Bliver drømmen om en bilfri by nogensinde til virkelighed?

Bunker af forslag, der skal gøre Aarhus grønnere, har vaeret på dagsordenen laenge. Men hvad er der sket i byen, og hvad skal der ske? JP Aarhus har set på nogle af tiltagene.

Der er noget i gaere i Aarhus.

Hvis du er en af de østjyder, som ejer en bil – og saerligt hvis den kører på fossilt braendsel – er det bl.a. dig, det handler om.

Bid for bid, forslag for forslag arbejder politikere på rådhuset for at presse bilerne laengere ud af byen. For 30 år siden kørte tusindvis af biler der, hvor cafégaester i dag sidder langs åen. Og en gennemgang af den politiske debat gennem de seneste år tegner et mønster.

Der har ofte vaeret fremført idéer, som skal fremme et grønnere byrum og give byen et frisk pust i bogstaveligste forstand. I 2013 skabte en idé om en bypark debat. Under Aarhus Festuge lukkes Frederiks Allé ved rådhuset, og forslaget var, at gøre parken permanent. Også en idé om at genindføre bilfri søndage har vakt røre.

JP Aarhus kigger naermere på fire forslag, der har vaeret oppe at vende i den seneste tid.

1. Banegårdspladsen

Hurtigst muligt – og senest i 2024 – skal gennemkørende biltrafik ved Banegårdspladsen vaere fortid. SF, Enhedslisten og De Radikale prøver at gøre alvor af forslaget, som et flertal i byrådet allerede blev enige om i 2018.

Derfor var det oppe at vende på byrådsmødet den 1. februar. Flere politikere rejste spørgsmål om, hvorfor en vedtaget beslutning fra 2018 endnu ikke er sat i vaerk. Andre argumenterede omvendt for, at beslutningens timing er dårlig, og at forslaget ikke tager hensyn til de erhvervsdrivende i midtbyen.

Gert Bjerregaard, medlem af teknisk udvalg i Aarhus Kommune for Venstre, foreslog sågar en forsøgsordning, hvor rådmaendene – og kun rådmaendene – i et års tid undlader at tage bilen til rådhuspladsen.

»Så skal vi se, hvordan det går,« tilføjede han.

Formålet med lukningen af Banegårdspladsen er at opprioritere fodgaengere, cyklister og den kollektive trafik.

Selvom en lukningen af vejen ved Banegårdspladsen i sagens natur får betydning for bilerne, fører mange veje til både Rom og Aarhus C. Nok bliver livet for aarhusianske bilejere besvaerliggjort, men om forslaget vil virke efter hensigten, er ikke entydigt, mener trafikforsker ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann.

»Det er klart, at hvis det bliver mere besvaerligt at køre bil i Aarhus, vil flere søge efter alternativer, men der er andre veje, som bilisterne i stedet vil benytte,« siger han.

2. Bilfri søndage og bilfri by

Bilfri søndage blev i budgetforliget fra september 2022 vedtaget som en forsøgsordning. Hvornår planen realiseres og i hvor vid udstraekning, er endnu ikke fastlagt – men biler ud af byen bliver i en eller anden form en realitet.

Ifølge rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang (K), har man endnu ikke set på, hvordan forslaget konkret skal bringes til live i virkeligheden.

»Det er besluttet i budgetforliget, og alle – undtagen én fra Enhedslisten – er med. Det er en bunden opgave, hvor vi nu skal finde ud af, hvordan og hvor omfattende det skal vaere.«

»Vi har slet ikke kigget på de konkrete detaljer endnu. Det egner sig bedst til sommerhalvåret,« siger han.

Ifølge Harry Lahrmann kan man ikke bare afspaerre veje og lukke for trafikken. Ifølge ham vil en bilfri søndag skulle vaere en del af et event, f.eks et løb eller en festival, hvor man så kan lukke af for veje i den forbindelse.

Nicolaj Bang tilføjer, at det skal gøres på en måde, der vil genere borgerne i Aarhus mindst muligt.

Tilbage i 2021 foreslog SF, at man skulle gøre Aarhus C bilfri i 2040.

»Det er vores drøm, at vi får skabt et langt mere roligt og fodgaenger- og cykelvenligt centrum. Et centrum, der ikke er fyldt med traengsel og biler,« sagde gruppeformand Jan Ravn Christensen, SF, Aarhus Byråd om forslaget dengang.

Spørger man trafikforskeren kan forslaget dog ende med at blive ved det, der er: en drøm.

»Det bliver svaert. Der er f.eks. private parkeringspladser i Aarhus, som man skal have adgang til, og derfor kan man ikke bare lukke af for biler,« fortaeller Harry Lahrmann.

3. Grønne byparker

P-zoner skal laves om til grønne byparker. Det har allerede vaeret tilfaeldet ved Vesterbro Torv og Fredens Torv i Aarhus C, hvor parkeringspladser har måttet vige pladsen til fordel for traeer og baenke til byens borgere. Der er i budgetforliget for 20232026 afsat midler til at opføre flere små oaser.

4 mio. kr. står som grobund for planerne om de grønne byrum. Men hvor de skal blomstre op, hvornår det skal ske, og hvor meget der skal begrønnes, er endnu ikke fastlagt, fortaeller Nikolaj Bang.

Den overordnede strategi er at »prøve af og se, hvad der virker«. Man vil altså forsøge sig med midlertidige grønne byrum forskellige steder i Aarhus og opland. Hvis der kan findes penge og opbakning til det, bliver de midlertidige områder – på samme vis, som det er sket med Fredens Torv – på sigt gjort permanente.

Nedlaeggelse af parkeringspladser er effektivt, hvis man vil have flere biler ud af byen, fortaeller Harry Lahrmann.

»Parkeringspladser er et godt middel, og det er blevet normalt for kommuner at nedlaegge mindre p-pladser og skabe nye områder, mens man i stedet bygger større p-huse,« siger han.

4. Ud med dieselbiler

I november 2022 satte man et dødsstød ind mod dieselbiler i Aarhus. Her blev det besluttet, at der fra slutningen af 2023 lyder et endegyldigt farvel til dieselbiler uden partikelfilter. Beslutningen gaelder i området inden for Ringgaden, der udgør den nuvaerende miljøzone. Ifølge kommunen lever 3.163 biler registreret i Aarhus ikke op til den nye regel.

Fra 1. marts 2024 bliver zonen udvidet, så den også omfatter Nørrebrogade/Randersvej samt Bernhardt Jensens Boulevard på Aarhus Ø.

Dieselbilernes skaebne er der fundet enighed om. Men et kig tilbage giver en fornemmelse af de fronter, bilerne i byen kan traekke op. Da man for 10 år siden debatterede idéen om at lukke Frederiks Allé til fordel for en permanent bypark – evt. bare i sommermånederne – var argumentet fra SF’s Thomas Medom, at man således fik et åndehul uden den store chikane fra trafikken.

»Trafikmaengden er mindre i sommermånederne, og busserne kører på feriekøreplan, og derfor kan vi sagtens forsvare at etablere parken sommeren over,« sagde han dengang.

Det var davaerende teknikrådmand Bünyamin Simsek (V) konsekvent imod, »det kan jeg på forhånd afvise«, sagde han og mente, at centrum ville sande til. Hos Socialdemokratiet var der også skepsis.

»Det bliver vanskeligt, fordi der er så meget gang i byggekranerne i Aarhus. Vi bliver nødt til at se en bypark i en større sammenhaeng og på det trafikale udenom,« udtalte den davaerende gruppeformand, Camilla Fabricius (S).

Nu er året 2023, det er svaert at forestille sig en taet trafikeret faerdselsåre på Åboulevarden, og tegnebraettet er fyldt med forslag og tiltag til, hvordan bilerne kan komme til at fylde endnu mindre i Aarhus’ centrum. Men vejen frem er slet ikke så let i den slags debatter, konstaterer Harry Lahrmann. Og det gaelder ikke kun for Aarhus.

»Der er nogle modsatrettede interesser, hvor der på venstrefløjen ofte har vaeret fortalere for den kollektive trafik, mens der på den modsatte fløj er folk, der ønsker, at biler stadig skal prioriteres,« siger han.