Spil om tillid til PET og FE
Flere sager har kastet lys på efterretningstjenesterne, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Der er sået tvivl om deres arbejdsmetoder og om deres legalitet. Det er en uholdbar situation, og alene af den grund er det glaedeligt, at partierne uden om regeringen har besluttet at ivaerksaette en forundersøgelse af den meget omtalte Samsam-sag. Ahmed Samsam, der angiveligt var agent for efterretningstjenesterne i en kortere årraekke omkring 2012, afsoner nu sin straf efter den dom, som han fik for terrorvirksomhed i Spanien i 2018. Om de to ting har noget med hinanden at gøre, vides ikke.
Som tidligere PET-chef Jakob Scharf har formuleret det, er det muligt, »at alt i den konkrete sag er gået rigtigt til. Det er også muligt, at dem, der har indsigt i sagen, føler sig overbevist om, at det er tilfaeldet. Men det er ikke det billede, der tegner sig i offentligheden, og usikkerheden i offentligheden er i sig selv skadelig for efterretningstjenesterne«.
To tidligere departementschefer, Karsten Dybvad og Michael Lunn, har i et debatindlaeg i Berlingske slået til lyd for en tilbundsgående undersøgelse af sagen. Ifølge de to skal enhver tvivl om, hvorvidt der er begået justitsmord, afdaekkes. Det må ifølge Karsten Dybvad »ikke stå og blinke. Det må undersøges«.
Forløbet om Samsam-sagen har vaeret højst usaedvanligt. Mange vil formentlig erindre pressemødet på Kastellet under valgkampen, da De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, stillede sig op og plaederede for en tilbundsgående undersøgelse af den anden sag, som har sat spot på efterretningstjenesterne: hjemsendelsen af og siden tiltalen mod FE-chef Lars Findsen. Inden pressemødet var omme, havde de to også åbnet for at undersøge Samsam-sagen.
Venstre forsøger at vikle sig ud af den undersøgelse ved at daekke sig under regeringen, og De Konservative, som nu er i opposition, er sprunget på det hold, som kraever en undersøgelse, som også vil omfatte Papes tid som justitsminister.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har afvist, at der skal graves dybere i Samsam-sagen med henvisning til, at »der i den offentlige debat kan opstå et tomrum af fakta, som kan munde ud i kritik og spekulationer«. PET og FE udsendte før jul en faelles pressemeddelelse, hvori de slog fast, at de strafferetlige regler både i Danmark og udlandet også gaelder for personer, der enten har vaeret eller er kilder for efterretningstjenesterne, og at en person ikke generelt er straffri, fordi den pågaeldende har fungeret som kilde.
Med andre ord: Der kan vaere gode grunde til, at Ahmed Samsam blev dømt. Men der kan også vaere gode grunde til, at det ikke er tilfaeldet. Samsam-sagen er gjort af et stof, som gør, at mange vil laese deres egne gisninger, formodninger og endog håndfaste konklusioner ind i den. Pointen er, at alt ikke er kommet til offentlighedens kendskab, og at det derfor er uvist, hvad der er op og ned i den efterhånden lange føljeton. At forestille sig, at en undersøgelse af sagen kan foregå for åbent taeppe, er illusorisk, men det udelukker ikke, at sagen bliver undersøgt på en måde, så det i hvert fald kan slås fast, om der er begået justitsmord eller ej.
Tilliden til efterretningstjenesterne er sat på spil. Den situation er sårbar, for netop i en tid, da Danmarks sikkerhed er truet på flere kanter, er det altafgørende, at befolkningen har tillid og tiltro til, at efterretningstjenesterne udfører deres arbejde på en i alle henseender forsvarlig måde.