinger om, hvad man kan som mand og kvinde. Få kvinder bliver skraldemaend. Få maend bliver sygeplejersker.«
Er det symptomatisk for debatten, at der opstår mange misforståelser?
»Ja. Medierne skriver historier, der taender ild. Kønsneutrale lyskryds, kagepersoner, Søren Ryge som homofob. Pressen tegner et billede af en hidsig horde af identitetspolitikere. Men det er en medieskabt historie, der giver dejlige kliks.«
En af Hans Aabys største anker er, at maend og maends problemer bliver overset af jer og i medierne. Har han ret i det?
»Jeg vil ikke udelukke, at det er sådan. Vi har tal, der viser, at maend bliver kraenket – godt nok mest af andre maend, men også af kvinder. Medierne spørger os bare ofte i den sammenhaeng til, hvor mange kvinder, der bliver kraenket af maend. Vi har selvfølgelig blinde vinkler, men vi forsøger at gå åbent til vaerks i vores egne undersøgelser.«
Meget polariseret debat
Hans Aaby er ikke overrasket over Henriette Laursens udsagn.
Han er enig i noget, uenig i noget andet. Medierne har vaeret for dårlige, siger også han. De skal ikke bruge kraefterne på kagepersoner og kønsneutrale lyskryds. Det er
»frygtelige ligegyldigheder, der bare giver kliks«. Det bidrager ikke med noget positivt, mener han.
»Vi skal forstå hinanden bedre. Det er meget polariseret,« siger han.
Han er også glad for at høre, at organisationen arbejder med drenge i uddannelse, og at Henriette Laursen mener, at maends rettigheder i forhold til deres børn skal styrkes.
Men hvis han skal tro på det, skal han se det først.
Men modbeviser det, Henriette Laursen siger, ikke din forestilling? Det kan jo vaere, at du blot ikke har hørt eller set det, du efterspørger, i medierne, selvom Kvinfo arbejder for det?
»Det indrømmer jeg, at jeg ikke ved, men jeg mangler at se, at det kommer til udtryk. Kvinfo har også selv en platform at tale fra. De taler ikke om maend og drenges udfordringer. De er dårlige til at komme ud over rampen med det budskab i medierne, hvis de slås for det,« siger han.
»En ting er ord, en anden er handling.«